Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del
Offentligt
1767733_0001.png
Nogle faglige aspekter ved anvendelse
af HELCOMS reduktionsmål til national
regulering af havbrug – Fase 1
Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi
Dato: 16. december 2014
Forfatter Lars M. Svendsen
1
, Marie Maar
2
, Jens Würgler Hansen
2
1)
2)
DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet
Institut for Bioscience, Aarhus Universitet
Rekvirent: Naturstyrelsen
Antal sider: 22
Faglig kommentering:
Internt i forfattergruppen
Kvalitetssikring, centret:
Susanne Boutrup
AU
AARHUS
UNIVERSITET
DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI
Tel.: +45 8715 0000
E-mail: [email protected]
http://dce.au.dk
1
MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 806: Spm. om bekræftelse af, at forurening, der bringer miljøet i Kattegat længere væk fra målet om god miljøtilstand, er i strid med havstrategidirektivet, til miljø- og fødevareministeren
Indhold
Indledning
1
 
Beskrivelse af forudsætninger og usikkerheder ved beregning
af HELCOM’s reduktionsmål (inklusiv statistiske usikkerheder
og klimaforandringer)
1.1
 
1.2
 
1.3
 
2
 
Forudsætninger
Usikkerheder
Klimaforandringer i relation til HELCOM’s miljømål
3
 
4
 
4
 
7
 
8
 
Beskrivelse af den re-allokering/god-skrivelse af
merreduktioner fra et vandområde til et naboområde,
herunder anvendte procentsatser og forskelle mellem N og P
Opgørelse over de opnåede danske reduktioner fordelt på
havområder med de nyeste tal fra november 2014
Beskrivelse af hvordan HELCOMs Maximum Allowable Inputs
(MAI) kan nedbrydes til mindre farvandsområder end de
nuværende HELCOM inddelinger og en vurdering af hvor små
farvande, det vil være muligt at opdele i.
Beskrivelse af principperne for fastsættelsen af
kompensationens størrelse ift. afstand og strømforhold
mellem kompensation(sopdræt) og havbruget.
En beskrivelse af hvorledes det videnskabelige grundlag for,
hvordan næringsstoffer fordeler sig med strømmen (fordeling
til hhv. kystnære og åbne farvande, fordeling til forskellige
farvandsområder, fordeling til hhv. vandsøjle og havbund),
kan omsættes til generelle antagelser
Referencer
10
 
