Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del
Offentligt
1772042_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 22. juni 2017
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 823 (MOF alm. del) stillet den 6. juni 2017
efter ønske fra Miljø- og Fødevareudvalget.
Spørgsmål nr. 823
”Vil
ministeren kommentere henvendelsen af 2/6-17 fra Foreningen for Frit Fjerkræ om skrappe og
ulogiske regler umuliggør salg af æg fra gamle hønseracer, jf. MOF alm. del - bilag 468?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Fødevarestyrelsen, der oplyser følgende:
”Reglerne om salg af æg til konsum findes i
Konsumægsbekendtgørelsen. Heraf fremgår, at høns til
konsumægsproduktion som udgangspunkt skal stamme fra et godkendt rugeri eller registreret opdræt,
hvor de har gennemgået flere salmonellaprøvninger i løbet af opvæksten. Der er dog mulighed for at
sælge æg ved stalddørssalg fra hønsehold, der ikke stammer fra et godkendt rugeri eller registreret
opdræt, f.eks. besætninger med racehøns, hvis hønsene er undersøgt for salmonella med negativt re-
sultat. Fødevarestyrelsen udtager prøverne.
Formålet med prøveprogrammet er at sikre, at æg fra hønsebesætninger, der ikke stammer fra et god-
kendt rugeri eller et registreret opdræt og derfor ikke løbende er testet for salmonella, er fundet fri for
salmonella inden salg til forbrugeren. Programmet er udarbejdet af Fødevarestyrelsen efter rådgivning
fra DTU og tager højde for, hvor mange prøver det er nødvendigt at tage for at sikre, at dyrene er fri for
salmonella, inden de starter med at lægge æg til stalddørssalg. Derefter skal besætninger med race-
høns undersøges for salmonella hver 18. uge som alle andre høns, der lægger æg til salg ved stalddør.
Reglerne om salg af slagtefjerkræ findes i slagtefjerkræbekendtgørelsen. Det følger heraf, at hvis der
slagtes op til 500 stykker fjerkræ om året med henblik på levering direkte til den endelige forbruger
(stalddørssalg), skal den besætningsansvarlige sikre, at dyrene undersøges for salmonella tidligst tre
uger før slagtning.
Der er således ikke samme krav til slagtekyllinger som til høner til konsumægsproduktionen. Forskel-
lene skyldes, at de produkter, der spises
kød og æg
produceres på forskellige tidspunkter i dyrenes
levetid.
For slagtekyllinger er det vigtigt at kende salmonellastatus lige før slagtning. Derfor kontrolleres de
tidligst tre uger før slagtning. For høner til konsumæg gælder, at de lægger æg i det meste af deres
levetid. Derfor er det vigtigt at kende salmonellastatus tidligt
og inden de begynder at levere æg til
forbrugerne
men også løbende at sikre, at hønerne ikke efterfølgende får salmonella. Hvis hønerne
ikke kommer fra et godkendt rugeri eller registreret opdræt, er det derfor nødvendigt at kontrollere
hønerne, inden de begynder at lægge æg. Salmonellastatus følges op løbende med prøver hver 18. uge.
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216
København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 823: Spm. om kommentar til henvendelse af 2/6-17 fra Foreningen for Frit Fjerkræ om skrappe og ulogiske regler umuliggør salg af æg fra gamle hønseracer, jf. MOF alm. del - bilag 468, til miljø- og fødevareministeren
På denne måde sikres, at æg fra racehøns har samme salmonellasikkerhed som æg fra den øvrige
stalddørsproduktion.
Esben Lunde Larsen
/
Hanne Larsen
2