Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr.
Den 17. august 2017
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr.966 (MOF alm. del) stillet den 3. juli 2017
efter ønske fra Andreas Steenberg (RV).
Spørgsmål nr. 966
”Med
den seneste ændring af betalingsbekendtgørelsen for bl.a. fødevarekontrol pålægges fødevare-
engrosvirksomhederne en gebyrstigning på 36 pct. svarende til næsten 1000 kr. mere for første kon-
troltime. Kan ministeren forklare, hvordan det gøres lettere at drive virksomhed i Danmark, når mini-
steren sætter gebyrerne op med 36 pct. for fødevareengrosvirksomheder?”
Svar
Jeg er enig i, at der skal være gode rammebetingelser for de danske virksomheder. Gebyrjusteringerne,
som trådte i kraft 1. juli 2017, er et udtryk for, at taksterne på de nuværende gebyrer også skal følge de
retningslinjer, der er for statslige gebyrer. Der har været tale om en teknisk justering, der sørger for, at
virksomhederne betaler de faktiske omkostninger, der er forbundet med kontrollen, i overensstem-
melse med de statslige regler på området.
Jeg kan oplyse, at regeringen har besluttet, at der i perioden 1. juli 2017 til og med 2020 er en delvis
gebyrafløftning for at sikre en langsom indfasning af gebyrjusteringerne. Denne gebyrafløftning med-
fører, at der i 2018 opkræves ca. 7 pct. mindre end de faktiske omkostninger på de omfattede gebyr-
ordninger. Afløftningen kommer alle virksomheder på de omfattede ordninger til gode.
Esben Lunde Larsen
/
Søren Munk Skydsgaard
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216
København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk