Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del
Offentligt
1683723_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 5. november 2016
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 84 (MOF alm. del) stillet den 17. oktober
efter ønske fra Claus Kvist Hansen (DF).
Spørgsmål nr. 84
”Vil ministeren give en status for fremdriften i oprensning af forurenede grunde samt redegøre for,
hvordan bortgravet jord efter ministerens opfattelse håndteres miljømæssigt mest korrekt?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som oplyser, at:
”Det er regionerne, der har ansvaret for den offentlige indsats mod jordforurening. Miljøstyrelsen har
derfor spurgt regionerne, hvor mange grunde, der forventes at skulle oprenses under den offentlige
indsats, hvor mange der er oprenset hvert år i perioden 2013 - 2015, samt hvornår alle grunde
forventes at være renset op. Danske Regioner har i sit svar estimeret, at der vil være i
størrelsesordenen 4.500 forurenede grunde, som kræver oprensning. Regionerne oprenser ca. 100
grunde om året og vurderer, at det vil tage ca. 40 – 50 år, før de har afsluttet indsatsen. Notatet fra
Danske Regioner vedlægges til orientering.
Miljøstyrelsen er i samarbejde med regionerne ved at udvikle et IT-værktøj, der kan målrette
regionernes arbejde med undersøgelse og oprensning. Det vil betyde, at regionerne kan fokusere deres
ressourcer på de jordforureninger, der reelt udgør en trussel mod vores grundvand og få frasorteret de
uproblematiske grunde. Miljøstyrelsen har allerede udviklet et IT-værktøj til jordforureninger, der
truer overfladevand, som i dag bruges af regionerne.
I relation til håndtering af bortgravet jord kan det oplyses, at bortskaffelse og anvendelse af jord er
reguleret af jordforureningslovens kapitel 6. Formålet med reguleringen er, at håndteringen sker på en
sådan måde, at der ikke opstår nye jordforureninger.
I henhold til jordforureningslovens § 50, stk. 1, skal enhver, der flytter jord uden for den ejendom,
hvor der er opgravet, sikre sig, at jorden ikke giver anledning til skadelig virkning på natur, miljø og
menneskers sundhed.
Anmeldeordning for jordflytning fremgår af § 50, stk. 2, og omfatter forurenet jord fra kortlagte
ejendomme, jord fra arealer der anvendes til offentlig vej eller jord fra godkendt modtageranlæg for
jord. Det er den, der flytter jorden (bygherre eller entreprenør), der skal anmelde flytningen.
Efter stk. 3 kan ministeren fastsætte regler om anmeldelse af jordflytning. Denne hjemmel er blandt
andet anvendt i den såkaldte jordflytningsbekendtgørelse: ”Bekendtgørelse nr. 1452 af 7. december
2015 om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord”.
./.
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 84: MFU spm. om ministeren vil give en status for fremdriften i oprensning af forurenede grunde samt redegøre for, hvordan bortgravet jord efter ministerens opfattelse håndteres miljømæssigt mest korrekt, til miljø- og fødevareministeren
Jordflytningsbekendtgørelsen har fokus på lokaliteter, der erfaringsmæssigt ofte er forurenede, og
omfatter flytninger af jord bort fra en lokalitet til en anden. Flytningen skal anmeldes til
kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor jorden flyttes fra. Anmeldelsen har til formål at give
kommunalbestyrelsen mulighed for at vurdere, om den anmeldte flytning er i overensstemmelse med
gældende regler. Anmeldelsen skal indeholde oplysninger om, hvor jorden kommer fra, hvor jorden
flyttes hen, mængde, sammensætning samt oplysninger om transportøren.
Opgravning og flytning af jord kan iværksættes fire uger efter, der er sket anmeldelse, hvilket følger af
§ 50, stk. 5, medmindre kommunalbestyrelsen beslutter, at det anmeldte ikke er i overensstemmelse
med gældende regler.
Udover anmelderens forpligtelser er transportøren forpligtet til at være i besiddelse af en følgeseddel
for jorden under transporten. Modtager af jorden skal opbevare følgesedler og analyseresultater for
jordflytning i 2 år, efter flytningen er sket.
Ifølge affaldsstatistikken blev 2.584 ton forurenet jord nyttiggjort eller bortskaffet, mens 3.864 ton
uforurenet jord blev nyttiggjort eller bortskaffet i 2014. Store mængder af jorden blev anvendt ved
udbygningen af Nordhavnen i København. Andre typiske anvendelser af jord omfatter støjvolde og
terrænregulering. Anvendelserne kræver oftest en tilladelse efter § 19 eller en godkendelse efter § 33 i
Miljøbeskyttelsesloven samt en tilladelse efter Jordforureningsloven § 8.”
Esben Lunde Larsen
/
Michel Schilling
2