MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 851: Spm. om oversendelse af talepapiret fra det åbne samråd 14/6 om det miljømæssige råderum i Kattegat, til miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del
Offentligt

TALEPAPIR

”Det talte ord gælder”

vandrammedirektivet?

Samråd om råderum i Kattegat

Samrådsspørgsmål AZ

Ministeren bedes redegøre for den videnskabelige

dokumentation og de politiske prioriteringer, som

begrunder ministerens vurdering af, at der i Kattegat

findes et ”miljømæssigt råderum”, der gør det muligt at

udlede 800 t kvælstof og 96 t fosfor uden, at det

påvirker havmiljøet negativt.

Samrådsspørgsmål AÆ

Hvilke antagelser baserer ministeren sig på, når han

udtaler, at en ekstra udledning af 800 t kvælstof og 96 t

fosfor kan udledes til Kattegat uden det vil være i strid

med havstrategidirektivet, når Kattegat er langt fra at

opnå god miljøtilstand?

Samrådsspørgsmål AØ

Hvorledes og med hvilke konkrete tiltag vil ministeren

sikre, at den ekstra udledning på 800 t kvælstof og 96 t

fosfor i den åbne del af Kattegat ikke via havstrømme

kan ende tættere på kysten og dermed forringer den

økologiske kvalitet af vandet i vandrammedirektivets

område og dermed vil være i strid med

Indledning

Tak for invitationen til dette samråd om råderum

til etablering af havbrug i Kattegat

Regeringen har et mål om at skabe vækst i

akvakulturerhvervet på et bæredygtigt grundlag.

Dette er baggrunden for, at regeringen og Dansk

Folkeparti som en del af Fødevare- og

landbrugspakken har udarbejdet en vækstplan

for akvakultur.

Af vækstplanen for akvakultur fremgår det bl.a.,

at der fremsættes et lovforslag, der skal give

bemyndigelse til at fastsætte regler om, at der ved

miljøgodkendelse af havbrug kan fastsættes

vilkår om etablering og drift af kompenserende

foranstaltninger med marine virkemidler til

fjernelse af kvælstof og fosfor, f.eks.

muslingeopdræt.

MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 851: Spm. om oversendelse af talepapiret fra det åbne samråd 14/6 om det miljømæssige råderum i Kattegat, til miljø- og fødevareministeren

TALEPAPIR

Sådanne vilkår skal kunne fastsættes, hvis der i

det område, hvor havbruget ønskes etableret eller

udvidet, ikke inden for det eksisterende

miljømæssige råderum kan tillades en

merudledning af næringssalte.

L 111 [Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse

(Kompenserende marine virkemidler ved

etablering eller udvidelse af havbrug)] blev d. 1.

juni vedtaget af et bredt flertal bestående af

Regeringen, Socialdemokratiet og Dansk

Folkeparti.

I forbindelse med Fødevare- og landbrugspakken

blev der identificeret et miljømæssigt råderum

svarende til 800 tons kvælstof i havområdet uden

for vandområdeplanerne.

Dette er således baggrunden for, at der peges på,

at placering af havbrug i Kattegat giver mulighed

for en øget havbrugsproduktion på ca. 16.000

tons fisk.

Som jeg tidligere har præciseret, skal hvert enkelt

havbrug have en miljøgodkendelse og forud for

miljøgodkendelsen skal der som udgangspunkt

foretages en vurdering af påvirkningen af miljøet.

Hvis en sådan forudgående vurdering viser, at

etablering af havbrug (med eller uden

kompenserende marine virkemidler) ikke kan

foretages indenfor rammerne af vores EU-retlige

forpligtelser, vil der naturligvis ikke kunne gives

en miljøgodkendelse.

I forbindelse med vækstplanen for akvakultur og

lovbehandlingen af førnævnte lovforslag, har der

været rejst flere spørgsmål om råderum,

forståelse af evt. brug af kompenserende

virkemidler samt om de EU-retlige

forpligtigelser.

Jeg vil gerne understrege, at etablering af

havbrug naturligvis kun kan tillades, såfremt

dette sker indenfor rammerne af gældende

lovgivning, herunder lovgivning om

vandplanlægning og havstrategi.

Dette har muligheden for kompenserende

virkemidler eller forståelsen af råderum i

vækstplanen for akvakultur ikke ændret ved.

TALEPAPIR

Jeg har modtaget tre spørgsmål til dagens

samråd. Jeg vil gerne starte med at besvare

spørgsmål AÆ og AZ under et.

Samrådsspørgsmål AÆ og AZ

Jeg er blevet bedt om at svare på, hvilke

antagelser jeg lægger til grund for, at det ikke vil

være i strid med havstrategidirektivet at udnytte

det miljømæssige råderum i Kattegat til

havbrugsproduktion samt om at redegøre for

hvilken videnskabelig dokumentation og politiske

prioriteringer, der ligger til grund for

beregningen af råderummet.

Jeg vil gerne starte med at forklare, hvordan jeg

forstår begrebet miljømæssigt råderum.

Efter havstrategidirektivet er det op til de enkelte

medlemslande at definere god miljøtilstand,

fastsætte miljømål og efterfølgende at

gennemføre de indsatser, der er nødvendige for

at opfylde målene. Dette sker bl.a. efter

forudgående regional koordinering og på

baggrund af en række EU fastsatte rammer.

