REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 155: Spm. om, hvordan ministeren forholder sig til PET’s vekslende udmeldinger om risikoen for, at der blandt flygtningene fra Syrien også gemmer sig terrorister fra IS set i lyset af, at PET den 10/9-15 udtalte, at der var risiko for, at der kunne være islamiske krigere i flygtningestrømmen fra Syrien, til justitsministeren

Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Dato:

Dok.:

3. november 2015

1755285

UDKAST TIL TALE

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål D-I

fra Folketingets Retsudvalg den 24. november 2015

Samrådsspørgsmål D:

”Hvad er ministerens kommentar til, at chefen for

National

Intelligence

USA,

James

Clapper,

karakteriserer det som en kæmpe bekymring (han

citeres for "huge concern") for efterretningstjenesten, at

der blandt tilrejsende kan være ekstremister fra IS, samt

at han har udtalt, at han ikke har stor tiltro til de

europæiske landes screening af mennesker, der rejser

til Europa i forbindelse med krisen i Syrien?”

REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 155: Spm. om, hvordan ministeren forholder sig til PET’s vekslende udmeldinger om risikoen for, at der blandt flygtningene fra Syrien også gemmer sig terrorister fra IS set i lyset af, at PET den 10/9-15 udtalte, at der var risiko for, at der kunne være islamiske krigere i flygtningestrømmen fra Syrien, til justitsministeren

Samrådsspørgsmål E:

”Vurderer ministeren, at der har været bedre adgang til

Danmark for ekstremister i ugerne siden den 6.

september i år, end der normalt har været, og har

politiet haft ringere mulighed for at kontrollere for

eventuelle trusler i perioden?”

Samrådsspørgsmål F:

”Hvad er ministerens kommentar til, at den tyske chef

for efterretningstjenesten BfC, Hans-Georg Maaßen,

udtaler, at antallet af islamiske ekstremister i Tyskland

er steget voldsomt i de seneste måneder, og at han

mener, at ekstremisterne rekrutterer blandt flygtninge?

Og er det en problemstilling, ministeren ser herhjemme

og i givet fald: hvad gør ministeren ved det?”

Samrådsspørgsmål G:

”Hvad baserer PET sin vurdering på, når PET udtaler

sig om antallet af tilrejsende ekstremister i perioden

efter den 6. september i år?”

Samrådsspørgsmål H:

”Ministeren bedes redegøre for, om der internt i

politiets ledelse har været forskellige vurderinger af

risikoen for, at potentielle terrorister kommer ind i

Danmark blandt de tilrejsende flygtninge.”

Samrådsspørgsmål I:

”Hvorfor vurderer de jordanske og libanesiske

efterretningstjenester anderledes end de danske i

forhold til, hvorvidt der befinder sig potentielle

terrorister i blandt flygtningestrømmene, der lige nu

kommer til Europa?”

Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Naser Khader

(KF).

(Indledning)

Det er åbenlyst, at med det meget store pres fra

flygtninge og migranter, som søger mod Europa, har vi

de seneste måneder stået i en situation, som vi ikke har

været vant til.

Det er en situation, der optager mange mennesker –

både i Danmark og resten af Europa. Det er en situation,

hvor vi alle oplever, at den hverdag og virkelighed, som

for kort tid siden gjorde sig gældende, i dag er under

forandring.

Og det er også en situation, der kan skabe en bekymring

om, hvorvidt der blandt de mange flygtninge og

migranter kan gemme sig personer, som udgør en

sikkerhedstrussel her i Danmark – ikke mindst i lyset af

de forfærdelige begivenheder i Paris i forrige uge.

Det er den problemstilling, vi skal drøfte i dag. Og det

er en problemstilling, som jeg og integrationsministeren

drøftede med Udlændinge-, Integrations- og

Boligudvalget tidligere på måneden.

Der er i alt blevet stillet 6 samrådsspørgsmål, som jeg

vil tillade mig at besvare samlet. Jeg vil bestræbe mig

på at komme hele vejen rundt.

(Samrådsspørgsmål D, F, G, H, I)

I spørgsmålene D, F og I refererer spørgeren

udtalelser fra andre landes efterretningstjenester.

I forhold til de konkrete udtalelser, der er refereret fra

diverse eksperter, må jeg desværre sige, at jeg ikke har

noget konkret kendskab til udtalelserne og den nærmere

baggrund for dem, herunder hvilken kontekst de er

fremsat i.

Men generelt vil jeg sige, at der ikke er noget

overraskende i, at efterretningstjenesterne har fokus på

de sikkerhedsmæssige aspekter af flygtningesituationen

i Europa, herunder risikoen for, at der kan være

potentielle terrorister blandt flygtningene og

migranterne. Det synes jeg kun giver god mening.

Det har PET selvsagt også. Og det er altså entydigt en

efterretningsopgave at vurdere terrortrusler – herunder

om der kan være potentielle terrorister blandt

flygtningene og migranterne.

Så er der i spørgsmål G og H blevet spurgt til, hvad

PET baserer deres trusselsvurdering på, og om der i

politiets ledelse har været uenighed om vurderingen.

Til det vil jeg først og fremmest sige, at jeg synes det

siger sig selv, at jeg inden for rammerne af et åbent

samråd umuligt kan redegøre for de arbejdsmetoder og

kilder, som PET anvender. Det håber jeg på, at der her i

Retsudvalget er forståelse for.