12
 
3
 
4
 
16
 
5
 
18
 
6
 
19
 
21
 
7
 
2
MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 806: Spm. om bekræftelse af, at forurening, der bringer miljøet i Kattegat længere væk fra målet om god miljøtilstand, er i strid med havstrategidirektivet, til miljø- og fødevareministeren
1767733_0003.png
Indledning
Naturstyrelsen har bedt DCE, Aarhus Universitet besvare en række faglige spørgs‐
mål som input til Naturstyrelsens regulering af havbrug. Besvarelsen omfatter seks 
spørgsmål, der besvares i dette notat (fase 1) og en nogle spørgsmål der skal besva‐
res i en fase 2 i 2015.  
Af bestillingen fra Naturstyrelsen fremgår at: 
”Baggrunden for de faglige spørgsmål og udarbejdelse af faglige notater er, at både 
regeringen og EU Kommissionen ønsker vækst indenfor akvakulturen. I Danmark er 
forventningen,  at  flere  havbrug  på  sigt  kan  placeres  offshore  i  de  åbne  farvande. 
Produktionsforøgelsen skal ske inden for de til enhver tid gældende miljømæssige 
råderum. Rammerne for det miljømæssige råderum sættes af bl.a. den danske lov‐
givning i form af vandrammedirektiv og havstrategidirektiv, men også af vores in‐
ternationale forpligtelser såsom HELCOMs reduktionsmål for udledning af nærings‐
stoffer.” 
NST har ønsket følgende beskrevet i Fase 1‐notatet: 
1. Kortfattet beskrivelse af forudsætningerne og usikkerhederne ved bereg-
ning af HELCOMs reduktionsmål (inkl. statistiske usikkerheder og kli-
maforandringer)
2. Kortfattet beskrivelse af den re-allokering/godskrivelse af merreduktio-
ner fra et vandområde til et naboområde, herunder de anvendte procent-
satser og forskelle mellem N og P
3. En opgørelse over de opnåede danske reduktioner fordelt på havområ-
der med de nyeste tal fra november 2014
4. En beskrivelse af hvordan HELCOMs Maximum Allowable Inputs kan
nedbrydes til mindre farvandsområder end de nuværende HELCOM
inddelinger og en vurdering af hvor små farvande, det vil være muligt at
opdele i
5. Beskrivelse af principperne for fastsættelsen af kompensationens størrel-
se ift. afstand og strømforhold mellem kompensation(sopdræt) og hav-
bruget
6. En beskrivelse af hvorledes det videnskabelige grundlag for hvordan næ-
ringsstoffer fordeler sig med strømmen (fordeling til henholdsvis kyst-
vande og åbne farvande, fordeling til forskellige farvandsområder, forde-
ling til henholdsvis vandsøjle og havbund) kan omsættes til generelle an-
tagelser, som kan udvikles til praksis for myndighederne eller kan om-
sættes til myndighedernes krav til ansøgernes modellering.
Der er efterfølgende anmodet om uddybning af nogle af spørgsmålene i for-
hold til det beskrevne ovenfor.
3
MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 806: Spm. om bekræftelse af, at forurening, der bringer miljøet i Kattegat længere væk fra målet om god miljøtilstand, er i strid med havstrategidirektivet, til miljø- og fødevareministeren
1
Beskrivelse af forudsætninger og usikker-
heder ved beregning af HELCOM’s redukti-
onsmål (inklusiv statistiske usikkerheder og
klimaforandringer)
HELCOM’s reduktionmål fremgår af HELCOM’s Ministererdeklaration fra
2013 (HELCOM 2013b). Reduktionsmålet er baseret på en række forudsæt-
ninger, som der er redegjort for i en baggrundspublikation til HELCOM mi-
nistermødet i 2013 (HELCOM 2013c). Man har indledningsvis fastlagt eutro-
fieringsmål for 18 åbne havområder i Østersøen, se tabel 1.1. Eutrofierings-
målene er i HELCOM TARGREV projektet (HELCOM 2013a) bestemt ud fra
en referencetilstand og acceptabel afvigelse. Referencetilstanden er bestemt
ud fra tidsserier for ilt og sigtdybde, hvoraf det fremgik, at tilstanden var re-
lativ stabil fra 1900 og frem til ca. 1940. I denne periode blev middelniveauet
for iltgæld og sigtdybde bestemt som referencetilstand, og den øvre 95 %
percentil for iltgæld og den nedre 5 % percentil for sigtdybde blev fastlagt
som grænser for, hvornår der skete en signifikant overskridelse af variatio-
nen i referencetilstanden, dvs. disse percentiler udgør grænserne for accep-
tabel afvigelse. For næringsstofferne anvendtes 3 modeller til at estimere re-
ferencetilstanden (svarende til tilstanden ca. år 1900), som blev kombineret
med målingerne, som startede omkring 1970. Ud fra udviklingstendensen i
ilt og sigtdybde, hvor den acceptable afvigelse svarede til situationen om-
kring 1960, blev de fastlagte udviklingstender for ilt og sigtdybde projiceret
til næringssaltene, og herefter fastlagde man acceptabel afvigelse ud fra
estimerede værdier for omkring år 1960.
1.1
Forudsætninger
De anvendte data kommer fra BED. BED er en database hos Baltic Nest Insti-
tute (BNI), Stockholm Universitet med biologiske, fysiske, kemiske og hy-
drografiske data om Østersøen indsamlet og kvalitetssikret af BNI. Derud-
over blev der under TARGREV projektet gennemført en omfattende kvali-
tetssikring af data baseret på koblinger mellem flere parametre og frasorte-
ring af suspekte data (outliers). Der er anvendt data for hele Østersøen fra
perioden 1900-2002.
4
MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 806: Spm. om bekræftelse af, at forurening, der bringer miljøet i Kattegat længere væk fra målet om god miljøtilstand, er i strid med havstrategidirektivet, til miljø- og fødevareministeren
1767733_0005.png
Tabel 1.1.
HELCOM eutrofieringsmål for næringsstoffer, sommer klorofyl a og sommer sigtdybde for Østersøen opdelt i 18
åbne havområder. DIN og DIP er opløst uorganisk kvælstof (N) og fosfor (P). Ud over eutrofieringsmålene i tabellen blev der
endvidere opstillet mål for iltgælden (forskellen det aktuelle iltindhold og iltindholdet ved mætning) som for Bothnian Bay og
Bothnian Sea er 8,66 mg l
-1
, for Bornholm Basin: 6,37 mg l
-1
. Endvidere blev der opstillet en målsætning om, at iltkoncentratio-
nen skal være > 2 mg l
-1
i Danish Straits og i Kattegat. Fra HELCOM 2013c.
Basin
Kattegat
The Sound
Great Belt
Little Belt
Kiel Bay
Bay of Mecklenburg
Gdansk Basin
Arkona Sea
Bornholm Sea
Eastern Gotland Basin
Western Gotland Basin
Northern Baltic Proper
Gulf of Riga
Gulf of Finland
Åland Sea
Bothnian Sea
The Quark
Bothnian Bay
Winter DIN
Winter DIP
Summer Chl
a
(
µg l )
1.5
1.2
1.7
2.8
2.0
1.8
2.2
1.8
1.8
1.9
1.2
1.7
2.7
2.0
1.5
1.5
2.0
2.0
-1
Summer Secchi
depth (m)
7.6
8.2
8.5
7.3
7.4
7.1
6.5
7.2
7.1
7.6
8.4
7.1
5.0
5.5
6.9
6.8
6.0
5.8
(µmol l )
5.0
3.3
5.0
7.1
5.5
4.3
4.2
2.9
2.5
2.6
2.0
2.9
5.2
3.8
2.7
2.8
3.7
5.2
-1
(µmol l )
0.49
0.42
0.59
0.71
0.57
0.49
0.36
0.36
0.30
0.29
0.33
0.25
0.41
0.59
0.21
0.19
0.10
0.07
-1
HELCOM har endvidere opgjort de årlige samlede kvælstof (N) og fosfor (P)
tilførsler via vandløb, direkte spildevandsudledninger og atmosfærisk ned-
fald til 7 overoverordnede havområder i Østersøen. Beregning af de maksi-
malt tilladte udledninger (MAI) til havområderne som på sigt vil tillade at
eutrofieringsmålene kan opfyldes, er beregnet ved hjælp af BALTSEM, som
er en koblet fysisk-biogeokemisk model, som simulerer forskellige kredsløb
og udvikling i stratificering i Østersøen (Gustavsson og Mörth, in prep. og
HELCOM 2013c). Modellen drives af meteorologiske parametre, input via
floder, vandløb og atmosfæren samt af randbetingelser til Nordsøen. Den
simulerer cyklusser for både organiske og uorganiske næringsstoffer og do-
minerende plankton grupper og tager eksplicit højde for sediment bio-
geokemien, herunder den interne belastning. Selve fastlæggelsen af MAI er
sket i en optimeringsproces, hvor der vil reelt være mange kombinationer af
N-P tilførsler til de forskellige havområder, der ville kunne opfylde betingel-
serne. BNI har genereret 200 års meteorologiske data, fordi man vil simulere
tilstanden i Østersøen så langt ud i fremtiden, at man får størst mulig sik-
kerhed for, at Østersøen er i balance med den belastning til de forskellige
havområder, som er lagt ind i modellen. Herudover simulerer modellen
yderligere 75 år frem som en ekstra sikring af, at der er balance mellem N-P
tilførslerne og tilstanden. I større dele - herunder især i centrale dele - af
Østersøen kan der gå mellem 80-120 år, før denne balance indtræder. Det be-
tyder, at når næringsstoftilførslerne er reduceret til at svare til MAI, vil man
i nogle dele af Østersøen skulle vente op til 80-120 år før miljøtilstanden er i
balance med tilførslerne og eutrofieringsmålene opfyldes. For de danske de-
le af Østersøen vil der generelt gå væsentligt kortere tid, bl.a. grundet større
vandskifte, mindre vanddybe, større salinitet m.fl.
BNI har lavet en lang række modelsimuleringer med forskellige kombinati-
oner af tilførsler til de forskellige havområder for at finde en kombination
5
MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 806: Spm. om bekræftelse af, at forurening, der bringer miljøet i Kattegat længere væk fra målet om god miljøtilstand, er i strid med havstrategidirektivet, til miljø- og fødevareministeren
1767733_0006.png
med den højest mulige næringsstoftilførsler til havområderne, der opfylder
eutrofieringsmålene. Man endte med først at optimere tilførslerne til Den
Centrale Østersø (som også udgør ca. 50 % af Østersøen), da man ellers ikke
vil kunne opfylde eutrofieringsmålene i nabobassinerne. I nogle få tilfælde
har man valgt ikke at følge modellens simulering for opfyldelse af miljømå-
lene som f.eks. i relation til kvælstoftilførslen til Botniske Bugt og Riga Bug-
ten, hvor der er ekstrem fosforbegrænsning af økosystemet (og man derved
ellers skulle reducere kvælstoftilførslen betragteligt uden at få nogen effekt
heraf). Mens man generelt har simuleret N- og P- tilførslerne, således at alle
miljømål i et bassin på sigt ville blive opfyldt, har man i Finske Bugt anvendt
HEAT
1
tilgangen, således at det accepteres, at man ikke fuldt ud opfylder
opløst uorganisk kvælstof vinterkoncentrationsmålet (koncentrationen lig-
ger højere end målet), men i stedet kræver at vinterkoncentrationen for op-
løst uorganisk fosfor ligger tilsvarende under målet herfor.
Man skal være opmærksom på, at for de danske farvande er Danske Stræder
behandlet som et havområde. Endvidere er der som iltmål anvendt, at ilt-
koncentrationen skal være > 2 mg/l (fremfor > 4 mg/l som f.eks. Tyskland
anvender som mål i deres del af Østersøen), og der ikke er noget fastlagt et
mål for iltgælden. Såfremt der laves beregning på en underinddeling af
Danske Stræder, med anvendelse af mere detaljerede belastningsopgørelser
og eutrofieringsmål, må det forventes, at der kan være en del af dette hav-
område, som ville kræve reduktion i tilførslerne ift. reference perioden, selv
om havområdet under et ikke har et reduktionskrav til næringsstoftilførs-
lerne ift. referenceperioden.
Efter BNI fastlagde MAI til de syv overordnede havområder fandt man det
samlede reduktionsbehov ved at trække MAI fra den normaliserede gen-
nemsnit tilførsel af N og P i periode 1997-2003 også kaldet reference-
perioden. Denne periode blev fastlagt allerede i forbindelse med den oprin-
delige Østersøhandlingsplan _ fra 2007 (HELCOM 2007) og fastholdt for at
sikre konsistens, da man reviderede planen i 2013 (HELCOM 2013b). De af-
ledte reduktionskrav er beregnet ud fra nogle allokeringsprincipper beslut-
tet af HELCOM’s Head of Delegations (HOD). Overordnet anvendes ”foru-
reneren betaler”-princippet. Det betyder, at hvis man skal reducere P-
tilførslerne til f.eks. Den Centrale Østersø med 65 % ift. tilførslerne i referen-
ce perioden, skal alle landene reducere deres respektive P-tilførsler med 65
% sammenlignet med reference perioden. Herudover vedtog HELCOM mi-
nistrene i 2013, at der skal tages højde for, at der kommer vand- og luftbårne
N- og P-tilførsler fra lande udenfor HELCOM, hvilket betyder, at det er de
enkelte medlemslandes nettotilførsler til Østersøen, der er beregnet redukti-
onskrav for. Desuden har man forudsat, at der på vandbårne N- og P-
tilførsler og for luftbårne N-tilførsler fra lande udenfor HELCOM og på
skibsfartens N-tilførsler skal ske de forholdsmæssige samme reduktioner,
som pålægges HELCOM landene til de enkelte havområder i Østersøen. For
Kattegat betyder dette, at der er reduktionskrav til N-tilførslen både for
Danmark og Sverige, men også til de øvrige HELCOM lande, øvrige lande
udenfor HELCOM samt skibsfarten på Østersøen, der alle bidrager med N-
tilførsler til Kattegat. Der er således en række lande ud over Danmark og
Sverige, der har bidraget til den reduktion i N-tilførslerne, der er opnået i
forhold til Kattegat siden reference perioden (se spørgsmål 3).
 
HEAT (HELCOM Eutrofication assessment tool) er et værktøj der anvendes af HELCOM til at vurdere målopfyldelse af
eutrofieringsmål under f.eks. Havstrategi Direktivet, hvor der forskellige mål kan vægtes (se f.eks. HELCOM 2014c)
1
6
MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 806: Spm. om bekræftelse af, at forurening, der bringer miljøet i Kattegat længere væk fra målet om god miljøtilstand, er i strid med havstrategidirektivet, til miljø- og fødevareministeren
1.2
Usikkerheder
Det vil være en meget omfattende opgave at redegøre for alle statistiske
usikkerhed, der er ved fastlæggelsen af reduktionsmålene (kravene), og
hvordan den samlede usikkerhed kan fastlægges. BNI vil i en faglig rapport,
der er under udarbejdelse, lave en detaljeret redegørelse omkring usikker-
hedskomponenter delt op i bias og præcision for en række emner, og vurde-
re følsomheden heraf på de beregnede reduktionskrav og hvilke komponen-
ter, som er de mest kritiske m.v.. Dette arbejde er ikke afsluttet (Gustavsson
og Mörth, in prep). Nedenfor er der angivet nogle af de væsentlige usikker-
hedsfaktorer, men uden at der er givet en samlet vurdering af usikkerheden:
Fastlæggelsen af miljømålene: For nogle parametre er der relativt få gam-
le data fra den periode, hvor man anser tilstanden for at være upåvirket.
Det medfører, at der for nogle parametre kan være relativt få data til at
fastlægge dels den årlige variation ud fra under upåvirkede forhold og
dels den årlige variation ved referencetilstande, som er anvendt ved fast-
læggelse af miljømålet. Dette gælder især vinternæringsstofkoncentratio-
nerne. Der findes mere herom i HELCOM 2013a
Der er ovenfor omtalt nogle usikkerheder relateret til BALTSEM model-
len, og hvor godt den kan modellere tilstanden i forskellige bassiner.
Herunder omtales, at modellen er opsat for store åbne havområder og
man derfor ikke umiddelbart kan bryde MAI ned til mindre havområder
uden at skulle lave en række ekstra beregninger og modellering (se
spørgsmål 4). Modellen er endvidere afhængig af hvor gode data, man
har på meteorologi, næringsstoftilførsler, hvor godt man modellerer hy-
drodynamikken, udveksling af vand med Nordsøen og hele komplekset
omkring de biogeokemiske processer og kredsløb
Opgørelsen af næringsstoftilførslerne til havområderne er blevet væsent-
ligt forbedret, harmoniseret og standardiseret i forbindelse med udvik-
lingen af MAI og reduktionsmålsætningerne til HELCOM Ministermødet
i 2013 og datahuller er udfyldt, så man har et mere sikkert og pålideligt
estimat for tilførslerne. For de danske farvande skønnes N-tilførslerne at
være opgjort med max. 15-25 % usikkerhed på de årlige tilførsler, mens
den for fosfor er max. 20-30 % (HELCOM 2015). Til Riga Bugten og Fin-
ske Bugten er usikkerheden noget højere. Da man normaliserer tilførsler-
ne for at reducere effekten af skiftende vejrlig, laver tidsserieanalyser
m.v., bliver usikkerheden på vurdering af opfyldelse af MAI dog væsent-
lig lavere. Der er endvidere udviklet statistiske metoder, der implicit ta-
ger højde for usikkerhedderne ved vurdering af opfyldelse af MAI og re-
duktionsmålene
Danmark modtager ikke grænseoverskridende N- og P-tilførsler fra an-
dre lande via vandløb. For de lande, som modtager grænseoverskridende
næringsstoftilførsler, er der en ganske stor usikkerhed ved opgørelsen af
disse, herunder hvor meget af det N og P, som løber ind over grænser til
f.eks Polen fra Tjekkiet og Hviderusland, der reelt når frem til Østersøen
grundet stofomsætning (retention), mens det strømmer gennem overfla-
devandet i Polen. Men dette betyder ikke noget for opgørelsen af den
samlede stofmængde, der når til Østersøen, da dette måles tæt på, hvor
vandløbene udmunder i havet. Usikkerheden på retention får derimod
betydning for hvor stor en andel af tilførslerne, der kan allokeres til hen-
holdsvis Polen, Tjekkiet og Hviderusland
Der regnes på ret store bassiner, så der gives et gennemsnitsbillede for
Danske Stræder. Fremadrettet bør der opdeles i flere del-havområder (de
enkelte Bælter f.eks.), hvor der så kan vise sig at være reduktionsbehov til
dele af de Danske Stræder.
7
MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 806: Spm. om bekræftelse af, at forurening, der bringer miljøet i Kattegat længere væk fra målet om god miljøtilstand, er i strid med havstrategidirektivet, til miljø- og fødevareministeren
I HELCOM 2014a konkluderes, at der er høj sikkerhed ved vurdering af
reduktionskravene for kvælstof til f.eks. Kattegat og Den Centrale Østersø
og for fosfor til f.eks. Den Centrale Østersø. Dette er baseret på de vur-
deringer, der vil fremgå af BNI’s videnskabelig rapport om estimering af
MAI med BALTSEM modellen (Gustavsson og Mörth, in prep). Til gengæld
er sikkerheden kun moderat for kvælstof til Danske Stræder, fordi disse
burde deles op i delbassiner, hvilket BALTSEM i den anvendte version ikke
kunne. Det kan først afklares, når rapporten fra BNI foreligger, om der kan
være en systematisk bias for nogle havområder, der generelt leder til en over
eller underestimering af MAI. Som omtalt tager den anvendte statistiske me-
tode til vurdering af om tilførslerne overholder MAI højde for usikkerheden
i N og P-tilførslerne (Larsen og Svendsen, 2013) – se også spørgsmål 3.
1.3
Klimaforandringer i relation til HELCOM’s miljømål
Parametrene i HELCOM’s miljømål vil blive påvirket af klimaforandringer.
Der er dog en meget høj grad af usikkerhed forbundet med vurderinger af
klimaforandringernes effekt på miljøparametre og økosystemer.
Klimaforandringer er ikke et nyt vilkår. Klimaet har ændret sig markant in-
den for de seneste årtier, en udvikling som forventes at fortsætte og måske
endda forstærkes i årene fremover. Havtemperaturen i de danske farvande
er øget 1-1,5 °C i løbet af de sidste 30-40 år, vandstanden er steget 10-15 cm i
samme periode, og der er kommet mere nedbør (DMI 2014, Hansen 2014).
De fremtidige klimaforandringer vil bl.a. afhænge af udviklingen i udslippet
af kuldioxid (CO
2
). Inden år 2100 forventes årsgennemsnittet for temperatur,
nedbør og vandstanden at stige yderligere henholdsvis 0,3-4,8 °C, ca. 10 %
og 30-80 cm, og vindmønstrene vil formodentlig også ændre sig (DMI 2014).
Det er også vigtigt at forholde sig til udviklingen i ekstremhændelser, da de
ofte har meget stor og i nogle tilfælde større betydning for de miljømæssige
forhold end ændringer i årsgennemsnit. Der forventes generelt mere eks-
tremt vejr i fremtiden i form af flere og kraftigere nedbørshændelser, storme
og hedebølger.
De fremtidige klimaforandringer forventes overordnet at have en negativ ef-
fekt på havmiljøet. Det gælder ved stigning i temperaturen; især hvis æn-
dringen sker så hurtigt, at arter og havmiljøet som helhed ikke kan nå at til-
passe sig. En større eutrofiering som følge af en øget afstrømning fra land og
en større våddeposition fra luften vil også hovedsageligt have en negativ
indflydelse på havmiljøet. En øget afstrømning fra land påvirker især i de
kystnære områder saltbalancen og hydrografien med en række overvejende
negative konsekvenser til følge. Vandstandsstigning vil påvirke udvekslin-
gen af vand mellem Kattegat og Østersøen samt forringe lysforholdene og
dermed vækstbetingelserne for bundplanterne. Ændrede vindmønstre og
flere tilfælde med kraftigt vind kan både have en negativ og en positiv ef-
fekt. Længere perioder med svage vinde vil fx stimulere iltsvind, mens flere
kraftige storme i iltsvindssæsonen vil skabe øget omrøring i vandsøjlen og
begrænse iltsvind. Men en øget omrøring som følge af flere storme vil også
omfordele næringsstoffer fra bundvandet til overfladevandet, hvilket vil
kunne skabe grundlag for fornyet algevækst i overfladevandet og dermed
føre til fornyet eutrofiering. Endelig vil en øget mængde CO
2
betyde fal-
dende pH, hvilket vil være et problem for de kalkdannende organismer så-
som kiselalger, koraller og muslinger, mens plantevæksten formodentlig vil
stimuleres i et vist omfang.
8
MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 806: Spm. om bekræftelse af, at forurening, der bringer miljøet i Kattegat længere væk fra målet om god miljøtilstand, er i strid med havstrategidirektivet, til miljø- og fødevareministeren
HELCOM’s miljømål er primært angivet ved vandets klarhed (sigtdybde) og
iltkoncentration (iltgæld) og sekundært ved mængden af planteplankton
(klorofyl a) og koncentrationen af total-kvælstof (TN) og total-fosfor (TP)
(HELCOM 2013). Miljømålene vil ifølge ovenstående samlet set blive påvir-
ket i en uhensigtsmæssig retning af de forventede klimaforandringer. Da der
ikke er taget højde for klimaforandringer ved beregning af miljømålene og
dermed fastlæggelsen af MAI, må der forventes at være behov for yderligere
tiltag, hvis de eksisterende miljømål skal opfyldes trods klimaforandringer-
ne.
9
MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 806: Spm. om bekræftelse af, at forurening, der bringer miljøet i Kattegat længere væk fra målet om god miljøtilstand, er i strid med havstrategidirektivet, til miljø- og fødevareministeren
2
Beskrivelse af den re-allokering/god-
skrivelse af merreduktioner fra et vandom-
råde til et naboområde, herunder anvend-
te procentsatser og forskelle mellem N og
P
I HELCOMs Ministerdeklaration fra 2013 (HELCOM, 2013b) er det besluttet,
at fordi reduktion i næringsstoftilførsler har vidtfavnende effekt, kan man
tage højde for en ekstra reduktion i næringsstoftilførsler til et havområde
ved forholdsmæssigt at anvende merreduktionen i et nabohavområde. Det
betyder at hvis Danmark tilfører mindre fosfor til Danske Stræder, end det
tilladte loft (kaldet input ceilings – se under besvarelse af punkt 3), vil en
andel af denne mindre tilførsel kunne anvendes til at opfylde det danske
fosfor- (P) reduktionskrav i Den Centrale Østersø.
Baltic Nest Institute (BNI, Stockholm Universitet) har med deres model,
BALTSEM, lavet beregningerne, der fastlægger de maksimale tilladte ud-
ledninger til farvandsområderne for at kunne overholde eutrofieringsmål-
sætningerne kaldet MAI (Maximum Allowable Inputs), og hvor meget de
enkelte lande skal reducere kvælstof- (N) og P-tilførslerne til havområderne
(Gustavsson og Mörth, in prep). I denne model indgår, at der tages højde
for, at der er en udveksling og strømme af næringsstoffer mellem havområ-
derne i Østersøen og hvilken effekt, det har for de samlede tilførsler til et
nabohavområde, når der sker reduktioner til et havområde. Det betyder, at
når man reducer f.eks. tilførslerne til Danske Stræder, vil det også have en
effekt på nettotilførslen af næringsstoffer til f.eks. Kattegat og Den Centrale
Østersø. BNI har for både kvælstof og fosfor med modelsimuleringer med
BALTSEM beregnet, hvor stor reduktion i tilførslerne til et havområde skal
være for at give samme effekt som en direkte reduktion af den land- og luft-
baserede (dvs. via vandløb, direkte spildevandsudledninger og luftdepositi-
on) tilførsel i et andet bassin. Resultatet er vist i tabel 2.1 (for kvælstof) og
tabel 2.2 (for fosfor). Tabellen 2.1 viser f.eks., at en reduktion i N-tilførslerne
til Danske Stræder (DS) med 1,7 tons vil give samme effekt i Kattegat, som
hvis man havde reduceret de land- og luftbaserede N-tilførslerne til Kattegat
med 1 tons. Tilsvarende vil en reduktion i N-tilførslen på 4,6 tons til DS give
samme effekt i Den Centrale Østersø, som hvis man reducerede den land- og
luftbaserede N-tilførsel med 1 tons til Central Østersø (BAP).
Tilsvarende fremgår af tabel 2.2, at såfremt P-tilførslen til DS reduceres med
3,2 tons P, vil det give samme effekt som hvis man havde reduceret de eks-
terne P-tilførsler med 1 tons til BAP. Hvis man således vil undgå at skulle
reducere tilførslen via vandløb og direkte spildevandsudledninger med 10
tons P til BAP kan man alternativt reducere P-tilførslerne til DS med 32 tons
P under det tilførselsloft Danmark har til DS.
Det bemærkes at en reduktion på 0,8 tons P/år til Danske Stræder giver
samme effekt i Kattegat som hvis der blev reduceret med 1 tons P/år til Kat-
tegat via vandløb, direkte spildevandsudledninger og luften. Denne store ef-
fekt skal tilskrives at en temmelig stor del af tilførsler via vandløb, direkte
10
MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 806: Spm. om bekræftelse af, at forurening, der bringer miljøet i Kattegat længere væk fra målet om god miljøtilstand, er i strid med havstrategidirektivet, til miljø- og fødevareministeren
1767733_0011.png
udledninger og luften direkte til Kattegat hurtigt ledes til Skagerrak og
Nordsø, dette gælder bl.a. tilførslerne fra Göta Älv (Gustafsson, 2000).
Det skal understreges at tabel 2.1 og 2.2 er resultat af BNI’s
modelsimuleringer med BALTSEM modellen, og der kan være et behov for
at landene skal vurdere dem ift. de lokale forhold og til hvilken del af hav-
områderne man har haft ekstra reduktioner.
Tabel 2.1.
Modelsimulering med BNI’s BALTSEM model for hvor stor kvælstofreduktionen til et havområde skal være for at give
den samme effekt som en reduktion i de eksterne (vand- og luftbårne) tilførsler til bassinet. Man starter med til venstre (en ræk-
ke) at finde et farvandsområde f.eks. Danske Stræder. Her står 1,7 tons N/år reduktion i kolonnen KAT: Det betyder, at 1,7 tons
N/år reduktion til Danske Stræder (DS) giver samme effekt i Kattegat (KAT), som hvis man havde 1 tons N/år reduktion i tilførs-
ler til KAT via vandløb, direkte spildevandsudledninger og luftdeposition (fremsendt af BNI Stockholm Universitet til brug i HEL-
COM in prep.).
Kvælstof
Giver den tilsvarende effekt af 1 tons reduktion i de direkte tilførsler til disse
bassiner
KAT
KAT
DS
En reduktion af den
BAP
angivne størrelse I disse hav- BOS
områder
BOB
GUR
GUF
1
1,7
46
-
-
-
-
DS
7.3
1
32
-
-
-
-
BAP
15
4,6
1
15
12
1,3
4,0
BOS
-
-
21
1
1,1
22
33
BOB
-
-
-
7.8
1
-
-
GUR
-
-
-
49
-
1
-
GUF
-
-
48
-
-
62
1
Tabel 2.2:
Modelsimulering med BNI’s BALTSEM model for hvor stor fosforreduktionen til et havområde skal være for at give
den same effekt som en reduktion i de eksterne (vand- og luftbårne) tilførsler til bassinet. Man starter med til venstre (en række)
at finde et farvandsområde f.eks. Danske Stræder: Her står 3,2 tons P/år reduktion i kolonnen BAP (DEN Centrale Østersø).
Det betyder, at 3,2 tons P/år reduktion til Danske Stræder (DS) giver samme effekt i Central Østersø (BAP), som hvis man
havde 1 tons P/år reduktion i tilførsler til BAP via vandløb, direkte spildevandsudledninger og luftdeposition (fremsendt af BNI,
Stockholm Universitet til brug i HELCOM in prep.).
Fosfor
Giver den tilsvarende effekt af 1 tons reduktion i de direkte tilførsler til disse
bassiner
KAT
KAT
DS
En reduktion af den
angivne størrelse i disse
havområder
BAP
BOS
BOB
GUR
GUF
1
0,8
2,4
3,8
25
3,6
3,6
DS
4,0
1
2,8
4,6
26
4,3
4,2
BAP
11
3,2
1
1,5
9,0
1,6
1,3
BOS
-
12
3,3
1
8,3
4,8
4,1
BOB
-
27
7,7
2,6
1
14
10
GUR
-
49
14
18
-
1
17
GUF
43
12
3,8
5,8
35
6,5
1
 
 
11
MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 806: Spm. om bekræftelse af, at forurening, der bringer miljøet i Kattegat længere væk fra målet om god miljøtilstand, er i strid med havstrategidirektivet, til miljø- og fødevareministeren
1767733_0012.png
3
Opgørelse over de opnåede danske reduk-
tioner fordelt på havområder med de nye-
ste tal fra november 2014
DCE/AU er p.t. sammen med BNI, Stockholm Universitet (Baltic Nest Institu-
te) ved at vurdere status for opfyldelse af reduktionskravene for kvælstof- (N)
og fosfor- (P)-tilførsler til de åbne havområder i Østersøen jf. HELCOM’s Mi-
nisterdeklaration fra 2013. Institutionerne gennemfører disse beregninger ba-
seret på de senest tilgængelige data, som inkluderer data til og med 2012, og
resultaterne er endnu ikke publiceret. I tabel 3.1 og 3.2 vises normaliseret N og
P input via vandløb og direkte udledninger (water) fra Danmark og luftdepo-
sition på havet (air) fra danske kilder som et gennemsnit for perioden 2010-
2012 sammenlignet med et tilsvarende gennemsnit for referenceperioden
(1997-2003). Herudover er reduktionen vist. Til Kattegat (KAT), Danske Bælter
(DS) og Den Centrale Østersø (BAP) er kvælstoftilførslen blevet signifikant
reduceret med henholdsvis 20, 25 og 26 %. For fosfor er de tilsvarende reduk-
tioner på henholdsvis 12, 6, og 12 %. For fosfor kan man ikke kvantificere kil-
der til P-depositionen per land, og den ses som et baggrundsbidrag. Det bety-
der, at der for Danmark kun er reduktionskrav/krav til maksimale udlednin-
ger for de havområder af Østersøen, hvortil Danmark har omliggende land-
områder (Kattegat, Danske Stræder og Centrale Østersø).
 
