Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
30. juni 2017
Besvarelse af spørgsmål 953 alm. del stillet af udvalget den 28. juni
2017 efter ønske fra Maria Reumert Gjerding (EL).
Spørgsmål:
Ministeren bedes redegøre for, hvorvidt det fremlagte forslag (CA/56/17
af 6. juni 2017 med betegnelsen “Exclusion from patentability under Ar-
ticle 53(b) EPC of plants and animals produced by essentially biological
processes
– amendment of Rules 27(b) and 28 EPC.”) fra den Europæiske
Patentorganisation (EPO) er i overensstemmelse med den tolkning og
forståelse af EU-lovgivningen på området, som blev fremført af EU-
Kommissionen i november 2016.
Svar:
EU-Kommissionen konkluderede i en meddelelse af 3. november 2016, at
EU-lovgivers hensigt med vedtagelsen af direktiv 98/44/EF var, at ude-
lukke produkter, der er fremstillet ved væsentligt biologiske fremgangs-
måder, fra patentering.
EU-Kommissionens konklusion er videreført i de rådskonklusioner, der
blev vedtaget på rådsmøde (konkurrenceevne) den 20. februar 2017, og
som støttes af Danmark. Rådskonklusionerne lægger op til, at relevante
løsninger skal findes i Den Europæiske Patentorganisation (EPO), og
opfordrer
til, at EPO’s praksis bringes i overensstemmelse med disse
konklusioner.
Det fremlagte forslag CA/56/17 indeholder en præcisering af reglerne i
den europæiske patentkonvention, således at det klart kommer til at frem-
gå, at planter og dyr, der udelukkende er fremstillet ved en væsentligt
biologisk fremgangsmåde, ikke er patenterbare.
Det er min opfattelse, at præciseringen vil bringe EPO’s praksis i over-
ensstemmelse med rådskonklusionerne og øge klarheden på dette område
i EU.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
33 12 37 78
10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen