REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 223: Spm. om, hvordan danskpakistaneren Shiraz Tariq fra sin position som leder af den salafistiske gruppe Kaldet til islam indtil sin død i 2013 uhindret kunne radikalisere en række unge muslimer og uforstyrret rekruttere danske syrienskrigere, til justitsministeren

Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

31. januar 2017

Sikkerhedskontoret

Christian Fuglsang

2017-0030-5151

2182285

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 223 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 6. januar 2017. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Søren Pape Poulsen

Thomas Klyver

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 223: Spm. om, hvordan danskpakistaneren Shiraz Tariq fra sin position som leder af den salafistiske gruppe Kaldet til islam indtil sin død i 2013 uhindret kunne radikalisere en række unge muslimer og uforstyrret rekruttere danske syrienskrigere, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 223 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for – eventuelt i fortrolig form –

hvordan danskpakistaneren Shiraz Tariq fra sin position som

leder af den salafistiske gruppe Kaldet til islam indtil sin død i

2013 uhindret kunne radikalisere en række unge muslimer og

uforstyrret rekruttere danske syrienskrigere, selv om Politiets

Efterretningstjeneste kendte til mange af hans aktiviteter, som

det bl.a. fremgår af Jakob Sheikhs bog ”Danmarks børn i hellig

krig”?”

Svar:

Jeg har stor forståelse for, at Folketinget interesserer sig for den konkrete

sag, herunder for myndighedernes ageren. Radikalisering og rekruttering

af fremmedkrigere har ikke nogen plads i det danske samfund.

Det er derfor også en kerneprioritet for regeringen og mig som justitsmini-

ster at sikre de bedste rammer for, at vi kommer problemerne med frem-

medkrigere til livs.

Der er i de seneste år gennemført en række tiltag, som bl.a. har til formål at

sætte yderligere ind over for fremmedkrigere og hvervning af disse.

Jeg kan bl.a. nævne, at der i juli 2015 blev nedsat en særlig indsatsgruppe

bestående af Rigspolitiet, Rigsadvokaten, Københavns Politi, Statsadvoka-

ten i København og Politiets Efterretningstjeneste (PET). Indsatsgruppen

skal sikre de bedst mulige rammer for indsatsen over for personer, som

gennem deltagelse i den væbnede konflikt i Syrien og Irak udgør en trussel

mod Danmark.

Siden 2015 er der rejst sigtelse i adskillige straffesager mod personer, som

er mistænkt for at have deltaget i kamphandlinger i Syrien og Irak. Jeg kan

herom bl.a. henvise til Justitsministeriets besvarelse af 2. juni 2016 af

spørgsmål nr. 592 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge-, Integrations-

og Boligudvalg. Besvarelsen vedlægges.

I december 2015 gennemførte den tidligere Venstre-regering med stemmer

fra bl.a. Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti en ændring af

straffeloven, som bl.a. kriminaliserer det at hverve eller offentligt tilskynde

en person med dansk indfødsret eller bopæl i den danske stat til at tilslutte

sig en væbnet styrke for en part, som kæmper mod den danske stat.

I juni 2016 gennemførte den tidligere Venstre-regering endvidere – igen

med stemmer fra Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti – en

ændring af straffeloven, der bl.a. som noget nyt indførte en mulighed for at

forbyde indrejse og ophold i visse konfliktområder uden forudgående tilla-

delse. Indrejse- og opholdsforbuddet er udmøntet ved bekendtgørelse nr.

1200 af 28. september 2016 om forbud mod indrejse eller ophold i visse

konfliktområder.

I januar i år har jeg endvidere sendt et udkast til lovforslag i høring, der vil

gøre det muligt at standse udbetalingen af adskillige offentlige ydelser til

fremmedkrigere under deres ophold i konfliktområderne og – i tilfælde

hvor de allerede er udbetalt – at kræve dem tilbagebetalt. Lovforslaget

forventes fremsat i indeværende folketingssamling.

Det er et vilkår i efterretningsarbejdet, at oplysninger om, hvem en efter-

retningstjeneste har kendskab til, og hvordan efterretningstjenester tilrette-

lægger konkrete efterretningsindsatser mv., kun må tilgå en meget begræn-

set personkreds. Jeg har derfor ikke mulighed for inden for rammerne af en

folketingsbesvarelse at afgive nærmere oplysninger om PET’s arbejdsme-

toder, om tilrettelæggelsen af konkrete efterretningsindsatser eller om,

hvilke oplysninger PET måtte være i besiddelse af.