Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Dato: 06-07-2017
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: SUMMSB
Sagsnr.: 1704943
Dok. nr.: 395491
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har den 23. juni 2017 stillet følgende spørgs-
mål nr. 898 (alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Simon Kollerup (S).
Spørgsmål nr. 898:
”Ministeren
bedes redegøre for, hvorvidt Danmark har nogle særlige fordele i forhold
til dyrkning af cannabis sammenlignet med lande som USA, Canada, Australien, Hol-
land og Tyskland, der har dyrket cannabis i mange år.”
Svar:
Som anført i mit svar af d.d. på SUU alm. del
–
spørgsmål 896 har regeringen beslut-
tet, at der parallelt med forsøgsordningen med medicinsk cannabis indføres en mid-
lertidig særordning, der giver private producenter mulighed for at udvikle dyrknings-
metoder, der gør cannabisprodukter egnet til medicinsk brug i Danmark.
I forbindelse med beslutningen er der inddraget erfaringer fra dyrkningsordningen
med medicinsk cannabis i Holland. Dyrkningen af cannabisplanter og den efterføl-
gende produktion af medicinsk cannabis sker således i Holland under omstændighe-
der, som sikrer standardiserede og rene produkter, og som dermed tilgodeser hensy-
net til patientsikkerheden.
Det hollandske cannabisbureau har, i samarbejde med producenten, udarbejdet
dyrknings- og produktionsmetoder, så den høstede cannabisplante har en kvalitet, så
planten kan indgå som råvare i produktionen af lægemidler. Dyrkningen foregår såle-
des i et lukket, indendørs miljø under kontrollerede former i den forstand, at tempe-
ratur, lys og luftfugtighed er nøje reguleret, og at der træffes grundige foranstaltnin-
ger for at undgå urenheder, såsom mug, pesticider og tungmetaller, i produkterne.
Producenten fører under dyrkningen og produktionen egenkontrol med de omhand-
lede omstændigheder, mens det er det hollandske cannabisbureau, der foretager den
endelige godkendelse til markedet. Hertil kommer, at de ansvarlige statslige sund-
hedsmyndigheder ved hyppige besøg fører tæt kontrol med alt fra dyrkning over pro-
duktion og opbevaring til pakning og distribution.
Ud over hensynet til patientsikkerheden tilgodeses i Holland også hensynet til, at in-
gen får uretmæssig adgang til de dyrkede cannabisplanter eller cannabisprodukterne,
som har et betydeligt misbrugspotientiale. Adgang til det lukkede, indendørs miljø,
hvor dyrkning og produktion finder sted, såvel som til lager og pakkeri er således for-
bundet med særlige sikkerhedsforanstaltninger i form af bl.a. adgangskontrol og alar-
mer.