Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del
Offentligt
1774719_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 28. juni 2017
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 946 (MOF alm. del) stillet den 27. juni 2017
efter ønske fra Christian Poll (ALT).
Spørgsmål nr. 946
"Det
fremgår af artiklen: ”Laboratorium leverede
forkerte prøver fra Danmarks søer og vandløb i 15
måneder” bragt den 26. juni 2017 på www.ing.dk, at alle
analyseresultaterne af fosfor- og
kvælstofprøver fra samtlige danske vandløb og søer foretaget siden starten af 2016 er forkerte.
Ministeren bedes på den baggrund redegøre for følgende:
1. Hvordan kan det være, at Miljøstyrelsen tildeler et laboratorium en opgave uden at sikre sig, at
laboratoriet anvender de rette prøvemetoder for fosfor og kvælstof?
2. Ministeriet skriver i den korte redegørelse til Miljø- og Fødevareudvalget, at styrelsen opdagede
fejlen ved en gennemgang af metoder og analyseresultater. Er der tale om en rutinemæssig
gennemgang, eller hvordan blev fejlen opdaget, jf. MOF alm del
bilag 493?
3. Hvordan kan det være, at der går 14,5 måneder før, at Miljøstyrelsen opdager, at det er en forkert
analysemetode, som ALS Danmark A/S anvender?
4. Hvordan vil ministeriet sikre sig, at sådanne fejl ikke opstår fremover, og vil ministeren oplyse, om
godkendelsesproceduren af tilbud på opgaveløsning f.eks. skal ændres?
5. Hvis udredningen viser, at der har været udledt højere niveauer af kvælstof og fosfor, vil ministeren
så justere på landbrugspakkens virkemidler, så der kompenseres for dette?"
Svar
Grundet afholdelse af sommerferie i Miljø- og Fødevareministeriet forventes endelig besvarelse af
spørgsmålet at blive oversendt til udvalget august 2017.
Esben Lunde Larsen
/
Peter Fredslund Jensen
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216
København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk