Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del
Offentligt
1713726_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
20. januar 2017
Sikkerhedskontoret
Christian Fuglsang
2016-0030-5072
2155764
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 139 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 6. december 2016.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Trine Bramsen (S).
Søren Pape Poulsen
/
Thomas Klyver
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 139: Spm. om det er ministerens vurdering, at samarbejdet mellem politiet, PET og kommunerne er tilstrækkeligt, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 139 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Er det ministerens vurdering, at samarbejdet mellem politiet,
PET og kommunerne er tilstrækkeligt i forhold til at forhindre,
at unge mennesker udsættes for radikaliserede voksne i kom-
munalt støttede aktiviteter?”
Svar:
1.
Som det fremgår af regeringsgrundlaget ”For et friere, rigere og mere
trygt Danmark”, vil regeringen målrettet bekæmpe de mørke kræfter, der
ønsker vold, had og undertrykkelse. Det er således et væsentligt mål for
regeringen og mig som justitsminister at sikre de bedste rammer for, at vi
kommer radikaliseringen til livs og sikrer tryghed for den enkelte borger.
Med finanslovsaftalen for 2017 er der afsat midler i de kommende år til en
styrkelse af indsatsen vedrørende forebyggelse og bekæmpelse af radikali-
sering. Der er i den forbindelse igangsat og gennemført en lang række ini-
tiativer:
Der kan bl.a. henvises til den nationale handlingsplan for forebyggelse og
bekæmpelse af ekstremisme og radikalisering, som blev præsenteret den
11. oktober 2016.
Blandt initiativerne i handlingsplanen er en udvidelse af den såkaldte bør-
neattestordning, som bl.a. har til formål at forhindre, at unge mennesker
udsættes for radikaliserede voksne. Med dette initiativ vil børneattester,
som skal indhentes af en offentlig myndighed eller en privat institution
mv. forud for ansættelse eller beskæftigelse af personer, der som led i ud-
førelsen af deres opgaver skal have direkte kontakt med børn under 15 år,
fremover også indeholde oplysninger om eventuelle domme efter straffe-
lovens terrorbestemmelser samt straffelovens § 101 a om landsforræderi, §
136, stk. 2, om billigelse af terror og § 136, stk. 3, om billigelse af visse
strafbare handlinger som led i religiøs oplæring. Jeg har den 8. december
2016 udsendt et udkast til ændring af kriminalregisterbekendtgørelsen, der
udmønter dette initiativ, i høring. Jeg forventer at kunne udstede bekendt-
gørelsen, så den kan træde i kraft den 1. februar 2017.
Handlingsplanen indeholder i øvrigt en række initiativer, der bl.a. skal sik-
re en mere koordineret og vidensbaseret forebyggelsesindsats, herunder
oprettelsen af et nationalt videns- og rådgivningscenter om forebyggelse af
ekstremisme og radikalisering, en kortlægning af indsatsen og samarbejdet
2
REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 139: Spm. om det er ministerens vurdering, at samarbejdet mellem politiet, PET og kommunerne er tilstrækkeligt, til justitsministeren
i kommuner mv. samt en styrkelse af de regionale info-huse, hvor politi og
kommuner samarbejder om at forebygge radikalisering. Det nye nationale
center om forebyggelse af ekstremisme og radikalisering får ansvar for at
udføre vidensbaseret rådgivning og opkvalificering af lokale aktører i den
brede forebyggelsesindsats, herunder kommuner, info-huse, uddannelses-
institutioner, sundhedspersonale, boligorganisationer mv. Centeret skal
samtidig virke for en større grad af koordinering mellem indsatser i for-
skellige sektorer og bygge bro til opgaver i regi af Forebyggelsescenteret i
Politiets Efterretningstjeneste (PET). Endvidere indeholder handlingspla-
nen initiativer, der skal styrke indsatsen i politikredse og kommuner, her-
under vejledning til politikredsene om sagsbehandling og risikovurdering,
vejledning til kommunerne om foranstaltninger i konkrete sager og vejled-
ning til kommunerne om, hvordan de undgår at samarbejde med foreninger
og organisationer, som arbejder for at fremme ekstremistiske budskaber og
radikalisering.
Det kan herudover oplyses, at Folketinget i december 2016 vedtog en æn-
dring af folkeoplysningsloven (lov nr. 1553 af 13. december 2016), som
trådte i kraft den 1. januar 2017. Lovændringen sikrer for det første, at
foreninger, hvis formål eller adfærd modarbejder eller underminerer de-
mokrati eller grundlæggende friheds- og menneskerettigheder ikke kan
ydes tilskud eller anvises lokaler efter folkeoplysningsloven eller på andet
grundlag. De nye regler finder bl.a. anvendelse, hvis der i foreningens regi,
herunder f.eks. fra foreningens ledelse, agiteres for, at det danske demo-
krati skal afskaffes og erstattes af en kalifatstat.
