Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del
Offentligt
1786338_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 7. september 2017
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 864(MOF alm. del), stillet den 22. juni 2017
efter ønske fra Maria Reumert Gjerding (EL).
Spørgsmål nr. 864
”Kan ministeren bekræfte, at de 6 vandplansområder, der er omtalt i artiklen ”Forurening fra Havbrug
vil ramme beskyttede kyster” fra Information den 13. juni 2017, der tilsammen får tilført de
379 t
kvælstof, ikke har god miljøtilstand?”
Svar
Jeg kan bekræfte, at de seks omtalte vandområder ikke er i god økologisk tilstand, som det fremgår af
Vandområdeplaner 2015-2021. Samtidig kan jeg oplyse, at den danske tilførsel af kvælstof til de seks
områder i 2021 forventes at være nedbragt til et niveau, der understøtter, at der kan opnås god
økologisk tilstand ved udgangen af denne planperiode, det vil sige i 2021.
Jeg vil dog gerne korrigere oplysningen i spørgsmålet, idet de seks områder tilsammen får tilført 344
tons kvælstof (Aalborg Bugt 10 t, Djursland Øst 65 t, Aarhus Bugt Syd Samsø og Nordlige Bælthav 33 t,
Kattegat Læsø 32 t, Anholt 77 t og Kattegat Nordsjælland 127 t), mens de øvrige 35 tons kvælstof
tilføres andre vandområder.
Esben Lunde Larsen
/
Mads Leth-Petersen
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk