Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del
Offentligt
1771570_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 21. juni 2017
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 780 (MOF alm. del) stillet 29. maj 2017
efter ønske fra Pia Adelsteen (DF).
Spørgsmål nr. 780
”Vil
ministeren oplyse, hvordan der sikres ensartethed i kontrollen af listeria hos virksomhederne,
herunder hvilke kriterier kontrollen udføres på baggrund af, jf. MOF alm. del
bilag 428?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Fødevarestyrelsen, som oplyser følgende:
”Krav
til virksomheder vedrørende listeria er fastsat i Mikrobiologiforordningen, Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EF) nr. 2073/2005. Fødevarestyrelsens kontrol af, om virksomheder overholder
relevante krav i forhold til listeria, følger de generelle retningslinjer for kontrol af bestemmelserne i
Mikrobiologiforordningen. Retningslinjerne er nærmere beskrevet i Mikrobiologivejledningen, Vej-
ledning om mikrobiologiske kriterier for fødevarer nr. 9044/2015.
Fødevarestyrelsen gennemfører dertil målrettet kontrol med prøvetagning i virksomheder, når der
konstateres for højt indhold af listeria i fødevarer. Tilsvarende gennemføres kontrol i virksomheder,
der mistænkes som mulig kilde til aktuelle listeria-sygdomssager og -udbrud. Se også svar på spørgs-
mål nr. 778 (MOF alm. del).
Fødevarestyrelsen arbejder også i den forbindelse løbende på at sikre ensartethed og proportionalitet i
sanktionering af konstaterede overtrædelser således, at der sikres et rimeligt forhold mellem overtræ-
delsen og sagens udfald. Hvis overtrædelsen ud fra de konkrete omstændigheder vurderes som en
bagatelagtig overtrædelse, nøjes Fødevarestyrelsen med at vejlede virksomheden om reglerne. Der er i
2017 gennemført en uvildig evaluering af sanktionspraksis i fødevarekontrollen, som har konkluderet,
at fødevarekontrollen generelt er ensartet og velfungerende.
Siden efteråret 2014 er der gennemført en række kontrolkampagner på listeriaområdet, iværksat initi-
ativer som specialiseringskurser, udarbejdet nyt vejledningsmateriale målrettet såvel virksomheder
som tilsynsførende samt nedsat en intern tværgående listeria specialistgruppe. Alle er det initiativer,
der har og fortsat skal medvirke til at sikre ensartethed i kontrollen af listeria.”
Esben Lunde Larsen
/
Hanne Larsen
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk