Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 11. august 2017
Miljø- og fødevareministerens endelige besvarelse af spørgsmål nr. 979 (MOF alm. del) stillet 6. juli
2017 efter ønske fra Trine Torp (SF).
Spørgsmål nr. 979
”Vil
ministeren med udgangspunkt i samtlige hidtidige vurderede mulige ulveangreb på får vurdere,
om der er grund til bekymring over omfanget af får og lam, der er dræbt af ulovligt løsgående hunde,
herunder om Ulvegruppen i enighed har udtrykt bekymring over dette?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som oplyser følgende:
"Naturstyrelsens ulvekonsulenter har i 2017 indtil videre været på 64 besigtigelser ved mistanke om
ulveangreb på husdyr. Ulvekonsulenterne har på baggrund af DNA-analyser og obduktioner fra disse
besigtigelser konkluderet, at 15 angreb var forårsaget af ulv.
Ulvekonsulenterne undersøger ikke de dræbte får og lam specifikt for hund, men DNA-analyser har
vist, at hunde i 2017 har forårsaget mindst fire angreb på husdyr. I de resterende 45 tilfælde er det
konkluderet, at husdyrene er nedlagt af andre dyr (fx ræve eller ravne) eller ikke er dræbte (fx
dødfødte). Det faktiske antal hundeangreb på husdyr kan være højere, da besigtigelserne alene finder
sted, når der er mistanke om, at det drejer sig om et ulveangreb.
Vildtforvaltningsrådets ulvegruppe har tidligere udtrykt bekymring over hundeangreb."
Esben Lunde Larsen
/
David Fjord Nielsen
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk