Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del
Offentligt
1771540_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 21. juni 2017
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 784 (MOF alm. del) stillet 30. maj 2017
efter ønske fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.
Spørgsmål nr. 784
”Ministeren
bedes oversende resultatet for hver enkelt målestation af de seneste
prøver, der er foretaget for at kontrollere efterlevelse af EU’s fiskevandsdirektiv.”
Svar
Vedlagt oversendes resultatet for hver enkelt målestation af de seneste prøver i vandløb, der er
foretaget for fysisk-kemiske parametre, der var dækket af det tidligere gældende fiskevandsdirektiv.
Resultaterne for de pågældende parametre er angivet under et selvstændigt faneblad i vedlagte
regneark (pH og temperatur, biokemisk iltforbrug, phosphor, total-P, ammoniak og ammonium, nitrit
og nitrat, phenoler i vand, phenoler i sediment, kobber og zink i vand, kobber og zink i sediment og ilt
og temperatur) med samtidig oplysning om de enkelte målestationers placering, stednavn og dato.
Det bemærkes, at vandrammedirektivet ophævede fiskevandsdirektivet 22. december 2013. Alene
vandrammedirektivets miljømål er nu gældende, herunder vandrammedirektivets definition af god
økologisk tilstand, der bl.a. dækker de fysisk-kemiske parametre, som var indeholdt i
fiskevandsdirektivet.
./.
Esben Lunde Larsen
/
Mads Leth-Petersen
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk