Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del
Offentligt
1713011_0001.png
Civilafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
19. januar 2017
Nordatlantenheden
Katarina Hvid Lundh
2016-0030-5128
2174002
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 191 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 22. december 2016.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz Larsen (IA).
Søren Pape Poulsen
/
Anders Aagaard
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 191: Spm. om, hvordan regeringen tænker, at målsætningen for Politiet i Grønland opfyldes, så alle byer og bygder i Grønland sikres en politimyndighed, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 191 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Tilstedeværelse af en politimyndighed ved alle byer og byg-
der er målet for Politiet i Grønland. I dag er situationen, at der
mangler 13 kommunefogeder ved Grønlands bygder. Cirka en
fjerdedel af Grønlands 55 bygder mangler således en politi-
myndighed, hvilket svækker retssikkerheden for en stor gruppe
af den grønlandske befolkning. Rekruttering og fastholdelse af
kommunefogederne er en stor udfordring trods forbedringer
med hensyn til lønninger, efteruddannelse og udstyr inden for
de seneste år. Hvordan tænker regeringen, at målsætningen for
Politiet i Grønland opfyldes, så alle byer og bygder i Grønland
sikres en politimyndighed?”
Svar:
Til brug for besvarelsen har Justitsministeriet indhentet en udtalelse fra
Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse
fra Grønlands Politi, der har oplyst, at det er målsætningen, at
der er kommunefogeder i 55 bygder i Grønland, men at det er
korrekt, at der pr. 1. januar 2017 mangler en kommunefoged i
13 af de 55 bygder. Endvidere mangler syv bygder aktuelt at få
besat den ene ud af enten to eller tre stillinger som kommune-
foged.
Grønlands Politi har videre oplyst, at bygdernes størrelse og
kriminalitetsmønstre er meget forskellige, hvorfor Grønlands
Politi må prioritere rekrutteringsindsatserne- og bestræbelserne
derefter. Antallet af kommunefogeder varierer over tid, og den
nuværende situation vurderes ikke at være ekstraordinær. An-
tallet af kommunefogeder vurderes således på nuværende tids-
punkt at være stabilt, hvilket særligt skyldes afholdelse af en
række understøttende tiltag i løbet af 2016 vedrørende materiel
og uddannelse. Således blev der i efteråret 2016 gennemført en
kommunefogeduddannelse af en uges varighed, hvor kommu-
nefogederne blev undervist i en lang række emner af relevans
for håndteringen af de opgaver, som kommunefogederne kan
pålægges at udføre. I forbindelse med uddannelsen fik kom-
munefogederne i øvrigt suppleret op i forhold til udrustning.
Grønlands Politi er endvidere jævnligt i kontakt med repræsen-
tanter fra bygdebestyrelserne og kommunernes servicekontorer
for at bruge lokalkendskab i forhold til at rekruttere muligt eg-
nede kandidater til stillingerne som kommunefogeder, ligesom
Grønlands Politi aktivt opfordrer personer, som politiet finder
egnede, til at søge stillingerne. Stillingsopslagene til kommu-
2
REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 191: Spm. om, hvordan regeringen tænker, at målsætningen for Politiet i Grønland opfyldes, så alle byer og bygder i Grønland sikres en politimyndighed, til justitsministeren
nefogeder er alment tilgængelige bl.a. på lokale opslagstavler i
bygderne.
Det er Grønlands Politis vurdering, at den manglende besættel-
se af de vakante kommunefogedstillinger primært skyldes et
spinkelt rekrutteringsgrundlag samt omfanget af de sociale
problemer, der kan præge de små bygder og i en vis grad de
rammebetingelser, som kommunefogederne har. Endvidere
kan ansøgernes generelle kvalifikationer eller oplysninger om
deres personlige forhold konkret hindre ansættelse.
Grønlands Politi har derudover oplyst, at der er planlagt afvik-
let en række målrettede bygdebesøg med bl.a. det formål at
understøtte rekrutteringsindsatsen.”
Justitsministeriet kan henholde sig til Rigspolitiets udtalelse.
3