Det, jeg kan sige, er, at det følger af PET-loven, at PET

bl.a. har til opgave at udarbejde trusselsvurderinger.

PET’s vurdering og håndtering af terrortrusler, herunder

mulige trusler fra indrejste, sker på grundlag af en

række redskaber og tiltag. I den forbindelse har PET

selvfølgelig et tæt samarbejde med Forsvarets

Efterretningstjeneste

udenlandske

samarbejdspartnere.

De vurderinger, som PET foretager, indgår som

grundlag for regeringens arbejde.

Og ingen skal være i tvivl om, at både PET og

regeringen tager den her situation alvorligt og følger

den tæt. I den forbindelse følger de danske myndigheder

også efterforskningen i Frankrig nøje, så vi kan få

klarhed over gerningsmændenes baggrund.

(Samrådsspørgsmål E)

Sidst er jeg i spørgsmål E blevet spurgt til situationen

i Danmark siden 6. september i år.

Som bekendt begyndte de første større ”bølger” af

flygtninge og migranter at ankomme søndag den 6.

september.

Siden er tilstrømningen fortsat, og politiet vurderer, at

der siden den 6. september er indrejst ca. 72.000

flygtninge og migranter i Danmark.

Vi ved, at mange tusinde flygtninge og migranter har

forladt Danmark igen.

Jeg har senest i går, den 23. november, fået oplyst af

Rigspolitiet, at det fortsat er vurderingen, at der ikke er

tegn på, at der skulle være en ophobning af flygtninge

og migranter noget sted i Danmark.

Politiet vurderer bl.a. på den baggrund, at de personer,

som er kommet hertil, og som ikke har søgt asyl i

Danmark, i meget vidt omfang – og for langt

størstedelens vedkommende – er udrejst af Danmark

igen.

Rigspolitiet følger selvfølgelig med i situationens

udvikling og har anmodet politikredsene om at

indberette til Rigspolitiet, hvis der fremadrettet

konstateres en stigning i antallet af udlændinge med

ulovligt ophold i kredsene.

Der er fortsat en meget stor tilstrømning af

udlændinge fra Tyskland uden lovligt ophold, og

politiet udfører nu kontrol i de grænsenære områder i et

større omfang end før den 6. september 2015.

Desuden er der – ud fra en ro- og ordensmæssig

betragtning – en forøget polititilstedeværelse i de

grænsenære områder.

Jeg vil gerne benytte lejligheden til – igen – at slå fast,

at jeg synes, de danske myndigheder har håndteret

situationen godt.

Der er orden og sikkerhed i hele landet, også i

grænseområderne.

Afslutning

Lad mig til sidst vende tilbage til spørgsmålet om den

mulige sikkerhedstrussel, der er forbundet med, at

mange flygtninge og migranter rejser gennem Europa

og også Danmark.

Som justitsminister er jeg om nogen optaget af

Danmarks sikkerhed og af at sikre danskernes tryghed

og sikkerhed.

Det er klart, at vi har nogle internationale og

medmenneskelige forpligtelser over for mennesker, som

er på flugt fra krig og forfølgelse. Dem lever vi

selvfølgelig op til.

Samtidig må vi ikke være naive. Der er en alvorlig

terrortrussel mod Danmark. Og der kan ikke udstedes

garantier.

Det blev på tragisk vis tydeliggjort af de forfærdige

terrorangreb i Paris i forrige uge.

Og jeg forstår godt, at det kan skabe ængstelse, når en

organisation som ISIL truer med at smugle terrorister

ind i Europa via flygtningestrømmene. Det er ganske

givet også det, der er meningen.

Vi må naturligvis ikke være blinde for, at der blandt

migranterne kan være nogen, der sympatiserer med

militant islamisme. Og lad mig sige klart, at det er en

central opgave for PET.

Der er tale om et dynamisk trusselsbillede, hvor forhold

og forudsætninger hele tiden ændrer sig. Derfor er PET

– ligesom andre landes efterretningstjenester – også

meget opmærksomme på udviklingen.

Derfor vurderer PET løbende, hvad det er for et

trusselsbillede, vi står overfor og hvilke mulige trusler,

der kunne være som følge af den aktuelle

migrantsituation. Og det er altså PET’s vurdering, at der

samlet set ikke er sket en ændring i terrortruslen over de

seneste måneder som følge af det store antal flygtninge

og migranter.

Og som PET-chefen har været ude og sige, så er det

foreløbig også PET’s vurdering, at trusselsniveauet mod

Danmark er uændret efter terrorangrebene i Paris.

Men det skal også ses i lyset af, at PET generelt

vurderer terrortruslen mod Danmark som alvorlig, og at

vi ved, der er mennesker derude, som vil os det ondt.

Derfor er det også klart, at PET er meget

opmærksomme på enhver udvikling i situationen.

Der er nogen, der synes, at vi burde ”lukke grænsen”

til Tyskland og genindføre grænsekontrollen, fordi de

mener, at det ville føre til større sikkerhed.

Det er jeg ikke umiddelbart enig i.

Vi er ikke i regeringen principielt imod en midlertidig

grænsekontrol, men det skal gøre en forskel. Og som

det ser ud nu, mener vi ikke, at genindførelse af

grænsekontrollen er det bedste svar på en terrortrussel.

Det vil kræve enorme ressourcer at indføre en

systematisk grænsekontrol, og de ressourcer, mener vi

på nuværende tidspunkt, kan bruges bedre på anden vis.

Tak for ordet.