REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 169: Spm. om, i hvilket omfang indsatte i landets fængsler selv betaler for kost, rengøring, tøjvask og hygiejneartikler m.m., til justitsministeren

Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

10. januar 2016

Straffuldbyrdelseskontoret

Pernille Bjørnholk

2016-0030-5100

2163932

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 169 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 13. december 2016.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Me-

rete Dea Larsen (DF).

Søren Pape Poulsen

Casper Grue Jensen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 169: Spm. om, i hvilket omfang indsatte i landets fængsler selv betaler for kost, rengøring, tøjvask og hygiejneartikler m.m., til justitsministeren

Spørgsmål nr. 169 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Ministeren bedes redegøre for i hvilket omfang indsatte i lan-

dets fængsler selv betaler for kost, rengøring, tøjvask og hygi-

ejneartikler m.m. under afsoningen og i hvilket omfang man

kan modtage sociale ydelser?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende

vedrørende indsattes betaling for kost, rengøring, tøjvask og hygiejneartik-

ler mv.:

”Indsatte i fængsler har ret og pligt til at være beskæftiget ved

deltagelse i arbejde, uddannelse eller anden godkendt aktivitet.

Indsatte i arresthuse har ikke pligt til at være beskæftiget, men

skal så vidt muligt tilbydes beskæftigelse.

Indsatte får i henhold til straffuldbyrdelseslovens § 42, stk. 1,

udbetalt et vederlag for beskæftigelsen, som aktuelt udgør

10,18 kr. i grundbeløb pr. time. Herudover kan de indsatte

endvidere under visse forudsætninger få udbetalt tillæg. Be-

skæftigelsestiden udgør 37 timer om ugen.

Kriminalforsorgsområdet udbetaler – ud over et eventuelt be-

skæftigelsesvederlag – et kostbeløb pr. dag, hvis den indsatte

selv skal sørge for forplejning, jf. § 21, stk. 1, i bekendtgørelse

nr. 398 af 9. april 2015 om beskæftigelse mv. af indsatte i kri-

minalforsorgens institutioner. Kostbeløbet udgør aktuelt 67,79

kr. pr. dag. Har den indsatte ikke adgang til selv at lave mad,

f.eks. fordi den pågældende er indsat i et arresthus, hvor der

ikke er indrettet køkkener på afdelingerne, får den pågældende

i stedet udleveret kost af kriminalforsorgsområdet.

Indsatte i fængsler og arresthuse er endvidere i overensstem-

melse med et normaliseringsprincip forpligtet til at rengøre eg-

ne celler i fritiden. Institutionen stiller i den forbindelse rengø-

ringsmidler mv. til rådighed.

Kriminalforsorgsområdet udbetaler derudover et selvforvalt-

ningsbeløb pr. opholdsdag til indsatte, der ikke af kriminalfor-

sorgen får udleveret diverse personlige småartikler, artikler til

personlig hygiejne, sygeplejeartikler og vaskepulver til vask af

privat tøj mv. Selvforvaltningsbeløbet udgør aktuelt 7,31 kr.

pr. dag. Har en indsat ikke mulighed for at vaske privat tøj

mv., fordi der ikke er opsat vaskemaskiner, nedsættes selvfor-

valtningsbeløbet tilsvarende. Dette fremgår af § 22, stk. 1-2, i

ovennævnte bekendtgørelse.

Det bemærkes, at der i begrænset omfang er indsatte, som har

en almindelig lønindkomst el.lign. under afsoningen, f.eks.

fordi de har frigang til et arbejde uden for fængslet eller arrest-

huset. I sådanne tilfælde får de indsatte hverken udbetalt be-

skæftigelsesvederlag, kostbeløb eller selvforvaltningsbeløb af

kriminalforsorgen.”

I relation til spørgsmålet om, i hvilket omfang indsatte i landets fængsler

kan modtage sociale ydelser, har Justitsministeriet indhentet udtalelser fra

Beskæftigelsesministeriet, Skatteministeriet, Børne- og Socialministeriet,

Udlændinge- og Integrationsministeriet, Uddannelses- og Forskningsmini-

steriet samt Sundheds- og Ældreministeriet.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har på vegne af Beskæftigel-

sesministeriet udtalt følgende vedrørende ydelser på Beskæftigelsesmini-

steriets område:

”Det generelle udgangspunkt i alle ydelseslove under Beskæf-

tigelsesministeriets ressort er, at indsatte i fængsler ikke kan

modtage sociale ydelser under strafafsoning. Det gælder føl-

gende ydelser:



Pension mv. efter lov om social pension (folkepension

og førtidspension efter ny ordning) og lov om højeste,

mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtids-

pension mv. (gammel ordning)

Boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte

Børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis

udbetaling af børnebidrag

Ydelser efter lov om aktiv socialpolitik

Sygedagpenge efter sygedagpengeloven

Barselsdagpenge efter barselsloven

Ydelser efter lov om arbejdsløshedsforsikring mv.

Fleksydelse efter lov om fleksydelse



Der er i de enkelte ydelseslove taget stilling til en række særli-

ge situationer, hvor indsatte under fængselsophold kan modta-

ge ydelser. Nedenfor er der redegjort for de særlige undtagel-

ser, der gælder på de nævnte lovgivningsområder:

Pension mv. efter lov om social pension (folkepension og før-

tidspension efter ny ordning) og lov om højeste, mellemste,

forhøjet almindelig og almindelig førtidspension mv. (gammel

ordning)

Folke- eller førtidspensionister, der indsættes til strafafsoning i

fængsel eller arresthus, kan få udbetalt pensionen, som er bag-

udbetalt, indtil udgangen af den måned, hvor strafafsoningen

påbegyndes. Pensionen udbetales igen med virkning fra en

måned før opholdets ophør. Hvis pensionisten fik udbetalt sin

pension forud, udbetales pensionen indtil udgangen af den må-

ned, der følger efter måneden, hvor strafafsoningen påbegyn-

des, og pensionsudbetalingen genoptages med virkning fra af-

soningens ophør.

Hvis der er rimelig udsigt til, at den pågældende vil kunne løs-

lades inden for et tidsrum af omkring 6 måneder efter, at straf-

afsoningen er påbegyndt, kan den pågældende dog af pensio-

nen få udbetalt et beløb til dækning af udgifter til husleje og

lign. Under varetægtsfængsling kan 6 måneders perioden for-

længes. Hvis varetægtsfængslingen ikke efterfølges af en dom-

fældelse, efterbetales den del af pensionen, der ikke er udbetalt

under varetægtsfængslingen.

Pensionen anses ikke for bortfaldet, og der kan til folkepensio-

nister og førtidspensionister efter gammel ordning (før 2003)

ydes personligt tillæg og helbredstillæg, hvis betingelserne her-

for er opfyldt. Beløb til dækning af husleje og lignende, og an-

dre faste udgifter, der har betydning for opretholdelse af boli-

gen, kan efter en konkret vurdering udbetales af pensionen.

Boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte

Retten til boligstøtte er blandt andet betinget af, at ansøgeren

har fast bopæl her i landet, og at ansøgeren benytter en bolig

her i landet til helårsbeboelse. Hvis der afsiges en dom, der vil

medføre frihedsberøvelse i mere end 6 måneder, vil den dom-

fældte normalt ikke kunne få boligstøtte, da brugen af lejlighe-

den ikke opfylder betingelsen om anvendelse til helårsbeboel-

se.

Børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbeta-

ling af børnebidrag

Der kan ydes ordinært børnetilskud, når den ene ægtefælle er

indsat i institutioner under kriminalforsorgen ud over 3 måne-

der, og den anden ægtefælle er enlig. Dette omfatter indsættel-

se i institutioner under kriminalforsorgen i form af varetægts-

fængsel, fængselsophold eller anden frihedsberøvende foran-

staltning i henhold til dom og omfatter både fællesbørn og

særbørn. Børnetilskud tilkommer barnet. Hvis den, der har

forældremyndigheden over barnet, er indsat, kan børnetilskud

udbetales til den indsattes ægtefælle, såfremt den indsattes

særbarn opholder sig hos denne.

Ydelser efter lov om aktiv socialpolitik

Bekendtgørelse nr. 1756 af 15. december 2015 om hjælp til

personer, der er varetægtsfængslet eller indsat til afsoning af

straf i fængsel eller arresthus, er fastsat i medfør af § 29 i lov

om aktiv socialpolitik, hvorefter beskæftigelsesministeren kan

fastsætte regler for hjælp til nærmere angivne persongrupper.

Det fremgår af bekendtgørelsen, at personer, der er varetægts-

fængslet eller indsat til afsoning i fængsel eller arresthus (ind-

satte), alene kan få udbetalt hjælp med de beløb, som fremgår

af bestemmelserne i bekendtgørelsen. Det fremgår endvidere,

at for varetægtsfængslede bør hjælp til løbende udgifter til

dækning af en rimelig boligudgift normalt ydes, indtil der er

faldet endelig dom i sagen.

Der kan f.eks. ydes hjælp til løbende udgifter til en indsat, hvis

bolig bør bevares af hensyn til den indsattes benyttelse heraf

under udgang eller efter løsladelsen. I dette tilfælde vil den

indsatte have ret til hjælp til dækning af en rimelig boligudgift,

hvis pågældende ikke selv har indtægter eller formue, der kan

dække udgifterne. Bekendtgørelsen indeholder regler for be-

regningen af hjælpen, f.eks. hjælp til boligudgifter og fradrag

for indtægter efter skat.

Hvis den forventede afsoningstid overstiger 6 måneder, skal

kommunen undersøge, om den indsattes boligbehov kan dæk-

kes på anden måde end ved hjælp til husleje, f.eks. ved fremle-

je eller ved, at der på anden måde sikres den indsatte en bolig

ved løsladelsen.

Kommunen kan i tilfælde, hvor der ikke ydes hjælp til betaling

af boligudgifter, yde et beløb til dækning af opbevaring af bo-

have, hvis der skønnes at være behov herfor af hensyn til den

indsattes tilværelse efter løsladelsen, og hvis betingelserne for

at modtage enkeltydelser efter § 81 i lov om aktiv socialpolitik

i øvrigt er opfyldt.

Hvis den indsatte inden afsoningen har deltaget i den faktiske

forsørgelse af et barn, og forsørgelsen under afsoningen over-

tages af en person, der modtager integrationsydelse, uddannel-

seshjælp eller kontanthjælp, kan kommunen, hvis der skønnes

at være behov herfor, yde hjælp til den indsatte til forsørgelse

af barnet. Hjælpen kan højst udgøre et beløb svarende til nor-

malbidraget og er betinget af, at den indsatte faktisk bidrager

til forsørgelsen med et beløb, der mindst svarer til den ydede

hjælp. Indsatte, der er sat i bidrag, er ikke omfattet af reglen.

Der kan ydes hjælp til dækning af udgifter ved samvær med

børn under 18 år efter reglerne i § 83 i lov om aktiv socialpoli-

tik.

Endelig kan der ydes hjælp til rimeligt begrundede enkeltud-

gifter, der er nødvendige for den indsattes tilværelse efter løs-

ladelsen, hvis betingelserne i § 81 i lov om aktiv socialpolitik

er opfyldt.

Hvis der ydes hjælp til etablering af bolig, kan hjælpen efter en

konkret vurdering ydes kortere tid før løsladelsen, når det er

nødvendigt for at sikre en bolig. Ved kortere tid forstås nor-

malt 3 måneder eller derunder.

Hjælp efter bekendtgørelsen er skattefri.

Sygdagpengeloven

Udføres der under frihedsberøvelsen arbejde på det almindeli-

ge arbejdsmarked med tilladelse fra kriminalforsorgen, er der

ret til sygedagpenge efter de almindelige regler.

Barselsloven

Udføres der under frihedsberøvelsen arbejde på det almindeli-

ge arbejdsmarked med tilladelse fra kriminalforsorgen, er der

ret til barselsdagpenge efter de almindelige regler.

Ydelser efter lov om arbejdsløshedsforsikring mv.

Det fremgår af bekendtgørelse nr. 698 af 27. maj 2015 om fe-

riedagpenge, at et medlem af en a-kasse, der i øvrigt opfylder

betingelserne for at få feriedagpenge, stadig ret til feriedag-

penge, hvis medlemmet bliver frihedsberøvet under ferien,

medmindre medlemmet før ferien vidste, at medlemmet ville

blive frihedsberøvet.”

Skatteministeriet har oplyst følgende vedrørende børne- og ungeydelse:

”Udbetalingen af børne- og ungeydelse påvirkes ikke af, at

den, der modtager ydelsen, er indsat i et af landets fængsler.

Den indsatte vil fortsat kunne få ydelsen udbetalt til sig. Ydel-

sen vil dog kunne udbetales til f.eks. den anden forælder, hvis

barnet bor hos vedkommende.

Hvis den indsatte er indsat i over tre måneder og samtidig har

et særbarn, der opholder sig hos den indsattes ægtefælle, vil

børne- og ungeydelsen kunne udbetales til ægtefællen.”

Børne- og Socialministeriet har oplyst følgende vedrørende hjælp efter

serviceloven:

”Det følger af servicelovens § 2, stk. 1, at enhver, der opholder

sig lovligt her i landet, har ret til hjælp efter serviceloven.

Hjælp efter serviceloven kan bl.a. være rådgivning og hjælpe-

midler.

I det omfang den indsatte opfylder kravet om lovligt ophold,

har vedkommende således ret til at modtage hjælp efter ser-

viceloven på lige fod med andre borgere. Hjælpen ydes efter

en konkret og individuel vurdering.”

Udlændinge- og Integrationsministeriet har oplyst følgende vedrørende

ydelser til udlændinge:

”Det følger af udlændingelovens § 42 a, stk. 3, nr. 4, at Ud-

lændingestyrelsen ikke dækker udgifterne til underhold og

nødvendige sundhedsmæssige ydelser, hvis en asylansøger har

ret til hjælp til forsørgelse efter anden lovgivning.

Af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. lovforslag nr. L 264

af 30. marts 2000, fremgår det, at dette f.eks. indebærer, at Ud-

lændingestyrelsens underholdsforpligtelse ikke omfatter tilfæl-

de, hvor en asylansøger afsoner straf eller i øvrigt er frihedsbe-

røvet.

For så vidt angår personer, der modtager integrationsydelse

forud for indsættelse i fængsel eller arresthus, henvises til be-

skæftigelsesministerens bidrag om ydelser efter lov om aktiv

socialpolitik, idet integrationsydelsen ligeledes er reguleret i

lov om aktiv socialpolitik. Dermed gælder bestemmelserne i

lov om aktiv socialpolitik og bestemmelserne i de forskrifter,

der er udstedt med hjemmel i denne lov, også for integrations-

ydelsesmodtagere, der er indsatte i fængsel eller arresthus. Dog

bemærkes, at indsatte, der er omfattet af integrationsloven, til

dækning af enkeltudgifter og hjælp til dækning af udgifter ved

samvær med børn under 18 år, vil være omfattet af reglerne i

§§ 35 og 37 i integrationsloven. Disse bestemmelser svarer til

§§ 81 og 83 i lov om aktiv socialpolitik.

Uddannelses- og Forskningsministeriet har oplyst følgende vedrørende SU

(uddannelsesstøtte) og SVU (voksenuddannelsesstøtte):

”Ifølge SU-loven og SVU-loven er det en betingelse for at få

SU eller SVU, at den uddannelsessøgende ikke får anden of-

fentlig støtte, der tilsigter at dække leveomkostningerne. I

praksis anses uddannelsessøgende, der er varetægtsfængslet el-

ler afsoner en dom i et fængsel, for at være under anden offent-

lig forsørgelse, således at de ikke er berettigede til SU eller

SVU.”

Sundheds- og Ældreministeriet har oplyst følgende vedrørende sundheds-

ydelser:

”Indledningsvis bemærkes, at der ikke henhører sociale ydelser

under sundhedsministerens ressort.

Sundhedsloven indeholder bestemmelser om sundhedsydelser

til personer, der er optaget i kriminalforsorgens institutioner.

Det følger af sundhedslovens § 11, at: ”Sundheds- og ældremi-

nisteren fastsætter nærmere regler om, i hvilket omfang lovens

ydelser efter afsnit V og X tilkommer personer, der er indkaldt

til værnepligtstjeneste eller tjeneste, der kan sidestilles hermed,

og personer, der er optaget i kriminalforsorgens institutioner.”

Bemyndigelsen er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 23 af 9. ja-

nuar 2007 om begrænsningen i adgangen til ydelser for visse

persongrupper. Heri er det fastsat, at personer, der er optaget i

anstalter og arresthuse under kriminalforsorgen, ikke har ad-

gang til ydelser efter sundhedslovens afsnit V om praksissekto-

rens ydelser og X om tilskud til lægemidler, hvis der under op-

hold i de nævnte institutioner er draget omsorg for de pågæl-

dendes ydelser efter lovens afsnit V og X, og opholdet skønnes

at ville vare 3 måneder eller mere.

Under afsoningen får disse personer en hvilende ret til ydelser

efter sundhedslovens afsnit V og X.

Sundhedsministeren har forstået, at sundhedsbetjeningen under

kriminalforsorgen tilbyder indsatte et bredt udsnit at sundheds-

ydelser i forhold til de ydelser, som i det almindelige sund-

hedsvæsen forestås i praksissektoren, og leverer medicin til

indsatte.

Det almindelige sundhedsvæsen er dog efter sundhedslovens

formulering fortsat forpligtet til at levere sygehusydelser samt

kommunale sundhedsydelser til indsatte efter sundhedslovens

afsnit IX, hvor det efterspørges, samt til at tilbyde alle sund-

hedslovens ydelser til personer, der er indsat i under 3 måne-

der.”