REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 137: Spm. om ministeren kan bekræfte, at Rådet for Den Europæiske Unions rammeafgørelse om bekæmpelse af visse former for og tilkendegivelser af racisme og fremmedhad ved hjælp af straffelovgivningen ikke forhindrer medlemslandene i at vedtage lovgivning, der eksempelvis retter sig imod imamers hadske udtalelser m.v., til justitsministeren

Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Politi- og Strafferetsafdelingen

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

14. december 2016

Strafferetskontoret

Selina Rosenmeier

2016-0030-5082

2162505

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 137 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 5. december 2016.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Søren Pape Poulsen

Thomas Tordal-Mortensen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 137: Spm. om ministeren kan bekræfte, at Rådet for Den Europæiske Unions rammeafgørelse om bekæmpelse af visse former for og tilkendegivelser af racisme og fremmedhad ved hjælp af straffelovgivningen ikke forhindrer medlemslandene i at vedtage lovgivning, der eksempelvis retter sig imod imamers hadske udtalelser m.v., til justitsministeren

Spørgsmål nr. 137 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Kan ministeren bekræfte, at Rådet for Den Europæiske Uni-

ons rammeafgørelse om bekæmpelse af visse former for og til-

kendegivelser af racisme og fremmedhad ved hjælp af straffe-

lovgivningen ikke forhindrer medlemslandene i at vedtage

lovgivning, der eksempelvis retter sig imod imamers hadske

udtalelser og opfordringer til vold mod jøder, homoseksuelle

og kvinder?”

Svar:

EU vedtog den 28. november 2008 rammeafgørelse 2008/913/RIA om

bekæmpelse af visse former for og tilkendegivelser af racisme og frem-

medhad ved hjælp af straffelovgivningen, som trådte i kraft den 6. decem-

ber 2008.

Rammeafgørelsen forpligter medlemsstaterne til at kriminalisere visse

former for racistisk adfærd, herunder offentlig tilskyndelse til vold eller

had rettet mod en gruppe af personer eller et medlem af en sådan gruppe,

der er defineret under henvisning til race, hudfarve, religion, herkomst

eller national eller etnisk oprindelse.

Dette omfatter også hadske udtalelser fremsat af imamer eller andre og

opfordringer til vold mod jøder, homoseksuelle og kvinder.

I forbindelse med gennemførelsen af rammeafgørelsen i dansk ret vur-

derede Justitsministeriet, at rammeafgørelsens krav til kriminalisering af

visse former for racistisk adfærd er opfyldt i dansk ret af navnlig straffelo-

vens §§ 136, stk. 1, og 266 b.

Efter straffelovens § 136, stk. 1, straffes den, som uden derved at have

forskyldt højere straf offentlig tilskynder til forbrydelse, med fængsel ind-

til 4 år.

Efter straffelovens § 266 b, stk. 1, straffes den, der offentligt eller med

forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden

meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller ned-

værdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse,

tro eller seksuelle orientering, med bøde eller fængsel indtil 2 år. Ved

straffens udmåling skal det betragtes som en særligt skærpende omstæn-

dighed, at forholdet har karakter af propagandavirksomhed, jf. stk. 2.

Det kan afslutningsvis oplyses, at forslag til lov om ændring af straffe-

loven (Kriminalisering af udtrykkelig billigelse af visse strafbare handlin-

ger som led i religiøs oplæring) (L 18), der blev vedtaget af Folketinget

den 13. december 2016, indeholder bestemmelser, der netop vil ramme

udtrykkelig billigelse af visse strafbare handlinger, herunder bl.a. volds-

handlinger, voldtægt og drab som led i religiøs oplæring af f.eks. en imam

eller andre.

Det bemærkes i den forbindelse, at lovgivning, der alene retter sig mod

ytringer fremsat af forkyndere mv. fra

bestemte

trossamfund (som f.eks.

imamer), vil kunne rejse spørgsmål i forhold til bl.a. Den Europæiske

Menneskerettighedskonventions artikel 14 sammenholdt med artikel 10.