Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 10. november 2016
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 91 (MOF alm. del), stillet den 20.oktober
2016 efter ønske fra Pia Olsen Dyhr (SF).
Spørgsmål nr. 91
Kan ministeren bekræfte, at der i dag er 14-16 personer, der mødes mindst én gang om året for at
diskutere, hvem der har ansvaret for forvaltningen af forskellige områder på og omkring Harboøre
Tange, og vil ministeren redegøre for, hvordan den relevante lovgivning er fordelt på de forskellige
myndigheder?
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som oplyser følgende:
”Region Midtjylland har de sidste to år taget initiativ til ét årligt møde for de myndigheder, der har
opgaver relateret til miljø, natur og kystsikring på Harboøre Tange. Følgende myndigheder/enheder
har været repræsenteret:
Lemvig Kommune
Kystdirektoratet
Miljøstyrelsen
SVANA - tidligere Naturstyrelsen Ringkjøbing
Naturstyrelsen Vestjylland
Region Midtjylland
Formålet med møderne har været, at myndighederne gensidigt kan orientere hinanden om
igangværende opgaver for at fremme koordination og samarbejde. På mødet i 2015 blev der endvidere
orienteret gensidigt om, hvem der har ansvaret for de forskellige fagområder.
Den relevante lovgivning for ovennævnte myndigheder er meget omfattende, og de enkelte love kan
pålægge flere myndigheder et ansvar for konkrete opgaver, f.eks. pålægger jordforureningsloven både
kommunen, regionen og Miljøstyrelsen ansvar for opgaver.
Med fokus på jordforureningen på Harboøre Tange er den relevante lovgivning fordelt som følger:
Kystdirektoratet, SVANA og Naturstyrelsen
har ingen myndighedsopgaver, som er direkte relateret til
jordforurening. SVANA laver en generel monitering af miljøtilstanden i f.eks. marine områder, men
moniteringen har hidtil ikke fokuseret på stoffer, der er specifikke for en bestemt forurenet lokalitet.
Region Midtjylland
er ansvarlig myndighed for gamle jordforureninger, hvor miljømyndigheden ikke
kan meddele påbud om oprensning. Regionen har indsats overfor historiske punktkilder som påvirker
overfladevand.
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk