Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del
Offentligt
1730287_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
10. januar 2013
Politikontoret
Jean Elisabeth Hørdum
2012-0030-1136
605446
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 280 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 16. november
2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Morten Bødskov
/
Carsten Madsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 167: Spm. om ministeren kan redegøre for nuværende praksis i forhold til opbevaring og sletning af fingeraftryk, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 280 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, hvorfor regelsættet vedrørende
sletning af sigtede (ikke dømte) personers Dna-profiler er så
restriktivt med hensyn til fristen for sletning, når regelsættet
for opbevaring af fingeraftryk ikke er det? Fingeraftryk er vel
grundlæggende et mere usikkert bevismateriale end de Dna-
profiler politiet i dag kan få foretaget, og som sådan er
fingeraftryk vel derfor retssikkerhedsmæssigt potentielt mere
problematisk?”
Svar:
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol afsagde den 4. december
2008 dom i sagen S. og Marper mod Storbritannien. Ved dommen fastslog
domstolen, at Storbritannien havde krænket Den Europæiske
Menneskerettighedskonventions artikel 8 om retten til respekt for
privatlivet og familielivet.
På denne baggrund og i lyset af Menneskerettighedsdomstolens generelle
bemærkninger om adgangen til opbevaring af dna-profiler var det
Justitsministeriets vurdering, at de dagældende danske regler om
opbevaring af oplysninger om dna-profiler burde ændres.
Ændringen af de danske regler blev foretaget ved lov nr. 405 af 21. april
2010 om ændring af lov om Det Centrale Dna-profil-register.
Ændringen medførte, at oplysninger om dna-profiler vedrørende sigtede,
men ikke dømte personer, nu skal slettes efter 10 år fra frifindelse,
afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald uden vilkår.
Som det blev oplyst af den daværende justitsminister Brian Mikkelsen i
forbindelse med lovforslagets skriftlige fremsættelse den 16. december
2009 (L 90), og som det i øvrigt fremgår af pkt. 4.2 i lovforslagets
almindelige bemærkninger, vil Justitsministeriet som opfølgning på
dommen fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol administrativt
fastsætte tilsvarende regler om opbevaring mv. af fingeraftryk.
De pågældende administrative regler om sletning af fingeraftryk er for
tiden under færdiggørelse i Justitsministeriet.
2