REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om ministeren mener, at politiet bør offentliggøre etniciteten på personer, til justitsministeren

Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

25. november 2016

Politikontoret

Morten Tønning

2016-0030-4926

2095960

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 14 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 6. oktober 2016.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Kofod Poulsen (DF).

Søren Pind

Jesper Jarnit

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om ministeren mener, at politiet bør offentliggøre etniciteten på personer, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 14 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Ministeren bedes redegøre for, hvilke kriterier der skal være til stede for

at politiet offentliggør etniciteten på personer, der måtte være efterlyste el-

ler tilbageholdte af politiet?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”Rigspolitiet kan i den anledning oplyse, at det følger af rets-

plejelovens § 818, stk. 1, at politiet kun må offentliggøre sig-

nalement eller andre oplysninger, der er egnede til at fastlægge

identiteten af en formodet gerningsmand, såfremt 1) den på-

gældende med rimelig grund er mistænkt for en lovovertrædel-

se, der er undergivet offentlig påtale, og 2) offentliggørelsen

må antages at være af væsentlig betydning for efterforsknin-

gen, herunder for fastlæggelsen af den pågældendes identitet,

eller for at forebygge yderligere lovovertrædelse.

Det følger af retsplejelovens § 818, stk. 3, at offentliggørelse

som nævnt i stk. 1, dog ikke må foretages, såfremt det efter

indgrebets formål, sagens betydning og den krænkelse og

ulempe, som indgrebet må antages at forvolde den, som det

rammer, ville være et uforholdsmæssigt indgreb.

Om politiet som led i offentliggørelse af signalement efter §

818 kan offentliggøre oplysninger om etnicitet beror således på

en konkret vurdering i den enkelte sag af bl.a., om dette må an-

tages at være af væsentlig betydning for efterforskningen, her-

under for fastlæggelsen af den pågældendes identitet, eller for

at forebygge yderligere lovovertrædelse, og om det vil være i

strid med proportionalitetskravet i § 818, stk. 3.

Hvis der er særligt bestyrket mistanke om, at en person, hvis

identitet er politiet bekendt, har begået en lovovertrædelse, der

efter loven kan medføre fængsel i 1 år og 6 måneder eller der-

over, kan politiet ifølge retsplejelovens § 819, stk. 1, efterlyse

den pågældende gennem presse, radio, fjernsyn eller ved anden

form for offentlig efterlysning, såfremt dette må antages at væ-

re af afgørende betydning for strafforfølgningens gennemførel-

se eller for at forebygge yderligere lovovertrædelser af tilsva-

rende grovhed.

Det følger af § 819, stk. 2, at der ved efterlysning som nævnt i

stk. 1, kan gives oplysninger om den påsigtede kriminalitet og

om den sigtedes identitet, herunder navn, stilling og bopæl.

REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om ministeren mener, at politiet bør offentliggøre etniciteten på personer, til justitsministeren

Ved efterlysningen kan der tillige ske offentliggørelse af et fo-

tografi af den pågældende.

Det følger desuden af § 819, stk. 3, at efterlysning ikke må fo-

retages, såfremt det efter indgrebets formål, sagens betydning

og den krænkelse og ulempe, som indgrebet må antages at for-

volde den, som det rammer, ville være et uforholdsmæssigt

indgreb.

Om politiet som led i efterlysning af en person efter § 819 kan

offentliggøre oplysninger om etnicitet beror ligeledes på en

konkret vurdering i den enkelte sag af bl.a., om dette må anta-

ges at være af afgørende betydning for strafforfølgningens gen-

nemførelse eller for at forebygge yderligere lovovertrædelser,

og om det vil være i strid med proportionalitetskravet i § 819,

stk. 3. Betingelserne for at efterlyse en person efter § 819 er

imidlertid mere restriktive end betingelserne for at offentliggø-

re signalement mv. efter § 818, idet det efter § 819 som nævnt

bl.a. er et krav, at efterlysningen er af

afgørende

betydning for

strafforfølgningen mv., ligesom der efter § 819 alene kan of-

fentliggøres oplysninger om den påsigtede kriminalitet og om

den sigtedes identitet.

Ud over reglerne i retsplejelovens § 818 og § 819 er politiets muligheder

for at offentliggøre oplysninger om identificerbare fysiske personer (perso-

noplysninger) overordnet reguleret af persondataloven, jf. herved lovens §

1, stk. 1.

Det bemærkes, at persondataloven ikke gælder i det omfang politiets be-

handling af oplysningerne er reguleret af mere specifikke regler såsom

ovennævnte regler i retsplejelovens § 818 og § 819.

I persondatalovens § 5 fastsættes nogle grundprincipper om, at behandling

af personoplysninger bl.a. altid skal være saglig og proportional, mens

lovens §§ 6-8 fastsætter nogle generelle betingelser for, hvornår personop-

lysninger må behandles.

Det bemærkes, at betingelserne for at behandle, herunder registrere og of-

fentliggøre, følsomme personoplysninger, for eksempel oplysninger om et-

nisk baggrund, er strengere end betingelserne for at behandle almindelige

ikke-følsomme personoplysninger om eksempelvis nationalitet.

Ifølge betingelserne for behandling af almindelige ikke-følsomme perso-

noplysninger i persondatalovens § 6 må politiet bl.a. registrere og offent-

liggøre oplysninger om nationalitet,

hvis

det er nødvendigt af hensyn til

udførelsen af en opgave i samfundets interesse,

hvis

det er nødvendigt af

REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om ministeren mener, at politiet bør offentliggøre etniciteten på personer, til justitsministeren

hensyn til udførelsen af en opgave, der henhører under offentlig myndig-

hedsudøvelse, eller

hvis

det er nødvendigt for, at politiet eller den tredje-

mand, til hvem oplysningerne videregives, kan forfølge en berettiget inter-

esse, og hensynet til den registrerede ikke overstiger denne interesse.

Efter persondatalovens § 7 må der ikke behandles, herunder registreres og

offentliggøres, følsomme personoplysninger om eksempelvis etnisk bag-

grund. Det gælder dog bl.a. ikke, hvis behandlingen er nødvendig af hen-

syn til en offentlig myndigheds varetagelse af sine opgaver på det straffe-

retlige område, jf. lovens § 7, stk. 6.

Justitsministeriet kan i øvrigt henvise til ministeriets samtidige besvarel-

se af spørgsmål nr. 924 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.