Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del
Offentligt
1778347_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 20. juli 2017
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 963 (MOF alm. del) stillet den 30. juni 2017
efter ønske fra Mogens Jensen (S).
Spørgsmål nr. 963
”Ministeren
bedes redegøre for, om han vil tage initiativ til at stramme Fødevarestyrelsens regulering
af, information om og kontrol med kosttilskudsprodukter for at sikre elitesportsudøvere mod
uforvarende doping og motionister mod sundhedsskadelige, udokumenterede stoffer i kosttilskud, idet
der
henvises til følgende artikler: ”Direktør forbyder ryttere at tage kosttilskud” bragt på
www.sport.tv2.dk den 29. juni 2017; ”Dansk rytters dopingsag fører til ny analyse
af
kosttilskud” bragt
på www.sport.tv2.dk den 29. juni 2017 og artiklen: ”Nye
standarder for kosttilskud skal beskytte
sportsfolk mod doping” bragt på
www.dansk.standard.dk den 18. maj 2017.”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Fødevarestyrelsen, som oplyser at:
”Fødevarestyrelsen
etablerede i 2004 Kosttilskudsgruppen, som er en unik specialenhed, der har til
formål at styrke kontrolindsatsen for kosttilskud. Virksomheder skal registrere deres markedsførte
kosttilskud, og denne registrering bruger Kosttilskudsgruppen til at udføre risikobaseret
stikprøvekontrol af markedet. Dette gør, at Danmark har en stærk kontrol af produktsikkerheden på
kosttilskudsområdet.
Fødevarestyrelsen er ansvarlig for, at kosttilskud markedsføres lovligt i henhold til
fødevarelovgivningen. Dopingmidler hører derimod under lægemiddellovgivningen, som reguleres af
Lægemiddelstyrelsen, og ingen fødevarer, herunder kosttilskud, må indeholde dopingmidler.
Fødevarestyrelsen skal kontrollere danske kosttilskudsproducenters egenkontrol i forhold til risiko for
eventuelt overslæb fra anden produktion. I den konkrete sag om en positiv dopingtest hos en dansk
cykelrytter i januar 2017, forholder det sig sådan, at det kosttilskud, som blev indtaget, produceres i
Sverige, hvormed produktionsvirksomheden er underlagt de svenske myndigheders kontrol.
I de tilfælde, hvor Fødevarestyrelsen får kendskab til et udeklareret indhold af dopingmidler i
kosttilskud, oversendes sagen til politiet, der håndhæver reglerne om dopingmidler.
Der er i mærkningsreglerne mulighed for, at industrien udarbejder frivillige mærkningsordninger, der
kan udgøre en hjælp til forbrugerne.”
Esben Lunde Larsen
/
Annelise Fenger
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216
København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk