Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 25. juni 2017
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 796 (MOF alm. del) stillet 30. maj 2017 efter
ønske fra Maria Reumert Gjerding (EL).
Spørgsmål nr. 796
”Ministeren
bedes oplyse, hvorledes man vil definere afgrøder, der ikke er attraktive for bier, jf. MOF
alm. del
–
bilag 426, hvor den danske regering vil støtte forslaget, hvis restriktionen om anvendelser
som bejdsemiddel i afgrøder, der ikke er attraktive for bier, fjernes.”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som oplyser at:
”I forbindelse med udarbejdelsen af
Europakommissionens Gennemførselsforordning (EU) Nr.
1
485/2013 omhandlende anvendelsesbegrænsning af clothianidin, imidacloprid og thiamethoxam som
plantebeskyttelsesmidler blev der udført en grundig ekspertvurdering blandt de 27 EU-lande for at
definere, hvilke afgrøder der er attraktive for bier. Denne ekspertvurdering er udmøntet i Annex I & II
til førnævnte forordning. Listerne i de to bilag lægges til grund for, hvorvidt en afgrøde anses for
værende attraktiv for bier. Miljøstyrelsen kommenterede i den forbindelse, at det burde overvejes, om
kartofler skulle medtages på listen. Der findes danske undersøgelser, som viser, at pollen fra kartofler i
visse tilfælde findes på bier. Kartofler blev dog ikke medtaget på listen og Miljøstyrelsen har
efterfølgende vurderet de danske anvendelser i kartofler og mener ikke, at de udgør en risiko for bier .”
Esben Lunde Larsen
/
Mads Leth-Petersen
1
http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32013R0485&from=DE
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk