MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 828: Spm. om kommentar til Landbrug & Fødevarers præsentation for udvalget i forbindelse med deputationen den 7/6-17 om indsatsplaner omkring Aarhus, jf. MOF alm. del - bilag 472, til miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del
Offentligt

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Christiansborg

1240 København K

Den 28. juni 2017

Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 814 (MOF alm. del) stillet 1. juni 2017 efter

ønske fra Miljø- og Fødevareudvalget.

Spørgsmål nr. 814

Vil ministeren kommentere henvendelsen af 30/5-17 fra Landbrug & Fødevarer om indsatsplaner

omkring Aarhus, jf. MOF alm. del

–

bilag 459?

Svar

Jeg har forelagt spørgsmålet Miljøstyrelsen, som oplyser følgende:

”Udgangspunktet

for dansk grundvandspolitik er, at der gennem generel regulering arbejdes for et højt

beskyttelsesniveau for alt grundvand. Hvis det er nødvendigt for at sikre nuværende eller fremtidige

drikkevandsinteresser mod forurening, kan der efter en konkret vurdering ske en målrettet

beskyttelse.

Pesticidgodkendelsesordningen som del af den generelle miljøregulering

Pesticidgodkendelsesordningen er en del af den generelle regulering, der har til formål at sikre

grundvand og drikkevandsinteresser. Den generelle regulering omfatter også miljøgodkendelser af

virksomheder, generelle regler for udbringning af husdyrgødning og anden organisk gødning,

oprydning efter jordforurening, regler om afstandskrav til vandindvindingsanlæg mv.

Pesticidgodkendelsesproceduren bygger på omfattende dokumentation, som skal indsendes i

forbindelse med ansøgning om godkendelse af pesticider. Denne dokumentation omfatter blandt

andet en række test af nedbrydning og binding af pesticiderne og deres nedbrydningsprodukter i jord.

Resultaterne fra disse forsøg anvendes i modelberegninger af udvaskningen og indgår i vurderingen af

ansøgningen.

Godkendelsen af et pesticid sker i nogle tilfælde efter, at doseringen er fastlagt ud fra modelbereg-

ninger af udvaskningen med forskellige doseringer, afgrøder og sprøjtetidspunkter. Det betyder, at

godkendelsen kan ske op til det netop acceptable niveau for udvaskning. Der kan derfor være behov for

at efterprøve

godkendelsen ”i virkeligheden” under danske feltforhold, hvilket sker i Varslingssystemet

for udvaskning af pesticider til grundvand (VAP).

I VAP undersøges pesticiderne på særlige forsøgsmarker, hvor der er installeret forskellige

prøvetagningsmuligheder for bl.a. det nydannede grundvand. De 5 hidtidige VAP-marker er udvalgt så

de repræsenterer en stor del af de danske jorder (2 på sandjord og 3 på lerjord) fordelt på forskellige

lokaliteter i Danmark. Forsøgsmarkerne er udvalgt til at repræsentere den væsentligste del af danske

landbrugsjorde og samtidig udgøre realistiske

”worst case” situationer

med kort transporttid af

regnvand til det øverste unge grundvand. En ny mark på en lerjord med et tyndt lerlag over kalken har

endnu ikke vist resultater.

Miljø- og Fødevareministeriet

•

Slotsholmsgade 12

•

1216 København K

Tlf. 38 14 21 42

•

Fax 33 14 50 42

• CVR

12854358

• EAN

5798000862005

•

[email protected]

•

www.mfvm.dk

MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 828: Spm. om kommentar til Landbrug & Fødevarers præsentation for udvalget i forbindelse med deputationen den 7/6-17 om indsatsplaner omkring Aarhus, jf. MOF alm. del - bilag 472, til miljø- og fødevareministeren

Målrettet indsats

Hvis en kommune vurderer, at der er behov for en yderligere indsats, udover hvad der sikres gennem

den generelle regulering, kræves som nævnt ovenfor en konkret vurdering, før ejeren af en ejendom

kan pålægges en rådighedsindskrænkning om fx pesticidfri dyrkning. Rådighedsindskrænkningen kan

alene gennemføres mod betaling af fuldstændig erstatning til grundejeren.

Rådighedsindskrænkningen kan ske via frivillige aftaler, eller via påbud eller forbud med lovhjemmel i

miljøbeskyttelseslovens § 24 eller § 26 a.

§ 26 a benyttes, hvor der er udarbejdet en indsatsplan jf. vandforsyningslovens § 13 eller § 13 a, og er

alene rettet mod forurening med nitrat eller pesticider. Det er en forudsætning for at anvende § 26 a,

at kommunen eller vandforsyningen har forsøgt at indgå en frivillig aftale på rimelige vilkår med

grundejeren. Alle ejendomme, herunder ejendomme, som anvendes til erhvervsmæssig brug, og

ejendomme, der anvendes til private formål, f.eks. beboelse, kan omfattes.

§ 24 kan anvendes bredere, herunder også i situationer, hvor der ikke er udarbejdet en indsatsplan, og

kan anvendes som hjemmel til at imødegå alle typer af forureningskilder for at undgå fare for

forurening af bestående eller fremtidige vandindvindingsanlæg til indvinding af grundvand. § 24 er i

praksis blevet anvendt til udlægning af en fysisk sikringszone omkring vandindvindingsboringer (10 m

zonen) og de boringsnære beskyttelsesområder (BNBO). Modsat § 26 a er der ikke krav om en

forudgående afsøgning af muligheder for frivillige aftaler.

Kommunen er ifølge loven den myndighed, der har ansvaret for at anvende §§ 24 og 26 a. I den

forbindelse skal kommunen også foretage den konkrete vurdering af nødvendigheden af at meddele

påbud eller forbud, hvilket skal ske under iagttagelse af almindelige forvaltningsretlige principper som

f. eks. proportionalitetsprincippet.

Påbud eller forbud meddelt efter § 24 og § 26 a kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, tvist

om erstatningen kan forelægges for taksationsmyndighederne, eller der kan anlægges privat søgsmål

ved domstolene.”

Esben Lunde Larsen

Mads Leth-Petersen