For det andet indskærper lovændringen, at kommunerne har pligt til at føre
tilsyn på området. Loven indebærer således, at kommunerne skal føre til-
syn med, at foreninger, der modtager kommunalt tilskud eller låner eller
lejer kommunale lokaler, ikke ved deres formål eller adfærd modarbejder
eller underminerer demokrati eller grundlæggende friheds- og menneske-
rettigheder. Kommunen kan forlange hel eller delvis tilbagebetaling af
udbetalt tilskud, standse udbetaling af tilskud helt eller delvis og fratage
retten til at benytte lånte eller lejede lokaler, hvis foreningerne ikke opfyl-
der ovennævnte betingelse.
2.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålene indhentet
en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse
fra Nordsjællands Politi, der indledningsvis har oplyst, at ind-
satsen mod radikalisering udgør et fokusområde for Nordsjæl-
3
REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 139: Spm. om det er ministerens vurdering, at samarbejdet mellem politiet, PET og kommunerne er tilstrækkeligt, til justitsministeren
lands Politi.
Nordsjællands Politi lægger i den forbindelse afgørende vægt
på at have et godt og gensidigt samarbejde med andre vigtige
samfundsaktører om bekæmpelse og forebyggelse af religiøs
eller politisk radikalisering.
Nordsjællands Politi har endvidere oplyst, at indsatsen mod ra-
dikalisering er forankret i politikredsens særlige radikalise-
ringsenhed, der har til opgave at holde fokus på radikalise-
ringstendenser inden for politikredsens rammer, være omdrej-
ningspunkt for det fælles myndighedssamarbejde samt at bi-
drage til den nationale monitering på dette område.
Nordsjællands Politi har også oplyst, at det generelle samar-
bejde med kommunerne flere gange har været drøftet på møder
i politikredsens kredsråd, herunder i forbindelse med et arran-
gement med deltagelse fra PET. I forlængelse heraf har Nord-
sjællands Politi orienteret samtlige lokalråd i politikredsen om
indsatsen mod radikalisering, ligesom der er etableret et fælles
koordinationsforum.
Nordsjællands Politi har desuden oplyst, at politikredsen har
udarbejdet en vejledning til politikredsens kommuner vedrø-
rende særlige opmærksomhedspunkter i forhold til radikalise-
ringsadfærd.
Nordsjællands Politi har i den forbindelse oplyst, at politikred-
sen som led i samarbejdet med Furesø Kommune og PET har
modtaget oplysninger vedrørende personer med tilknytning til
Kilden, og at modtagelsen heraf har givet anledning til drøftel-
ser af spørgsmål om radikalisering. Disse oplysninger er af po-
litikredsen håndteret inden for rammerne af de herfor gældende
retningslinjer.
Rigspolitiet har endvidere til brug for besvarelsen indhentet en
udtalelse fra Politiets Efterretningstjeneste (PET), som har op-
lyst, at efterretningstjenesten samarbejder tæt med en række
danske myndigheder, herunder kommunerne og politikredsene,
om forebyggelse af radikalisering og rekruttering til konflikt-
zoner. Det er overvejende den lokale politikreds, der er sam-
lingspunkt for det konkrete samarbejde.
PET har i sin forebyggende indsats i øvrigt kontakt til en ræk-
ke centrale aktører og grupper med henblik på at øge robusthe-
den mod radikalisering hos især unge og særligt udsatte.
PET har desuden oplyst, at efterretningstjenesten ikke inden
for rammerne af en folketingsbesvarelse kan besvare spørgs-
mål om PET’s arbejdsmetoder, spørgsmål om tilrettelæggelsen
af konkrete efterretningsindsatser og spørgsmål om nærmere
4
REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 139: Spm. om det er ministerens vurdering, at samarbejdet mellem politiet, PET og kommunerne er tilstrækkeligt, til justitsministeren
oplysninger, som PET måtte være i besiddelse af. PET kan så-
ledes ikke oplyse, hvilket eventuelt kendskab PET måtte have
til lederen af ungdomsforeningen Kilden i Furesø Kommune.”
Nordsjællands Politi og PET har i forlængelse heraf oplyst, at myndighe-
dernes samarbejde vedrørende bekæmpelse og forebyggelse af radikalise-
ring fungerer meget hensigtsmæssigt og på en tilfredsstillende måde.
3.
Det kan i forlængelse heraf oplyses, at det fremgår af Furesø Kommunes
hjemmeside, at Folkeoplysningsudvalget i Furesø Kommune den 12. de-
cember 2016 har truffet afgørelse om ikke længere at tilbyde foreningen
Kilden adgang til kommunale lokaler eller aktivitetsstøtte.
5