Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del
Offentligt
1730280_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
25. februar 2015
Politikontoret
Louise Falkenberg
2015-0030-2902
1441389
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 303 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 5. januar 2015.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Mette Frederiksen
/
Esben Haugland
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
 REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 164: Spm. om ministerens kommentere til artiklen »Konservative: Vi skal have et register med alle danske fingeraftryk«, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 303 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for overvejelserne vedrørende
sletning af fingeraftryksregisteret, jf. at loven blev vedtaget i
2010.”
Svar:
1.
Arbejdet med at få de administrative regler og it-løsningen på plads i
relation til sletning af fingeraftryk har vist sig mere udfordrende end
forventet i forbindelse med lovændringen i 2010, jf. lov nr. 405 af 21. april
2010 om ændring af lov om Det Centrale Dna-profil-register. Arbejdet er
således beklageligvis endnu ikke afsluttet.
Justitsministeriet har imidlertid sammen med Rigspolitiet fokus på at
færdiggøre arbejdet, og det er ministeriets forventning, at der kan findes en
brugbar løsning inden for kort tid.
2.
Som det nærmere fremgår nedenfor, har det vist sig at være en
udfordring ved den forudsatte ordning, at det i praksis kan være særdeles
vanskeligt at udskille de fingeraftryk, som skal være omfattet af ordningen,
fra de fingeraftryk, som skal forblive registreret i Fingeraftryksregisteret.
Justitsministeriet kan i øvrigt uddybende oplyse følgende:
3.
Som det fremgår af den besvarelse fra Justitsministeriet, som der
henvises
til
i
spørgsmålet,
afsagde
Den
Europæiske
Menneskerettighedsdomstol den 4. december 2008 dom i sagen
S. og
Marper
mod
Storbritannien.
Ved
dommen
fastslog
Menneskerettighedsdomstolen, at Storbritannien havde krænket Den
Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om retten til respekt
for privatlivet og familielivet.
På denne baggrund og i lyset af Menneskerettighedsdomstolens generelle
bemærkninger om adgangen til opbevaring af dna-profiler var det
Justitsministeriets vurdering, at de dagældende danske regler om
opbevaring af oplysninger om dna-profiler burde ændres.
Ændringen af de danske regler om dna-profiler blev foretaget ved lov nr.
405 af 21. april 2010 om ændring af lov om Det Centrale Dna-profil-
register. Ændringen medførte, at oplysninger om dna-profiler vedrørende
2
 REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 164: Spm. om ministerens kommentere til artiklen »Konservative: Vi skal have et register med alle danske fingeraftryk«, til justitsministeren
sigtede, men ikke dømte personer, nu skal slettes efter 10 år fra frifindelse,
afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald uden vilkår.
Som det blev oplyst af den daværende justitsminister i forbindelse med
lovforslagets skriftlige fremsættelse den 16. december 2009 (L 90), og som
det i øvrigt fremgår af pkt. 4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger,
vil
Justitsministeriet
som
opfølgning
på
dommen
fra
Menneskerettighedsdomstolen administrativt fastsætte tilsvarende regler
om opbevaring mv. af fingeraftryk.
4.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at det på baggrund af
Menneskeretsdomstolens generelle bemærkninger i dommen er
Justitsministeriets vurdering, at der bør fastsættes nærmere offentliggjorte
regler om adgangen til opbevaring af fingeraftryk, hvilket vil kunne ske i
medfør af persondatalovens § 72.
Det fremgår desuden af bemærkningerne, at reglerne om opbevaring af
fingeraftryk forventes udformet med udgangspunkt i den gældende
administrative praksis og anmeldelsen af Fingeraftryksregisteret til
Datatilsynet, og at der herudover vil blive fastsat regler om, at
”fingeraftryk ikke må opbevares i mere end 10 år efter en frifindelse eller
påtaleopgivelse mv. svarende til, hvad der efter lovforslaget vil gælde for
oplysninger om dna-profiler”. Sletning vil således kun finde sted, hvis der
ikke i øvrigt er grundlag for at registrere vedkommende i
Fingeraftryksregisteret.
