Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 28. juni 2017
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 849 (MOF alm. del) stillet den 13. juni efter
ønske fra Pia Adelsteen (DF).
Spørgsmål nr. 849
”Der
har i den seneste tid i medierne været en omtale af Kerteminde havn, hvor kommunen lægger op
til, at omkostningen ved at etablere sluser og diger i forbindelse med klimasikring af havnen bliver
pålagt de grundejere, der er oversvømmelsestruet. Vil ministeren med udgangspunkt i dette eksempel
redegøre nærmere for, hvilke regler der gælder for en kommune, der ønsker at etablere klimasikring,
og vil ministeren oplyse nærmere om regelgrundlaget for henholdsvis klimasikring og kystbeskyttelse,
samt herunder om kystbeskyttelsesloven kan anvendes til at gennemføre klimasikring?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmål for Kystdirektoratet, der oplyser følgende, som jeg henholder mig til:
”Klimasikring
er et overordnet begreb, der omfatter håndtering af forskelligartede udfordringer
knyttet til klimaforandringerne. Når en kommune etablerer beskyttelse mod de udfordringer, der
følger af klimaforandringerne, gælder der derfor forskellige regler og love afhængig af, hvilken type
udfordring kommunen har behov for at løse.
Kystbeskyttelsesloven regulerer alle foranstaltninger, der skal beskytte mod oversvømmelse eller
nedbrydning af kysten fra hav eller fjorde, herunder anlæg som bygges med henblik på at kunne
håndtere udfordringer forårsaget af klimaforandringer. Når Kystdirektoratet vurderer en ansøgning
om etablering af kystbeskyttelse, anbefaler Kystdirektoratet, at klimaforandringerne indgår i ansøgers
vurderinger ved udarbejdelsen af et konkret projekt. Kystbeskyttelsesloven kan derfor anvendes til at
etablere beskyttelse mod de udfordringer, der følger af klimaforandringerne i en kommune i tilfælde,
hvor klimasikringen består af kystbeskyttelsesforanstaltninger.
Klimasikring mod oversvømmelser fra øvrige kilder, for eksempel åer, nedbør eller grundvand
reguleres efter anden lovgivning. I byer og på havnearealer sker dette ofte gennem klimasikring af den
offentlige kloak. Det er spildevandsselskabets ansvar, og omkostningerne hertil dækkes af alle
spildevandsselskabets forbrugere over spildevandstaksten. Omfanget af spildevandsselskabets
kloakering fastsættes i den kommunale spildevandsplan. Hvis der er behov for at klimasikre kloakken
på privat grund, skal grundejeren selv betale for dette. Dette reguleres efter
spildevandsbekendtgørelsen.
Projektet i Kerteminde Havn består i klimasikring ved etablering af et dige og højvandsmur på land
samt en sluse i fjordmundingen, der har til formål samlet at beskytte mod oversvømmelser fra havet.
Der er dermed tale om en kystbeskyttelsessag, som administreres efter kystbeskyttelsesloven.
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216
København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk