Det fremgår bl.a. af ministerens besvarelse af spørgsmål nr. S 1254, at ”indtag af pesticidrester i kosten er på et niveau, der vurderes ikke at give anledning til sundhedsmæssige bekymringer”. Da der er tale om en vurdering, vil denne vurdering være forbundet med en kalkuleret usikkerhed. Kan ministeren på den baggrund redegøre for, hvordan denne kalkulerede usikkerhed er opgjort ved at oplyse følgende:
• Hvordan er cocktaileffekten indgået i den kalkulerede usikkerhed og dermed i vurderingen, jf. bl.a. artiklen: ”Pesticid-cocktail kan skade drengefostre” bragt den 1. december 2012 på www.dr.dk/nyheder den 1. og artiklen: ”Pesticider kan skade drengefostre” bragt den 3. december 2012 på www.ing.dk?
• Kan ministeren bekræfte, at vurderingen ikke er en garanti for, at almindelig indtagelse af fødevarer med mange forskellige pesticidrester og nedbrydningsprodukter fra disse ikke skader fostres udvikling mht. intelligens, fertilitet og udvikling af kræft og andre sygdomme under graviditeten og senere i livet?
Dato: 09-06-2017
Status: Endeligt besvaret
Emne:
fødevarer