Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del
Offentligt
1685985_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 10. november 2016
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 92 (MOF alm. del) stillet den 20.oktober
2016 efter ønske fra Pia Olsen Dyhr (SF).
Spørgsmål nr. 92
Kan ministeren bekræfte, at der fornylig været rejst tvivl om ansvaret for forureningen fra tidligere
brud på Cheminovas spildevandsledning, der går langs Knoppervejen fra Cheminova til Høfde 41, på
grund af manglende matrikulering?
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som oplyser følgende:
”Det kan ikke bekræftes, at der for nylig har været rejst tvivl om ansvaret for forurening fra tidligere
brud på spildevandsledningen på grund af manglende matrikulering. På de møder, der er refereret til i
spørgsmål 91, har der været rejst tvivl om Cheminova A/S' adkomst til vedligehold af
spildevandsledningen. Dette forhold er afklaret, og spildevandsledningen, herunder Cheminovas ret til
drift, vedligehold og reparation mv. af ledningen, er tinglyst. Endvidere gælder, at der ikke er nyere
sager om brud på spildevandsledningen. Ansvaret for forurening fra ældre brud på ledningen ligger
ved Region Midtjylland.”
Esben Lunde Larsen
/
Michel Schilling
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk