Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del
Offentligt
1702460_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Politi- og Strafferetsafdelingen
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
14. december 2016
Strafferetskontoret
Selina Rosenmeier
2016-0030-5082
2162505
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 137 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 5. december 2016.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Søren Pape Poulsen
/
Thomas Tordal-Mortensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 137: Spm. om ministeren kan bekræfte, at Rådet for Den Europæiske Unions rammeafgørelse om bekæmpelse af visse former for og tilkendegivelser af racisme og fremmedhad ved hjælp af straffelovgivningen ikke forhindrer medlemslandene i at vedtage lovgivning, der eksempelvis retter sig imod imamers hadske udtalelser m.v., til justitsministeren
Spørgsmål nr. 137 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Kan ministeren bekræfte, at Rådet for Den Europæiske Uni-
ons rammeafgørelse om bekæmpelse af visse former for og til-
kendegivelser af racisme og fremmedhad ved hjælp af straffe-
lovgivningen ikke forhindrer medlemslandene i at vedtage
lovgivning, der eksempelvis retter sig imod imamers hadske
udtalelser og opfordringer til vold mod jøder, homoseksuelle
og kvinder?”
Svar:
1.
EU vedtog den 28. november 2008 rammeafgørelse 2008/913/RIA om
bekæmpelse af visse former for og tilkendegivelser af racisme og frem-
medhad ved hjælp af straffelovgivningen, som trådte i kraft den 6. decem-
ber 2008.
Rammeafgørelsen forpligter medlemsstaterne til at kriminalisere visse
former for racistisk adfærd, herunder offentlig tilskyndelse til vold eller
had rettet mod en gruppe af personer eller et medlem af en sådan gruppe,
der er defineret under henvisning til race, hudfarve, religion, herkomst
eller national eller etnisk oprindelse.
Dette omfatter også hadske udtalelser fremsat af imamer eller andre og
opfordringer til vold mod jøder, homoseksuelle og kvinder.
2.
I forbindelse med gennemførelsen af rammeafgørelsen i dansk ret vur-
derede Justitsministeriet, at rammeafgørelsens krav til kriminalisering af
visse former for racistisk adfærd er opfyldt i dansk ret af navnlig straffelo-
vens §§ 136, stk. 1, og 266 b.
Efter straffelovens § 136, stk. 1, straffes den, som uden derved at have
forskyldt højere straf offentlig tilskynder til forbrydelse, med fængsel ind-
til 4 år.
Efter straffelovens § 266 b, stk. 1, straffes den, der offentligt eller med
forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden
meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller ned-
værdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse,
tro eller seksuelle orientering, med bøde eller fængsel indtil 2 år. Ved
straffens udmåling skal det betragtes som en særligt skærpende omstæn-
2
REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 137: Spm. om ministeren kan bekræfte, at Rådet for Den Europæiske Unions rammeafgørelse om bekæmpelse af visse former for og tilkendegivelser af racisme og fremmedhad ved hjælp af straffelovgivningen ikke forhindrer medlemslandene i at vedtage lovgivning, der eksempelvis retter sig imod imamers hadske udtalelser m.v., til justitsministeren
dighed, at forholdet har karakter af propagandavirksomhed, jf. stk. 2.
3.
Det kan afslutningsvis oplyses, at forslag til lov om ændring af straffe-
loven (Kriminalisering af udtrykkelig billigelse af visse strafbare handlin-
ger som led i religiøs oplæring) (L 18), der blev vedtaget af Folketinget
den 13. december 2016, indeholder bestemmelser, der netop vil ramme
udtrykkelig billigelse af visse strafbare handlinger, herunder bl.a. volds-
handlinger, voldtægt og drab som led i religiøs oplæring af f.eks. en imam
eller andre.
Det bemærkes i den forbindelse, at lovgivning, der alene retter sig mod
ytringer fremsat af forkyndere mv. fra
bestemte
trossamfund (som f.eks.
imamer), vil kunne rejse spørgsmål i forhold til bl.a. Den Europæiske
Menneskerettighedskonventions artikel 14 sammenholdt med artikel 10.
3