Tabel 3.1.
Reduktion fra Danmark i de normaliserede kvælstoftilførsler via vandløb og direkte spildevandsudledninger (water)
og luftdeposition (air) som gennemsnit i perioden 2010-2012 sammenlignet med gennemsnittet for referenceperioden (1997-
2003). Data er normaliseret for at udjævne effekten af varierende vejrforhold på kvælstoftilførslerne. Enheden er tons på nær
sidste kolonne som er procent. Fra HELCOM in prep.
TN
DK
BOB
BOS
BAP
GUF
GUR
DS
KAT
BAS
Water
0
0
1864
0
0
23277
24392
49533
Reference 1997-2003
Air
226
854
8182
376
374
5311
5635
20958
Net
226
854
10046
376
374
28588
30027
70491
Water
0
0
1503
0
0
17407
19654
38563
2010 - 2012
Air
159
601
5919
260
264
3961
4313
15478
Net
159
601
7422
260
264
21368
23967
54041
Water
0
0
361
0
0
5870
4739
10970
Reduction
Air
67
253
2263
116
110
1350
1322
5480
Net
67
253
2625
116
110
7220
6061
16450
Rel. (%)
29
30
26
31
29
25
20
23
Tabel 3.2
Reduktion fra Danmark i de normaliserede fosfor tilførsler via vandløb og direkte spildevandsudledninger (water) som
gennemsnit i perioden 2010-2012 sammenlignet med gennemsnittet for referenceperioden (1997-2003). Enheden er tons på
nær sidste kolonne som er procent. Fra HELCOM in prep.
TP
DK
BAP
DS
KAT
BAS
Reference 1997-2003
Water
59
1040
829
1928
Net
59
1040
829
1928
2010 - 2012
Water
52
982
732
1767
Net
52
982
732
1767
Abs.
7
58
97
161
Reduction
Rel. (%)
12
6
12
8
For at opfylde MAI er der for hvert land beregnet et loft (input ceiling) for
hvor meget vand- og luftbåren kvælstof henholdsvis fosfor hvert land må
udlede til de syv overordnede havområder i Østersøen for at kunne opfylde
HELCOM’s eutrofieringsmålsætninger for de åbne havområder. I tabel 3.3 er
12
MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 806: Spm. om bekræftelse af, at forurening, der bringer miljøet i Kattegat længere væk fra målet om god miljøtilstand, er i strid med havstrategidirektivet, til miljø- og fødevareministeren
1767733_0013.png
angivet Danmarks inputloft for kvælstof (ceiling – f.eks. Kattegat 29.319
tons), hvor meget Danmark har reduceret sine N tilførsler fra referenceperi-
oden (1997-2003) til perioden 2010-2012 (f.eks. Kattegat 6.061 tons) og hvad
den normaliserede tilførsel har været i perioden 2010-12 (input – f.eks. Kat-
tegat 23.697 tons). Endvidere vises, hvor meget N-tilførslen i 2010-12 udgør
af input loftet – f.eks. 82 % for Kattegat. Det betyder at Danmark som gen-
nemsnit i perioden 2010-12 har udledt 18 % mindre kvælstof end det mak-
simalt tilladelige. En statistisk analyse udført af DCE viser for alle syv over-
ordnede havområder i Østersøen, at Danmarks tilførsel i 2010-2012 lå stati-
stisk signifikant under de maksimalt tilladte tilførsler (ceilings). De tilsva-
rende tal er vist for fosfor i tabel 3.4. De danske udledninger af fosfor i 2010-
12 lå statistisk signifikant under det maksimalt tilladelige for Kattegat og
Danske Stræder, men var mere end en faktor 2 (245 %) over loftet til den
Central Østersø (BAP). 
Tabel 3.3.
Danmarks loft for kvælstofudledninger (ceiling) til de syv overordnede havom-
råder i Østersøen, reduktion i normaliserede udledninger fra referenceperioden (1997-
2003) til perioden 2010-2012 (Achieved), normaliserede udledninger 2010-2012 (Input)
samt hvor meget udledningerne i 2010-2012 udgør af de maksimal tilladelige kvælstof-
udledninger. Enheden er tons på nær sidste kolonne som er procent. Fra HELCOM in
prep.
Ceiling
Denmark
BOB
BOS
BAP
GUF
GUR
DS
KAT
Sum
231
904
7910
334
381
30313
29319
69392
67
253
2625
116
110
7220
6061
16450
159
601
7422
260
264
21368
23967
54041
69
66
94
78
69
70
82
78
Achieved
Input
% of ceiling
Tabel 3.4.
Som tabel 3.3 men for fosfor.
Ceiling
Denmark
BAP
DS
KAT
Sum
21
1040
829
1890
7
58
97
161
52
982
732
1767
245
94
88
93
Achieved
Input
% of ceiling
Maksimum allowable inputs (MAI) til de syv overordnede havområder, som
svarer til tilførselsloftet (inputs ceilings) fra alle lande og kilder, er vist for
kvælstof (tabel 3.5) og fosfor (tabel 3.6). Heraf fremgår at MAI er opfyldt for
Danske Stræder og Kattegat i perioden 2010-12 for både kvælstof og fosfor,
men ikke for Centrale Østersø.
 