På nogle områder, herunder eutrofiering, vil det

tage længere tid for havmiljøet at komme i god

miljøtilstand, uanset at de menneskelige

påvirkninger er nedbragt.

Derfor kan man sagtens komme i en situation

hvor man fx har reduceret tilstrækkeligt i

udledningerne af næringsstoffer, uden at man ser

det afspejlet i den aktuelle miljøtilstand.

Der kan således gå mange år, inden at der opstår

en balance mellem tilførslen af næringsstoffer til

et område og miljøtilstanden i området.

I de tilfælde, hvor fx. udledninger af

næringsstoffer til et område er reduceret mere,

end det vurderes nødvendigt for at man på

længere sigt kan nå god miljøtilstand, kan man

således tale om denne merreduktion som et

”miljømæssigt råderum”, der giver plads til øgede

udledninger.

Det miljømæssige råderum i Kattegat på 800 ton

kvælstof og 97 ton fosfor er identificeret på

baggrund af to rapporter udarbejdet af hhv. den

TALEPAPIR

regionale havkonvention, HELCOM, samt Aarhus

Universitet.

I HELCOM-regi, har man ved et omfattende

modelarbejde defineret, hvor meget de samlede

udledninger af kvælstof og fosfor bør reduceres

for at man på sigt kan opnå god miljøtilstand.

Beregningen er foretaget samlet for hele

Østersøen og for de enkelte havområder,

herunder Kattegat.

Efterfølgende har man fordelt den samlede

reduktion mellem landene, således at hvert land

har fået et loft over, hvor meget det maksimalt

bør udlede til et givent havområde.

Danmark har i Kattegat reduceret

næringsstofudledningerne mere end det

definerede loft over udledninger, og det er denne

merreduktion, der ligger til grund for det

identificerede råderum på 97 ton fosfor, der

udnyttet til havbrugsproduktion svarer til en

udledning af kvælstof fra fiskene på 800 ton.

Danmark har altså i øjeblikket løftet mere end sin

del af byrden i forhold til at sikre, at der på sigt

kan opnås god miljøtilstand i Kattegat.

Men jeg vil gerne understrege, at for at der kan

opnås god miljøtilstand, kræver det også, at de

øvrige lande løfter deres del af opgaven med at

reducere udledningerne. Det er ikke en opgave,

Danmark hverken kan eller skal løfte alene.

Jeg mener derfor, at det er både rimeligt og

forsvarligt at øge de danske udledninger til

området.

Jeg påstår således ikke, at der er god

miljøtilstand i Kattegat i dag. Vi må også erkende,

at god miljøtilstand heller ikke vil kunne opnås i

morgen, om et år eller i 2020 eller 2021, uanset

om vi vælger at placere havbrug i Kattegat eller

ej. Og det er netop her, jeg ser årsagen til den

fortsatte råderumsdiskussion, og hvor jeg

oplever, at oppositionen og regeringen taler forbi

hinanden. Oppositionen argumenterer, at fordi

der ikke er god tilstand nu, så kan der ikke

etableres havbrug.

TALEPAPIR

For mig er det fuldt forsvarligt og giver god

mening at fokusere på, hvordan vi kan

tilrettelægge en administration, der sikrer, at vi

opnår god miljøtilstand på sigt, og som samtidig

ikke bremser al vækst og udvikling, mens vi

venter på at miljøtilstanden bliver god.

Samrådsspørgsmål AØ

Jeg bliver bedt om at svare på, hvordan det

sikres, at den ekstra udledning af næringsstoffer i

de åbne dele af Kattegat ikke påvirker den

økologiske tilstand i kystvandene og dermed er i

uoverensstemmelse med vandrammedirektivet.

Inden der kan gives miljøgodkendelse til et nyt

havbrug, skal godkendelsesmyndigheden sikre, at

havbruget kan drives på den ønskede lokalitet

indenfor rammerne af de gældende regler. Det

betyder bl.a., at etablering af et nyt havbrug skal

være foreneligt med både vandrammedirektivet

og havstrategidirektivet.

Miljøgodkendelse af havbrug, der indebærer en

direkte eller indirekte påvirkning af et kystvand

eller et havområde, hvor der ikke er et råderum

for en merudledning af næringsstoffer, kan kun

gives, hvis der sker en kompensation for de

udledte næringsstoffer.

Den netop vedtagne lov L 111, skal gøre det

muligt, at stille vilkår om kompenserende marine

virkemidler, hvor der måtte være et sådant

behov.

Udledningen af kvælstof og fosfor og en eventuel

videre tilstrømning til nærliggende områder kan

ikke måles direkte. Omfanget af udledningen

eller tilstrømningen må derfor beregnes ved

hjælp af modellering af udledning og spredning

foretaget for det enkelte havbrug og dets

specifikke beliggenhed.

Hvis et havbrug er placeret i et åbent havområde,

kan næringsstoffer blive ført til et eller flere

kystvande via havstrømme. I et sådant tilfælde

kan det komme på tale, at der skal placeres

kompenserende marine virkemidler i det eller de

kystvande, der påvirkes af havbrugets udledning

–

og ikke i det havområde, hvor selve havbruget

er placeret.

TALEPAPIR

Tak for ordet.