Det fremgår endvidere af bemærkningerne, at det på grund af opbygningen
af politiets registre ikke vil være muligt ”generelt at identificere samtlige
tidligere optagne fingeraftryk, som i givet fald skal slettes som følge af, at
der er forløbet 10 år efter en frifindelse, påtaleopgivelse mv.”, men at dette
kun vil kunne ske fremadrettet (altså for personer, som er frifundet eller
påtaleopgivet mv. inden for 10 år før lovens ikrafttræden). På den
baggrund vil der blive fastsat en overgangsordning, hvorefter ”personer,
som er registreret i Fingeraftryksregisteret, og hvor der er sket frifindelse,
påtaleopgivelse mv. mere end 10 år før lovens ikrafttræden, efter begæring
vil kunne få slettet registreringen. Det gælder dog ikke, hvis den
pågældende fortsat er registreret i Kriminalregisteret for kriminalitet, som
efter reglerne i retsplejeloven kunne begrunde optagelse af fingeraftryk.”
5.
Til den nævnte overgangsordning bemærkes, at problemstillingerne i
forhold til Fingeraftryksregisteret bl.a. adskiller sig fra Dna-profilregisteret
3
 REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 164: Spm. om ministerens kommentere til artiklen »Konservative: Vi skal have et register med alle danske fingeraftryk«, til justitsministeren
ved Fingeraftryksregisterets alder og omfang. Hvor anvendelse af dna-
profiler til politimæssige formål er af relativ ny dato, går de ældste
registreringer i Fingeraftryksregisteret således tilbage til 1949. Registeret
består af finger- og håndaftryk fra ca. 300.000 personer, og af disse
fremstår ca. 240.000 personers aftryk med optagelsesdato i 2004, idet den
korrekte optagelsesdato kun fremgår af de originale blanketter. Det er på
grund af tidligere registreringspraksis ikke muligt for så vidt angår
størstedelen af aftrykkene i registeret at konstatere, præcis hvilken sigtelse,
som har ført til optagelsen af den pågældende person i registeret, og
følgelig heller ikke, om sigtelsen har ført til en fældende afgørelse eller ej.
Det kan i den forbindelse også oplyses, at det bl.a. på grund af
slettefristerne for politiets registre, herunder Kriminalregisteret, ikke vil
kunne konstateres, om registrerede personer i Fingeraftryksregisteret, som
eksempelvis måtte være frifundet for et forhold i 2002, ikke i f.eks. 1992
måtte være dømt for et andet forhold, som kan begrunde en fortsat
registrering, selv om dette ikke længere umiddelbart fremgår af
tilgængelige oplysninger.
En væsentlig problemstilling i forhold til den nævnte overgangsordning er
således, hvorledes der bør forholdes med de oplysninger i
Fingeraftryksregisteret af ældre dato, som fortsat har en politimæssig
interesse, men hvor det ikke er muligt at tilvejebringe et fuldstændigt
grundlag for vurderingen af, hvorvidt den pågældende person – eventuelt
efter begæring – er berettiget til at blive slettet fra registreret. Ifølge
lovforslagets bemærkninger vil overgangsordningen som nævnt under pkt.
4 ovenfor blive fastsat således, at sådanne oplysninger skal slettes fra
Fingeraftryksregisteret på begæring fra den pågældende person,
medmindre personen fortsat er registreret i Kriminalregisteret for
kriminalitet, som efter reglerne i retsplejeloven kunne begrunde optagelse
af fingeraftryk.
6.
Justitsministeriet sendte på den baggrund den 19. april 2013 et udkast til
bekendtgørelse om behandling af oplysninger i Fingeraftryksregisteret i
høring hos en række myndigheder og organisationer.
Der blev i forbindelse med høringen sendt et orienteringsbrev til
Folketingets Retsudvalg (bilag 258 (Alm. del)). Som det fremgår heraf, var
der i bekendtgørelsesudkastets § 3, stk. 1, nr. 2, medtaget en bestemmelse
om, at oplysninger i registerets persondel skal slettes, når der er forløbet 10
år fra frifindelse, afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald uden
4
 REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 164: Spm. om ministerens kommentere til artiklen »Konservative: Vi skal have et register med alle danske fingeraftryk«, til justitsministeren
vilkår. Bekendtgørelsen forventedes at træde i kraft den 1. januar 2014.
Sletning efter den nævnte bestemmelse ville herefter blive foretaget med
virkning for fingeraftryk optaget efter den 1. januar 2004.
