Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del
Offentligt
1937391_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Hav og akvakultur
Ref. PSN
Den 18. december 2017
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 952 (MOF alm. del) stillet d. 28. juni 2017
efter ønske fra Trine Torp (SF).
Spørgsmål nr. 952
”Ministeren
bedes fremsende kopi af instruks til den danske delegation til politiske og tekniske møder
i regi af HELCOM og OSPAR i 2015, 2016 og 2017.”
Svar
Med en holistisk tilgang til havmiljø har HELCOM og OSPAR et meget bredt fagligt dækningsområde.
For HELCOM’s vedkommende
medfører dette ca. 20 stående tekniske og ad hoc komitéer, som står for
forberedende drøftelse af sager til efterfølgende behandling og godkendelse på policy niveau. I
HELCOM er
policy niveauet ”Helsinki
Kommissionen”
og ”Heads
of Delegation”. Tekniske sager med
politisk eller faglig tyngde vil skulle passere dette niveau for godkendelse. Det samme gælder OSPAR,
hvor ca. 20 arbejdsgrupper føder ind til policy orienterede drøftelser og beslutninger i Coordinating
Group, Heads of Delegation og Kommission.
Da der således er tale om et særdeles omfattende materiale, og en stor del heraf vedrører møder af
meget teknisk karakter, er besvarelsen af spørgsmålet afgrænset til instrukser i forbindelse med møder
i de besluttende organer i HELCOM og OSPAR.
På den baggrund fremsendes kopi af instrukser, der er godkendt på direktions- eller
departementsniveau til brug for møder i besluttende regi i HELCOM og OSPAR i 2015, 2016 samt 2017
frem til 1. december 2017, jfr. bilag 1a, 1b og 1c.
Den danske forhandlingslinje fremgår af indstillingerne i notaterne. Der er dog passager i materialet,
der er slettet af hensyn til Danmarks eller andre landes forhandlingspositioner eller
–strategier.
Esben Lunde Larsen
/
Katrine Nissen
Miljø-
og Fødevareministeriet •
Slotsholmsgade 12
• 1216
København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk