Ministeren
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Retsudvalget har den 6. oktober 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 13 (Alm. del)
efter ønske fra Trine Bramsen (S) til udlændinge-, integrations- og boligministeren,
som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 13:
Kan ministeren oplyse, hvor ofte en planlagt udsendelse af henholdsvis en afvist
asylansøger og en udvist kriminel udlænding må afbrydes grundet afvisning fra de
udenlandske myndigheder?
Svar:
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har til brug for besvarelsen af
spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der bl.a. har oplyst følgende:
”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Nordsjællands Politi, der er ansvarlig for de politimæssige
opgaver i forbindelse med registrering og udsendelse af asylansøgere.
Politikredsen har oplyst, at der i perioden fra 1. januar 2016 til den 20.
oktober 2016 er blevet aflyst 25 planlagte udsendelser af afviste
asylansøgere og udviste udlændinge, idet hjemlandets myndigheder har
afvist at tage imod de pågældende. Politiet har i samme periode
foranlediget udsendelse af cirka 873 afviste asylansøgere og domsudviste
udlændinge.
Det bemærkes, at opgørelsen er baseret på en manuel gennemgang af et
internt sagsstyringsark, der ikke føres til brug for dannelse af statistik. Tallet
er derfor behæftet med en vis usikkerhed, ligesom der kan forekomme
efterregistreringer. Endvidere kan det i opgørelsen forekomme, at én
udlænding både er registreret som afvist asylansøger og udvist ved dom.”
7. november 2016
Udlændingeafdeling
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uibm.dk
36977191
2016 - 11851
138316
Side
1/2