Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del
Offentligt
1775129_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 30. juni 2017
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 941 (MOF alm. del) stillet 27. juni 2017 efter
ønske fra Maria Reumert Gjerding (EL).
Spørgsmål nr. 941
”I
Kerteminde kommune er der planlagt et kystbeskyttelsesprojekt bestående af diger og en
havnesluse. Sigtet er at beskytte ca. 1.700 bygninger, som ligger under kote 2,2 meter under normale
vande, og som risikerer at blive oversvømmet af vand fra havet. Den samlede udgift er budgetteret til
43 mio. kr. Realdania støtter med 14,5 mio. kr. Kommunen og dets selskaber finansierer ca. 10 mio.
kr., og resten tænkes finansieret af de berørte grundejere med et 25-årigt lån. Vil ministeren på den
baggrund oplyse:- hvilket spillerum kommunen har i sin medfinansiering af projektet i henhold til
gældende lovgivning, herunder om kommunen kan påtage sig hele finansieringen, således at de
berørte lodsejere ikke bidrager udover deres bidrag via kommunekassen?- hvorvidt lodsejere, der
ligger over kote 2,2 i henhold til gældende lovgivning kan pålægges at medfinansiere projektet udover
deres bidrag til kommunekassen?- i hvilket omfang Økonomiaftalen med KL ændrer i vilkårene for
finansiering af et projekt som dette, herunder om der ændres i nytteprincippet?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmål for Kystdirektoratet, der oplyser følgende, som jeg henholder mig til:
”Efter
kystbeskyttelseslovens kapitel 1a kan kommunen træffe beslutning om, at der skal etableres
nødvendig kystbeskyttelse. Dette omfatter også, hvordan udgifterne skal fordeles. En kommune kan i
den forbindelse pålægge ejere af fast ejendom, som opnår en beskyttelse eller anden fordel ved
kystbeskyttelsen, at indgå i finansieringen heraf. Den enkelte grundejers bidrag fastsættes af
kommunen på baggrund af saglige kriterier, f.eks. ejendommens højde over havets overflade, hvis der
er tale om oversvømmelsesbeskyttelse. Kommunen kan vælge at medfinansiere et
kystbeskyttelsesprojekt eller at påtage sig hele finansieringen. Herved bidrager grundejerne delvist
eller udelukkende via kommunekassen.
Grundsejere der ligger over kote 2,2 kan i henhold til gældende lovgivning pålægges at bidrage til
projektet, udover deres bidrag via kommunekassen, såfremt kommunen vurderer, at de opnår fordel af
projektet. En sådan fordel kan eksempelvis være beskyttelse af en adgangsvej eller anden nødvendig
infrastruktur.
Regeringens aftale med Kommunernes Landsforening om kommunernes økonomi for 2018 forventes
ikke at ændre i vilkårene for, hvem der kan pålægges en bidragspligt. Bidrag vil fortsat kunne pålægges
grundejere eller andre, der opnår beskyttelse, eller som i øvrigt opnår en fordel ved kystbeskyttelsen.
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216
København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 941: Spm. om kystbeskyttelsesprojektet i Kerteminde Kommune bestående af diger og en havnesluse, til miljø- og fødevareministeren
Som en del af aftalen med kommunerne har regeringen igangsat udarbejdelsen af vejledende
bidragsfordelingsmodeller til brug for kommunerne i forbindelse med udgiftsfordeling i store
kystbeskyttelsessager. Bidragsfordelingsmodellerne, som forventes færdige december 2017, skal give
kommunerne et styrket grundlag for at tage stilling til fordelingen af udgifter.”
Esben Lunde Larsen
/
Ane Høiberg Nielsen
2