Der
var
i
bekendtgørelsesudkastet
desuden
medtaget
en
overgangsbestemmelse i § 7, stk. 2, hvorefter sletning af oplysninger i
form af fingeraftryk i tilfælde, hvor der er sket frifindelse, påtaleopgivelse
mv., foretages med virkning for fingeraftryk optaget inden for 10 år før det
foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt for
bekendtgørelsen
den 1. januar 2014
og altså ikke – som forudsat i bemærkningerne til lovforslaget – mere end
10 år før
lovens
ikrafttræden den 1. august 2010. Det fremgik endvidere af
overgangsbestemmelsen, at hvis fingeraftrykket er optaget tidligere end 10
år før den 1. januar 2014, sker der alene sletning
efter begæring,
og kun
hvis den pågældende ikke fortsat er registreret i Kriminalregisteret for
kriminalitet, som giver grundlag for at opbevare den pågældendes
oplysninger i Fingeraftryksregisteret i en længere periode.
Justitsministeriet oplyste i orienteringsbrevet til Retsudvalget, at
baggrunden for, at sletning efter bestemmelsen knyttedes til
bekendtgørelsens
ikrafttræden – og ikke som angivet i bemærkningerne til
lovforslaget til
lovens
ikrafttræden – var, at det ellers ville kræve en
manuel gennemgang af et meget omfattende antal registreringer optaget i
Fingeraftryksregisteret fra den 1. august 2000 til den 1. januar 2004.
7.
Justitsministeriet havde efter udsendelse af bekendtgørelsesudkastet i
høring igennem en periode drøftelser med Datatilsynet om den foreslåede
overgangsbestemmelse, der efter Datatilsynets opfattelse som
udgangspunkt ikke var forenelig med persondatalovens § 5, hvorefter
indsamlede oplysninger bl.a. ikke må opbevares på en måde, der giver
mulighed for at identificere den registrerede i et længere tidsrum, end hvad
der er nødvendigt og proportionalt.
Den 17. januar 2014 modtog Justitsministeriet en udtalelse fra
Datatilsynet, som havde forelagt problemstillingen for Datarådet.
Datatilsynet anførte i udtalelsen, at Datatilsynet er af den opfattelse, at det
som udgangspunkt ikke vil være foreneligt med persondataloven fortsat at
opbevare fingeraftryk fra ikke-dømte personer, som er optaget før den 1.
januar 2004, eller at overlade initiativet til at sikre sletning til den
registrerede selv. Datatilsynet medgav dog, at kravene i persondatalovens
5
 REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 164: Spm. om ministerens kommentere til artiklen »Konservative: Vi skal have et register med alle danske fingeraftryk«, til justitsministeren
§ 5 til bl.a. sletning må fastlægges under hensyn til de praktiske
muligheder.
Datatilsynet anførte desuden, at forpligtelsen til at sikre, at behandling af
personoplysninger sker i overensstemmelse med persondataloven,
herunder at oplysningerne ikke opbevares længere, end hvad der er
nødvendigt og proportionalt, jf. § 5, påhviler den dataansvarlige.
Datatilsynet henstillede derfor til, at der udfoldes betydelige bestræbelser
på at identificere og udskille oplysninger omfattet af de nye generelle
sletteregler for ikke-dømte, f.eks. ved at sammenkøre oplysninger fra
Fingeraftryksregisteret med Kriminalregisteret og/eller med andre
tilgængelige oplysninger.
Datatilsynet tilføjede, at det må være op til Justitsministeriet selv at
vurdere, om tvingende praktiske grunde gør det nødvendigt at fastsætte en
særordning for sletning af fingeraftryk fra ikke-dømte, som er optaget før
den 1. august 2000, evt. før den 1. januar 2004. Det må også være op til
Justitsministeriet at vurdere, om forudsætningerne bag ændringen af dna-
loven i 2010 giver fornøden hjemmel til den ordning, som følger af det
bekendtgørelsesudkast, som har været sendt i høring.
8.
Justitsministeriet har siden modtagelsen af Datatilsynets udtalelse
sammen med Rigspolitiet arbejdet på en løsning, som både lever op til de
menneskeretlige aspekter, der er omtalt under pkt. 3 ovenfor, og som
imødekommer kravene fra Datatilsynet. Det gælder bl.a. med hensyn til at
undersøge, hvad der er teknisk og ressourcemæssigt muligt i forhold til at
identificere de personer, hvis oplysninger vil skulle slettes fra
Fingeraftryksregisteret, herunder hvis sletning i alle tilfælde vil skulle ske
af egen drift og ikke altså ikke kun efter begæring fra den registrerede.
6