13
MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 806: Spm. om bekræftelse af, at forurening, der bringer miljøet i Kattegat længere væk fra målet om god miljøtilstand, er i strid med havstrategidirektivet, til miljø- og fødevareministeren
1767733_0014.png
Tabel 3.5
Maximum allowable inputs (MAI) (her kaldet ceilings) af kvælstof til de syv over-
ordnede havområder i Østersøen, reduktion i normaliseret kvælstoftilførsel fra reference
perioden (1997-2003) til 2010-12, normaliserede input i 2010-12 (input) og hvor meget de
udgør af MAI i % (% ceilings). Enheden er tons på nær sidste kolonne som er procent. Fra
HELCOM in prep.
Ceiling
Total Baltic Sea
BOB
BOS
BAP
GUF
GUR
DS
KAT
Sum
57622
79372
325001
101800
88418
65998
74001
792212
660
6526
53910
-316
-2840
12453
15077
85471
56962
72846
370012
116568
91257
53545
63685
824875
99
92
114
115
103
81
86
104
Achieved
Input
% of ceiling
Table 3.6
Som tabel 3.5 med for fosfor.
Ceiling
Total Baltic Sea
BOB
BOS
BAP
GUF
GUR
DS
KAT
Sum
2675
2773
7360
3600
2020
1601
1687
21717
-149
246
3669
1031
-12
87
141
5013
2824
2527
14651
6478
2340
1514
1546
31882
106
91
199
180
116
95
92
147
Achieved
Input
% of ceiling
Der forventes yderligere reduktioner i f.eks. tilførslerne i de kommende år
som konsekvens af forskellige iværksatte og planlagte tiltag til at reducere
udledningerne, f.eks. i relation til vandplaner, Gøteborg Protokollen, et
kommende NECII direktiv m.v.
DCE har til det seneste HOD møde i HELCOM (HOD 47 9.-10 i HELCOM
2014b) beregnet, hvor langt under tilførselsloftet de normaliserede N- og P-
tilførslerne har været i 2012 for de farvande, hvor tilførslerne statistisk sik-
kert var lavere end MAI, når der tages højde for den statistiske usikkerhed.
Resultatet er vist i tabel 3.7 og 3.8. Denne analyse viser, at for Danske Stræ-
der ligger N-tilførslerne mindst 14.300 tons under loftet (input ceilings) og
tilsvarende ligger N-tilførslerne for Kattegat knap 8.000 tons under. Fosfor-
tilførslerne til Danske Stræder og Kattegat ligger også statistisk sikkert un-
der loftet (MAI), mindst 173 tons P til Danske Stræder og 88 tons for Katte-
gat. Hvis de 173 tons anvendes til at opfylde reduktionskrav i nabohavom-
rådet ”Den Centrale Østersø”, ville dette tælle for en reduktion i P-
tilførslerne på 173/3,2 tons P = 54 tons P jf. tabel 2.2 (se spørgsmål 2). Det
fremgår dog ikke af aftalen om HELCOM’s reduktionsmål, hvordan en eks-
tra reduktion i et bassin kan fordeles mellem medlemslande, men i HEL-
COM 2014b er vist to metoder, hvordan den ekstra reduktion eventuelt
kunne fordeles: i forhold til landets andel af reduktionskravet til havområ-
det, eller i forhold hvor stor en andel af den opnåede reduktion, det enkelte
land har haft.
14
MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 806: Spm. om bekræftelse af, at forurening, der bringer miljøet i Kattegat længere væk fra målet om god miljøtilstand, er i strid med havstrategidirektivet, til miljø- og fødevareministeren
1767733_0015.png
Tabel 3.7.
Med fed skrift gives et estimat for hvor mange tons de statistisk estimerede normaliseret vand- og luftbårne N-
tilførsler i 2012 er under tilførselsloftet (inputs ceiling) når der samtidigt tages højde for den statistiske usikkerhed på disse til-
førsler. “-“ Tilførslerne ligger over loftet (input ceiling).
Enheden er tons og ”,” er tusinde adskiller. Fra HELCOM in prep.
BB
Input ceiling
Estimated input 2012
Input 2012 minus input ceiling
Estimated Uncertainty
Fulfilment margin
57,622
59,032
1,410
1,764
-
BS
79,372
72,856
-6,876
2,220
4,656
BP
325,001
364,152
39,151
13,298
-
GF
101,800
117,679
15,879
2,440
-
GR
88,418
91,222
2,804
7,153
-
DS
65,998
50,157
-15,841
1,533
14,308
KT
74,001
64,287
-9,714
1,734
7,980
Tabel 3.8.
Med fed skrift gives et estimat for hvor mange tons de statistisk estimerede normaliseret vand- og luftbårne P-
tilførsler i 2012 er under tilførselsloftet (inputs ceiling) når der samtidigt tages højde for den statistiske usikkerhed på disse til-
førsler. “no”: Tilførslerne i 2012 er under tilførselsloftet (input ceiling), men når der også tages højde for den statistiske usikker-
hed på tilførslerne kan det ikke statistisk sikkert vurderes om tilførslerne er under loftet. “-“ Tilførslerne ligger over loftet.
Enheden 
er tons og ”,” er tusinde adskiller. Fra HELCOM in prep.
BB
Input ceiling
Estimated input 2012
Input2012 minus input ceiling
Uncertainty
Fulfilment margin
2,675
2,669
-6
142
no
BS
2,773
2,376
-397
130
267
BP
7,360
14,754
7,365
446
-
GF
3,600
7,254
3,654
343
-
GR
2,020
2,566
546
254
-
DS
1,601
1,345
-256
83
173
KT
1,687
1,536
-151
63
88
 
 
 
