Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del
Offentligt
1778321_0001.png
Den 20. juli 2017
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 973 (MOF alm. del) stillet 4. juli 2017 efter
ønske fra Maria Reumert Gjerding (EL).
Spørgsmål nr. 973
”Ministeren
bedes redegøre for, hvor store mængder røde kemikalier Mærsk har
udledt i hver enkelt af de tre forskellige tilfælde, der nævnes i den oversendte
orientering til folketinget
http://www.ft.dk/samling/20161/almdel/MOF/bilag/499/1770785.pdf.
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som oplyser at:
”For
de 3 forskellige kemikalier WT-1099, MB-5952 og Scavtreat fremgår de udledte mængder for
Maersk Oil i 2016 af nedenstående tabel:
Kemikalie
WT-1099
MB-5952
Scavtreat
Udledt mængde
kemikalie
Udledt mængde rødt
stof
Udledt mængde stof med ukendt farvekodning
75 tons
1,34 tons
6309 tons
0,75 tons
0,13 tons
7,60 tons
For de tre kemikalier angivet i tabellen, er den røde og den muligt røde stofandel anført. Den
resterende del af kemikalierne udgøres af gule eller grønne stoffer.
Miljøstyrelsen skal senest 1. november 2017 rapportere de samlede udledninger af offshore kemikalier
til havet fra danske offshore installationer i 2016 til OSPAR. Når der kommer ny viden om et kemikalie
klassificeres stoffet fra det tidspunkt, hvor ny viden medfører ændret klassificering. Det er ikke praksis
i OSPAR, at ændre data for allerede indberettede år.
Ifølge Maersk Oil har testdata fra december 2015 for WT-1099 vist, at kemikaliet skal klassificeres som
rødt. Miljøstyrelsen vil, som følge af orienteringen fra Maersk Oil af 8. maj 2017 om ændrede testdata,
i rapporteringen til OSPAR i 2017 om udledningerne i 2016, angive udledningen af det røde stof i WT-
1099.
Ifølge Maersk Oil har nye testdata for MB-5952 (natrium hypoklorit) medført, at stoffet fra december
2014 skulle klassificeres som rødt. Miljøstyrelsen har ved udgangen af 2016 rapporteret udledningerne
i 2015 til OSPAR som grønne, idet Miljøstyrelsen først den 11. maj 2017 blev orienteret af Maersk Oil
om de nye testdata fra december 2014.
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 973: Spm. om, hvor store mængder røde kemikalier Mærsk har udledt i hver enkelt af de tre forskellige tilfælde, der nævnes i den oversendte orientering til folketinget, til miljø- og fødevareministeren
Miljøstyrelsen vil rejse problemstillingen angående resultaterne af testdata fra december 2014 overfor
OSPAR og vil i rapporteringen til OSPAR i 2017 om udledningerne i 2016 angive udledningen af dette
kemikalie som rødt fra og med januar 2016. Kemikalier med natrium hypoklorit er bredt anvendt i
offshoreindustrien. Norge har til OSPAR meddelt, at de fra januar 2016 vil indrapportere produkter
med natrium hypoklorit som røde. Miljøstyrelsen har bedt Maersk Oil og de øvrige danske operatører
om at vurdere om natriumhypoklorit, der anvendes af tekniske og sikkerhedsmæssige årsager,
miljømæssigt er den bedste løsning, herunder om der findes alternative kemikalier, som ikke er røde.
For så vidt angår Scavtreat pågår der pt. tests, der skal afklare kemikaliets klassifikation. Maersk Oil
har oplyst, at resultaterne vil foreligge i anden halvdel af juli 2017. Miljøstyrelsen vil, når resultaterne
af testene af Scavtreat foreligger, vurdere om og hvordan en evt. omklassifikation af kemikaliet skal ske
i rapporteringen til OSPAR.”
Esben Lunde Larsen
/
Claus Torp
2