REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 184: Spm. om kommentar til henvendelse vedr. dækning af sagsomkostninger m.v., til justitsministeren

Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del
Offentligt

Civilafdelingen

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

12. januar 2017

Procesretskontoret

Emil Wetendorff Nørgaard

2016-0030-5116

2171473

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 184 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 20. december 2016.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lisbeth Bech Poulsen (SF).

Søren Pape Poulsen

Lars Solskov Lind

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 184: Spm. om kommentar til henvendelse vedr. dækning af sagsomkostninger m.v., til justitsministeren

Spørgsmål nr. 184 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren kommentere henvendelsen om dækning af

sagsomkostninger, jf. REU alm. del - bilag 97 (internt) og

Ugeskrift for Retsvæsen U.2016.3876 ”Selvmøder i småsag

kunne ikke tilkendes sagsomkostninger til dækning af tidsfor-

brug til eget arbejde med sagen”?”

Svar:

Spørgsmålet drejer sig om en henvendelse vedrørende en konkret ken-

delse afsagt af Vestre Landsret den 31. august 2016 og trykt i Ugeskrift for

Retsvæsen, årgang 2016, side 3876. Det fremgår af kendelsen, at sagen

angik spørgsmålet om, hvorvidt en selvmøder (dvs. en part i en civil sag,

der ikke er repræsenteret ved advokat mv.) kunne tilkendes sagsomkost-

ninger i en såkaldt småsag til dækning af sit tidsforbrug til eget arbejde

med sagen og udgifter til transport i forbindelse med sagen. Landsretten

fandt under henvisning til forarbejderne til lov nr. 554 af 24. juni 2005 om

ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Sagsomkostninger,

retshjælp og fri proces) ikke, at selvmøderen kunne få erstattet sit eget

arbejde med sagen. Herefter, og da der ikke var fremlagt oplysninger om

selvmøderens udgifter til transport i forbindelse med sagen, fandt landsret-

ten, at modparten i sagen ikke skulle betale noget beløb i sagsomkostnin-

ger til selvmøderen.

Som justitsminister finder jeg det rigtigst ikke at kommentere den kon-

krete sag, der har været behandlet ved domstolene.

Generelt kan det dog oplyses, at reglerne om behandling af sager om min-

dre krav (såkaldte småsager) fremgår af retsplejelovens kapitel 39 (§§ 400-

410).

Efter retsplejelovens § 408, stk. 1, fastsættes sagsomkostninger i småsager

efter reglerne i retsplejelovens kapitel 30, jf. dog retsplejelovens § 408,

stk. 2, der fastsætter visse grænser for dækning af udgifter til advokatbi-

stand mv. i småsager.

Retsplejelovens kapitel 30 (§§ 311-322) indeholder regler om sagsomkost-

ninger i civile sager.

REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 184: Spm. om kommentar til henvendelse vedr. dækning af sagsomkostninger m.v., til justitsministeren

Det fremgår af retsplejelovens § 312, stk. 1, at den tabende part skal erstat-

te modparten de udgifter, retssagen har påført modparten, medmindre par-

terne har aftalt andet.

Af retsplejelovens § 316, stk. 1, fremgår det, at som sagsomkostninger

erstattes de udgifter, der har været fornødne til sagens forsvarlige udførel-

se. Udgifter til advokatbistand eller bistand fra en person, der i medfør af

lovens § 260, stk. 5, erhvervsmæssigt eller i medfør af lovens § 260, stk. 6,

repræsenterer en part, erstattes med et passende beløb, og øvrige udgifter

erstattes fuldt ud.

Retsplejelovens kapitel 30 blev nyaffattet ved lov nr. 554 af 24. juni 2005

om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Sagsomkostnin-

ger, retshjælp og fri proces). Loven bygger på Retsplejerådets betænkning

nr. 1436/2004 om reform af den civile retspleje III (Adgang til domstole-

ne).

For så vidt angår partens eget arbejde med sagen fremgår det bl.a. af be-

mærkningerne til lovforslaget, at Retsplejerådet henviste til, at privatper-

soners eget arbejde ikke kan betegnes som en udgift eller et økonomisk

tab. Retsplejerådet fandt ikke grundlag for at fravige det grundlæggende

princip, at erstatning kun gives for det lidte økonomiske tab, og privatper-

soner kunne allerede derfor efter Retsplejerådets opfattelse ikke få erstattet

deres eget arbejde med sagen. Der henvises til afsnit 2.2 i lovforslag nr. L

132 af 30. marts 2005, jf. Folketingstidende 2004-05 (2. samling), tillæg

A, s. 5522.

Det fremgår endvidere af bemærkningerne til retsplejelovens § 316 i lov-

forslaget, at det afgørende kriterium for, om en udgift kan henregnes til

sagsomkostningerne, er, om udgiften har været fornøden til sagens forsvar-

lige førelse. Som udgifter, der ikke bør dækkes som sagsomkostninger,

nævnes bl.a. udgifter til transport, ophold og tabt arbejdsfortjeneste i for-

bindelse med deltagelse i retsmøder eller andre retsskridt, hvor parten er

repræsenteret af advokat, og partens eget arbejde med sagen. Der henvises

til bemærkningerne til § 316 i lovforslag nr. L 132 af 30. marts 2005, jf.

Folketingstidende 2004-05 (2. samling), tillæg A, s. 5554.

På den anførte baggrund finder jeg ikke, at henvendelsen giver anled-

ning til, at jeg foretager yderligere.