 
15
MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 806: Spm. om bekræftelse af, at forurening, der bringer miljøet i Kattegat længere væk fra målet om god miljøtilstand, er i strid med havstrategidirektivet, til miljø- og fødevareministeren
4
Beskrivelse af hvordan HELCOMs Maximum
Allowable Inputs (MAI) kan nedbrydes til
mindre farvandsområder end de nuvæ-
rende HELCOM inddelinger og en vurde-
ring af hvor små farvande, det vil være mu-
ligt at opdele i.
HELCOMs reduktionsmål er opgjort på bassinskala, hvor de danske maksi-
male tilladte udledninger (MAI) er fordelt på hhv. Kattegat, De Danske
Stræder (Danish Straits) og Den Centrale Østersø (Baltic Proper) (HELCOM
2013b). Denne opdeling skyldes, at HELCOM anvender BALTSEM-
modellen fra BNI i Stockholm, hvor de resulterende MAI opgøres for kun 7
bassiner i hele Østersøen (Figur 4.1) (HELCOM, 2013c). Det betyder, at den
gennemsnitlige miljøtilstand i et bassin ikke nødvendigvis er repræsentativ
for alle underområder, og at disse kan have forskellig sårbarhed overfor lo-
kale udledninger. For de danske farvande vil det derfor være hensigtsmæs-
sigt at nedbryde MAI i mindre områder, da der på lokal skala forekommer
forskellige grader af vandudveksling med de tilstødende områder, opblan-
ding/lagdeling, størrelse af NP-udledninger, næringsstofomsætning og øko-
logisk tilstand. Områderne må dog heller ikke være for små, da det ikke al-
tid giver nogen mening af adskille dem f.eks. på grund af en stor vandud-
veksling og fordi man ikke har en så detaljeret opdeling af tilførsler fra luf-
ten.
En opdeling af et bassin i mindre områder kræver en detaljeret rumlig viden
om systemet, som ikke altid kan opnås ud fra moniteringsdata. I denne sam-
menhæng er 3d hydrodynamiske-økologiske modeller et nyttigt værktøj til
at beskrive de komplicerede sammenhænge. En model med en horisontal
opløsning på ca.2x2 km og en vertikal opløsning på 1-2 m vil være egnet til
at løse denne opgave i næste fase af projektet (Figur 4.2). Desuden skal den
økologiske model kunne beskrive næringssaltskoncentrationer (N og P), chl
a
koncentrationer, secchidybde og iltforhold ved bunden, da disse parametre
indgår som miljøindikatorer i Havstrategidirektivet og Østersøhandlingspla-
nen (the Baltic Sea Action Plan). Den økologiske model skal interkalibreres
med BALTSEM modellen på bassinskala for at sikre, at de er konsistente.
Modellen skal desuden dække de indre danske farvande, hvor det er på-
tænkt at etablere havbrug. DCE, Aarhus Universitet råder over en model,
som består af den hydrodynamiske model HBM (fra DMI) og den biogeo-
kemiske model ERGOM, som er sat op og valideret for Østersøen-Nordsøen
(Figur 4.2) (Maar et al. 2011, 2014). ERGOM omfatter næringsstoffer (N, P og
Si), 3 planteplanktongrupper (kiselalger, flagellater og blågrønalger), mikro-
og mesodyreplankton, detritus, ilt og organisk indhold i sedimentet. Model-
len kan bruges til at beregne den bedste fordeling af MAI i forhold til opfyl-
delse af miljømålene i mindre områder. Det skal dog nævnes, at miljømålene
pt. er opgjort for 13 subbassiner i BALTSEM modellen, som for de åbne dan-
ske farvande er inddelt i Kattegat, Lillebælt, Storebælt og Øresund. De
samme miljømål vil blive anvendt for underområderne, da det vil kræve for
store modelkørsler at genberegne miljømål på en mindre rumlig skala.
Landbaserede tilførsler og miljøtilstand er dog opgjort på en mindre skala
end for miljømålene og kan bruges til en opdeling i underområder. DCE
16
MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 806: Spm. om bekræftelse af, at forurening, der bringer miljøet i Kattegat længere væk fra målet om god miljøtilstand, er i strid med havstrategidirektivet, til miljø- og fødevareministeren
1767733_0017.png
modellen vil kunne bruges til at definere størrelsen på underområderne, på-
pege hvilke underområder, der opfylder miljømålene, og om det er muligt at
etablere havbrug i disse områder indenfor rammerne af MAI.
Figur 4.1.
Bassinopdeling af Østersøen i NEST modellen.
KT=Kattegat, DS=danske stræder, BP=centrale Østersø,
GR=Rigabugten, GF= Finske Bugt, BS=Botniske Hav og
BB=Botniske Bugt. Fra HELCOM.
Figur 4.2.
Eksempel på årlig gennemsnit af chl a værdier
(mg/m3) fra DCE modellen for de danske farvande. Model-
len har en horisontal opløsning på 1 sømil.
17
MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 806: Spm. om bekræftelse af, at forurening, der bringer miljøet i Kattegat længere væk fra målet om god miljøtilstand, er i strid med havstrategidirektivet, til miljø- og fødevareministeren
1767733_0018.png
5
Beskrivelse af principperne for fastsættel-
sen af kompensationens størrelse ift. af-
stand og strømforhold mellem kompensa-
tion(sopdræt) og havbruget.
Tilladelse til produktion af havbrugsfisk kan være betinget af, der iværksæt-
tes en kompensationsproduktion af biomasse af tang og muslinger. Det an-
tages, at udgangspunktet er, at merudledningen af N+P fra den forøgede fis-
keproduktion skal balanceres ved høst af en tilsvarende mængde af N+P i
form af tang og muslinger. For at kunne vurdere sikkerheden for at kom-
pensationsproduktionen opfylder kravene, kræver det at produktionen af
tang og muslinger er testet i fuldskala-anlæg i området. Udover N+P-
fjernelse, er der også en miljøgevinst forbundet med kompensationsopdræt,
idet muslinger filtrerer vandet for planktonalger og dermed forbedrer van-
dets klarhed i nærområdet. Omkring farmene belaster muslingekulturer dog
den underliggende havbund med sort slam, og tangkulturer skygger for den
naturlige tang- og ålegræsvegetation. Ideelt set skal kompensations-op-
drættet placeres så tæt som muligt og nedstrøms havbruget for at opnå en
tæt kobling mellem udledninger og kompensation. En anden mulighed er at
placere kompensationsopdrættet mere kystnært, hvor det samtidig kan af-
hjælpe eutrofieringsproblemer og bidrage mest til at forbedre havområdet.
Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse for havbruget ved Endelave kan dog
komme til at have en indflydelse på kravene til placering af kompensation i
fremtiden.
Med modelscenarier for forskellige strøm- og miljøforhold, kan der opsættes
principper for placeringen og størrelsen af et kompensationsanlæg ift. et
havbrug, således at N-balancen opretholdes i området med den størst muli-
ge miljøgevinst. Som eksempel kan der anvendes 3d modeller, som kan op-
sættes lokalt på forskellig skala (500 m til 2 km), der beskriver spredning af
N fra havbruget, optagelsen af N i tang og muslinger i kompensationsop-
dræt samt miljøeffekter: Eksempler på 3d modellering fra DCE/AU er vist i
figur 5.1 og 5.2. 
Figur 5.1.
Eksempel på modelresultat (%-ændring i chl a) fra
en muslingefarm i Skive fjord. Fra DCE.
Figur 5.2.
Eksempel på modelresultat af fortyndingen af chl a
(%) omkring et vindmølle-fundament i midten af figuren. Fra
DCE.
 
