Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del
Offentligt
1686019_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 10. november 2016
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 97 (MOF alm. del) stillet den 20.oktober
2016 efter ønske fra Pia Olsen Dyhr (SF).
Spørgsmål nr. 97
Kan ministeren oplyse, hvorfor det tidligere påbud om at fjerne betonbund og cellevægge fra de
såkaldte »Sarkofager« ikke er blevet gennemført således, at forureningen under betonbunden kunne
afdækkes og håndteres, og kan ministeren bekræfte, at depotområdet ligger på et tidligere lavtliggende
engområde, som kan risikere at blive oversvømmet under højvande, når storm og orkan hærger på
trods af et lille dige ud mod Nissum Bredning?
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som oplyser følgende:
”Tidligere påbud har ikke omfattet fjernelse af den betonkonstruktion, som udgør betonbund og vægge
mellem de enkelte celler. Påbuddene har kun omfattet fjernelse af svovlaffaldet, dvs. tømning af de
såkaldte "Sarkofager" eller svovlgruber.
Alt svovlaffald mv. er i dag fjernet fra gruberne, og der er således ikke et affaldsdepot længere.
Miljøstyrelsen har den 3. februar 2016 truffet afgørelse om ikke at meddele påbud om fjernelse af den
betonkonstruktion, som har indeholdt svovlaffald. Miljøstyrelsen har i sin afgørelse vurderet, at der
ikke er hjemmel til at kræve betonkonstruktionen fjernet, idet den ikke udgør en væsentlig
miljømæssig risiko for den omkringliggende jord eller overfladevandet i Nissum Bredning.
Betonbunden ligger lavt i forhold til det omgivende terræn. Betonbunden kan således blive
oversvømmet, hvis det omgivende terræn først oversvømmes. Det omgivende terræn, herunder selve
fabrikken og svovlgruberne beskyttes af et dige. Ved stormene Bodil (december 2013) og Egon (januar
2015) var der meget høj vandstand i Limfjorden, men området ved svovlgruberne blev ikke
oversvømmet.
Det kan ikke afvises, at en fremtidig kraftigere storm kan medføre oversvømmelse ved svovlgruberne,
men det er ikke sandsynligt, at oversvømmelse vil medføre nogen væsentlig forurening fra
betonkonstruktionen. Som en del af grundlaget for ovennævnte afgørelse fra Miljøstyrelsen er der
lavet målinger af en forceret udvaskning af forurenende stoffer fra nedknust beton fra svovlgruberne.
Målingerne viser, at der er en meget lille udvaskning, hvilket også må forventes at være tilfældet ved en
evt. oversvømmelse, specielt fordi betonen ikke er nedknust og derfor har en mindre overflade.
Lemvig Kommune er i dialog med virksomheden om implementering af den klimatilpasningsplan,
som kommunen har udarbejdet i 2014 og de klimaudfordringer virksomheden står overfor, og i
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 97: Spm. om gennemførelse af tidligere påbud om at fjerne betonbund og cellevægge m.m., til miljø- og fødevareministeren
kommuneplantillæg for Rønland udstedt af Miljøstyrelsen er der indsat bestemmelser, som skal sikre
mod, at nye produktionsanlæg oversvømmes og medfører forurening.
Region Midtjylland har ansvar for eventuel nødvendig indsats overfor historiske punktkilder, som kan
påvirke overfladevand.”
Der arbejdes således på at forebygge eventuelle fremtidige oversvømmelser af Rønland.
Esben Lunde Larsen
/
Michel Schilling
2