Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del
Offentligt
1711493_0001.png
Styrings- og Ressourceafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
16. januar 2017
Kontor:
Økonomikontoret
Sagsbeh: Andreas Højmark Ander-
sen
Sagsnr.: 2016-0030-5113
Dok.:
2168739
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 177 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 19. december 2016.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Susanne Eilersen (DF).
Søren Pape Poulsen
/
Lene Steen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 177: Spm. om, har ministeren modtaget materiale fra andre kommuner, der tilbyder attraktive byggegrunde til opførelse af den ny politiskole, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 177 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Har ministeren modtaget materiale fra andre kommuner, der
tilbyder attraktive byggegrunde til opførelse af den ny politi-
skole, og kan ministeren oplyse hvilke kommuner og tidspunk-
tet for modtagelsen af ansøgninger, samt give en begrundelse
for fravalget og om kommunerne har modtaget denne begrun-
delse?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet har, bistået af Bygningsstyrelsen, udarbejdet en
analyse af, hvorvidt der i det vestlige Danmark er eksisterende
ejendomme, der i større eller mindre grad kan opfylde politiets
behov for en fyldestgørende indretning af et uddannelsescenter
i det vestlige Danmark (UCV) ved hjælp af om- og/eller til-
bygning, eller om der skal bygges nyt.
Bygningsstyrelsen har i den forbindelse anmodet samtlige
kommuner vest for Storebælt, inkl. øerne, om at oplyse, hvor-
vidt der var en eller flere eksisterende ejendomme i det vestlige
Danmark, der kunne anvendes til UCV. Bygningsstyrelsen har
endvidere bedt erhvervsmægleren Colliers om yderligere af-
dækning af mulighederne for at placere UCV i det vestlige
Danmark.
Bygningsstyrelsen modtog i den forbindelse i april 2016 in-
formation om 29 byggegrunde i 14 kommuner – Esbjerg, Favr-
skov, Herning, Jammerbugt, Mariagerfjord, Randers, Silke-
borg, Skanderborg, Skive, Vejen, Vejle, Viborg, Aalborg og
Aarhus. Indmeldingen af byggegrunde skete på kommunernes
egen foranledning. Der henvises i den forbindelse til bilag 9 til
Rigspolitiets rapport om etableringen af en politiskole i det
vestlige Danmark, som indeholder en oversigt over de ind-
meldte bygninger og byggegrunde.
De indmeldte byggegrunde er ikke individuelt vurderet, idet
Rigspolitiets rapport i forhold til muligheden for at etablere
den nye skole i nybyggeri anvender en generisk byggegrund,
se yderligere på side 10 i rapporten. Det fremgår af side 51, at
det efter Bygningsstyrelsens vurdering er overvejende sand-
synligt, at det i samtlige kommuner i det vestlige Danmark vil
være muligt at finde en byggegrund, der overordnet kan mat-
che politiets behov i forhold til størrelse, sikring og transport-
mæssig tilgængelighed. Dette kan dog først bekræftes efter en
nærmere afsøgning af markedet, hvilket forudsætter en politisk
2
REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 177: Spm. om, har ministeren modtaget materiale fra andre kommuner, der tilbyder attraktive byggegrunde til opførelse af den ny politiskole, til justitsministeren
beslutning om nybyggeri.
Det skal bemærkes, at en række kommuner og private aktører
har henledt opmærksomheden på yderligere muligheder for
placering af UCV, som henset til modtagelsestidspunktet ikke
er nævnt i Rigspolitiets rapport.”
Justitsministeriet kan tilføje, at ministeriet ligeledes har modtaget henven-
delser fra en række kommuner med forslag til placering af en ny politisko-
le i det vestlige Danmark. Disse henvendelser er videreformidlet til Rigs-
politiet til brug for Rigspolitiets afdækning af muligheden for at etablere
en ny politiskole i det vestlige Danmark. Justitsministeriet har i lighed med
Rigspolitiet modtaget henvendelser om yderligere muligheder for place-
ringen af den nye skole, som henset til modtagelsestidspunktet ikke er
nævnt i Rigspolitiets rapport.
Som det fremgår af Rigspolitiets rapport, er de indmeldte byggegrunde
ikke blevet individuelt vurderet, idet rapporten tager udgangspunkt i en
generisk byggegrund. Der har derfor heller ikke været dialog med kom-
munerne om de indmeldte byggegrunde.
3