18
MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 806: Spm. om bekræftelse af, at forurening, der bringer miljøet i Kattegat længere væk fra målet om god miljøtilstand, er i strid med havstrategidirektivet, til miljø- og fødevareministeren
6
En beskrivelse af hvorledes det videnska-
belige grundlag for, hvordan næringsstoffer
fordeler sig med strømmen (fordeling til
hhv. kystnære og åbne farvande, fordeling
til forskellige farvandsområder, fordeling til
hhv. vandsøjle og havbund), kan omsættes
til generelle antagelser
Havbrug vil medføre en lokal udledning af næringsstoffer (kvælstof
og fosfor, N+P), som spredes via strømmen væk fra havbruget. For-
delingen af N+P afhænger af strømhastigheder og strømretning samt
opblanding af vandsøjlen, hvor en relativ stor gennemstrømning i
retningen væk fra kystnære områder vil være mest optimal. Nærings-
stoffernes fordeling er dog ikke kun afhængige af strømmen, idet de
også omsættes i økosystemet. Der findes således ikke nogen generelle
antagelser om fordeling mellem vandsøjle og havbunden, da de indre
danske farvande er meget dynamiske og forskellige mht. lagdeling,
opblanding, strømforhold, dybde osv. Hvordan næringsstofferne
konkret vil sprede sig fra et havbrug vil kræve specifik modellering
for hvert område.
Udledning af kvælstof fra havbruget kan medføre en øget biomasse og pro-
duktion af planteplankton, der vil kunne skygge for væksten af makroalger
og ålegræs. En øget produktion af planteplankton samt tab af organisk stof
fra produktionen kan endvidere medføre forringede iltforhold og iltsvind.
Ekskrementer og foderspild fra havbruget kan desuden aflejres som slam på
bunden og give negative effekter på bundsamfundet. Hvis NP-udledninger
fra havbruget spredes til kystnære områder kan det medføre en forværring
af miljøtilstanden i forhold til Vandrammedirektivet. Fordelingen af N+P og
størrelsen af miljøpåvirkninger kan modelleres ved anvendelse af avancere-
de 3d modeller, der kobler fysiske og biologiske forhold i havet.
Modellen bør indeholde en 3d hydrodynamisk model med en hori-
sontal opløsning på <2 km og en vertikal opløsning på 1-2 m, samt en
biogeokemisk model, der beskriver omsætningen af næringsstoffer
(N+P)i vandsøjlen samt sedimentation/resuspension og sediment-
processer. Modellen skal derfor indeholde N+P, planteplankton, dy-
replankton, detritus, ilt og organisk indhold i sedimentet, som bl.a. er
indeholdt i ERGOM modellen som anvendes af DCE (Maar et al.
2011, 2014). Modelscenarier for forskellige strømforhold og un-
derområder kan belyse, hvor stor afstand fra kysten havbruget bør
placeres for at overholde miljømålene, størrelsen af N-eksporten til
nærliggende åbne havområder og hvor stor en del af N-udledningen,
der ender i form af detritus og synker ned på havbunden. Resultater-
ne fra disse modelscenarier kan danne grundlag for generelle anta-
gelser omkring fordelingen af næringsstoffer med strømmen fordelt
på underområder. DCE, Aarhus Universitet råder over sådanne 3d
modeller, der kan sættes op for forskellige underområder efter behov
(Figur 6.1).
19
MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 806: Spm. om bekræftelse af, at forurening, der bringer miljøet i Kattegat længere væk fra målet om god miljøtilstand, er i strid med havstrategidirektivet, til miljø- og fødevareministeren
1767733_0020.png
Figur 6.1.
Eksempel på model-
simulering af spredning af N fra
et havbrug i Kattegat. Fra DCE.
20
MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 806: Spm. om bekræftelse af, at forurening, der bringer miljøet i Kattegat længere væk fra målet om god miljøtilstand, er i strid med havstrategidirektivet, til miljø- og fødevareministeren
7
Referencer
DMI 2014. Fremtidige klimaforandringer i Danmark. Danmarks Meteorolo-
giske Institut. Danmarks Klimacenter rapport nr. 6 2014.
Gustafsson, B.G 2000: Time-Dependent Modeling of the Baltic Entrance Ar-
ea.1. Quantification of Circulation and Residence Times in the Kattegat and
the Straits of the Baltic Sill.Estuaries Vol. 23, No. 2, p. 231–252 April 2000.
Gustafsson, B.G & Mörth, C.M. In prep. Revision of the Maximum Allowa-
ble Inputs and Country Allocation Scheme of the Baltic Sea Action Plan V. 3
with contributions from the BNI team: Bärbel Müller-Karulis, Erik Gus-
tafsson, Bonghi Hong, Christoph Humborg, Steve Lyon, Marmar Nekoro,
Miguel Rodriguez-Medina, Oleg Savchuk, Erik Smedberg, Alexander
Sokolov, Dennis Swaney, & Fredrik Wulff. Baltic Nest Institute, Stockholm
University, SE-106 91 Stockholm.
Hansen, J.W. (red.) 2014: Marine områder 2013. NOVANA. Aarhus Univer-
sitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 142 s. - Videnskabelig rap-
port fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr.
HELCOM (in prep): CART follow-up assessment. Evaluating progress in
fulfilling the revised Baltic Sea Action Plan nutrient reduction targets based
on input data for 1994-2012.
HELCOM 2007. HELCOM Baltic Sea Action Plan (BSAP). HELCOM Minis-
terial Meeting. Adopted in Krakow, Poland, 15 November 2007.
HELCOM 2013a. Approaches and methods for eutrophication target setting
in the Baltic Sea region. Balt. Sea Environ. Proc. No. 133
HELCOM 2013b. HELCOM Copenhagen Declaration "Taking Further Ac-
tion to Implement the Baltic Sea Action Plan - Reaching Good Environmen-
tal Status for a healthy Baltic Sea". Adopted 3 October 2013.
HELCOM 2013c. Summary report on the development of revised Maximum
Allowable Inputs (MAI) and updated Country Allocated Reduction Targets
(CART) of the Baltic Sea Action Plan. Supporting document for the 2013
HELCOM Ministerial Meeting.
HELCOM 2014a: Draft Core Pressure Indicator on nutrient inputs. Draft for
HELCOM HOD 47-2014 (endelig version publiceres til marts 2015), 25 pp.
HELCOM 2014b: Proposal for a CART follow-up system. Draft for HEL-
COM HOD 47-2014 (endelig version til HOD-48 juni 2014), 42 pp.
HELCOM 2014c: Eutrophication status of the Baltic Sea 2007-2011 - A con-
cise thematic assessment. Baltic Sea Environment Proceedings No. 143
HELCOM 2015: Updated Fifth Baltic Sea Pollution load compilation (PLC-
5.5). Baltic Sea Environment Proceedings. No. xxx
21
MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 806: Spm. om bekræftelse af, at forurening, der bringer miljøet i Kattegat længere væk fra målet om god miljøtilstand, er i strid med havstrategidirektivet, til miljø- og fødevareministeren
Larsen, S.E. and Svendsen, L.M. (2013).
Statistical  aspects  in  relation  to  Baltic 
Sea Pollution Load Compilation. Task 1 under HELCOM PLC‐6.
Aarhus University,
DCE – Danish Centre for Environment and Energy, 34 pp. Technical Report
from DCE – Danish Centre for Environment and Energy No. 33.
Maar
,
M., Larsen, J., Møller E.F., Madsen K.S., Wan Z., She J., Jonasson L.,
Neumann, T. (2011). Ecosystem modelling across a salinity gradient from the
North Sea to the Baltic Sea. Ecol Model. 222:1696-1711.
Maar
,
M., Rindorf, A., Møller E.F., Madsen, K.S., Christensen A., van Deurs,
M. (2014). Zooplankton mortality in 3D ecosystem modelling considering
variable spatial–temporal fish consumption in the North Sea. Prog Ocea-
nogr. 124:78-91.
22