Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del
Offentligt
1772742_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 23. juni 2017
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 794 (MOF alm. del) stillet 30. maj 2017 efter
ønske fra Trine Torp (SF).
Spørgsmål nr. 794
”Vil
ministeren tage initiativ til at begrænse brugen af de farligste pesticider i private haver m.v., og
har ministeren i øvrigt planer om at gennemføre nogle af de tiltag, der er vedtaget eller på vej i Sverige
og Frankrig eller vil ministeren overveje at stille krav om uddannelse (sprøjtecertifikat), hvis haveejere
ønsker at købe pesticider.”
Svar
I slutningen af 2015 blev der indført nye regler for, hvilke sprøjtemidler der kan købes af private, og
hvordan de skal opbevares i butikkerne. Disse regler er indført for at sikre, at de midler, der sælges til
private, ikke belaster menneskers sundhed og miljøet. Reglerne omfatter, at de såkaldte klar-til-brug
midler ikke må være klassificerede, for så vidt angår sundhed, og at koncentrerede midler kun må have
en mild sundhedsklassificering. Der må ikke være krav om brug af værnemidler som fx handsker.
Desuden skal de koncentrerede midler sælges med en doseringsanordning, der minimerer risikoen for
spild. Midler til private må kun sælges i mindre pakninger, der maksimalt rækker til behandling af
1000 m
2
. Dermed blev antallet af midler, der må markedsføres til private haveejere reduceret
betydeligt.
Midler, der allerede er opblandet og er klar til brug samt enkelte koncentrerede midler, må forhandles
via selvbetjening. Hovedparten af de koncentrerede pesticider må derimod ikke længere stå frit
fremme i butikkerne men skal opbevares bag disken eller alternativt i et aflåst skab/bur i butikken
eller på lageret. Forbrugerne kan kun få udleveret disse produkter, hvis de har været i direkte kontakt
med personalet. Formålet er at øge muligheden for, at kunden anmoder om rådgivning om alternativer
og om sikker og korrekt anvendelse af midlerne. Ligeledes blev der ved samme lejlighed i 2015 indført
regler om, at forhandlerne skulle gennemføre en uddannelse.
I april i år offentliggjorde Miljøstyrelsen data for salget af de ikke-professionelle pesticider for årene
2015 og 2016. Data viser, at reglerne har haft en tydelig effekt. Andelen af midler, der er markedsført
som klar-til-brug midler, er steget fra 18 procent til 62 procent fra 2014 til 2016. I samme periode er
det samlede salg af sprøjtemidler til private faldet med ca. 30 procent.
Når hovedparten af kunderne køber de midler, der allerede er opblandet og klar til at sprøjte på deres
fliser eller græsplæner, minimeres risikoen for, at midlerne ikke opblandes korrekt, at man spilder ved
opblandingen eller får koncentrerede sprøjtemidler på hænderne.
Set i lyset af faldet i salget af ikke-professionelle midler og stigningen i andelen af klar-til-brug midler
ser jeg ingen grund til for nærværende at overveje yderligere indsatser på området, hverken for så vidt
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 794: Spm. om initiativ til at begrænse brugen af de farligste pesticider i private haver m.v., til miljø- og fødevareministeren
angår at reducere omfanget af de pesticider, der er tilgængelige for private haveejere eller at sætte krav
om uddannelse af borgere for at kunne erhverve og anvende disse midler.
Miljøstyrelsen vil i løbet af 2019 gennemføre en evaluering af de regler, der blev indført i 2015. Når det
er sket, vil jeg drøfte disse resultater med aftaleparterne bag Pesticidstrategien 2017-2021.
Esben Lunde Larsen
/
Mads Leth-Petersen
2