Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del
Offentligt
1701655_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
13. december 2016
Politikontoret
Pernille Østergaard
2016-0030-5020
2141139
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 104 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. november 2016.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Hønge (SF).
Søren Pape Poulsen
/
Jesper Jarnit
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 104: MFU spm. om ministeren kan bekræfte, at det ved hjælp af Færdselsdatabasen er muligt at se alle forseelser med tungvogne ved målrettede færdselskontroller, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 104 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Kan ministeren bekræfte, at det ved hjælp af Færdselsdataba-
sen er muligt at se alle forseelser med tungvogne ved målrette-
de færdselskontroller, for så vidt angår ”afgift, vejbenyttelse”
for udenlandske chauffører?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet skal indledningsvis bemærke, at vejbenyttelsesaf-
giften knytter sig til køretøjet, og at det derfor som udgangs-
punkt alene er ejer/bruger af køretøjet (transportvirksomhe-
den), som sigtes for manglende betaling heraf, og ikke føreren.
Rigspolitiet kan oplyse, at det ved opslag i færdselsdatabasen
er muligt at se antallet af forseelser vedrørende manglende be-
taling af vejbenyttelsesafgift, der er konstateret ved målrettede
kontroller på bl.a. tungvognsområdet.
Det kan endvidere oplyses, at politiet i 2015 har registreret 134
afgiftsforseelser vedrørende vejbenyttelsesafgift, som relaterer
sig til udenlandske ejere/brugere. Tallet for 2016 er foreløbigt
163.
Det bemærkes, at tallene stammer fra udtræk pr. 23. november
2016 fra Rigspolitiets færdselsdatabase. Udtrækket er excl. fo-
kusområdet traktor/motorredskab. Færdselsdatabasen beror på
manuelle indberetninger fra politikredsene og tungvognscen-
trene. Der er ikke tale om låste tal, hvorfor det registrerede an-
tal forseelser i et år kan ændre sig i forbindelse med efterføl-
gende indberetninger, opdateringer eller korrektioner.”
2