Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del
Offentligt
1705430_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
19. december 2016
Strafferetskontoret
Mark Ørberg
2016-0030-5063
2154730
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 132 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 2. december 2016.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Kofod Poulsen (DF).
Søren Pape Poulsen
/
Thomas Tordal-Mortensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 132: Spm. om, hvornår forventer ministeren, at Straffelovsrådet er færdige med arbejdet og, hvornår regner ministeren med at kunne indkalde til forhandlinger om dette, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 132 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Hvornår forventer ministeren, at Straffelovsrådet – der ifølge
ministerens forgænger er i gang med at belyse mulighederne
for afskaffelse af straffelovens paragraf 266 b – er færdige med
arbejdet og, hvornår regner ministeren med at kunne indkalde
til forhandlinger om dette?”
Svar:
Ytringsfriheden er en grundlæggende forudsætning for et velfungerende
demokrati. Derfor er det vigtigt, at der bliver set på spørgsmålet om for-
holdet mellem ytringsfriheden og den såkaldte racismeparagraf i straffelo-
vens § 266 b, herunder mulighederne for inden for vores internationale
forpligtelser at ændre bestemmelsen i straffelovens § 266 b.
Straffelovrådet er for tiden ved at behandle et kommissorium om krænkel-
se af privatlivets fred og ærekrænkelse. Det forventes, at Straffelovrådet
afgiver betænkning herom i starten af det nye år. Straffelovrådet har derfor
endnu ikke påbegyndt arbejdet omkring straffelovens § 266 b.
Det fremgår af regeringsgrundlaget ’For et friere, rigere og mere trygt
Danmark’ (november 2016), at regeringen ønsker en ny og mere tidssva-
rende straffelov, som i højere grad er i overensstemmelse med danskernes
retsfølelse med større fokus på personfarlig kriminalitet. Regeringen vil
derfor nedsætte en straffelovskommission.
Justitsministeriet er ved at forberede nedsættelsen af den nævnte straffe-
lovskommission. Der skal i den forbindelse tages stilling til det samlede
arbejde på det strafferetlige område i den kommende tid. Det gælder også
en vurdering af mulighederne for inden for vores internationale forpligtel-
ser at ændre bestemmelsen i straffelovens § 266 b.
Jeg vil orientere Retsudvalget om det videre arbejde med nedsættelsen af
en straffelovskommission – herunder overvejelserne vedrørende straffelo-
vens § 266 b – når kommissoriet for kommissionens arbejde foreligger.
2