MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 777: Spm., om oversendelse af notat der redegør for hvad listeriabakterien er og herunder oplyse om bakteriens farlighed, til sundhedsministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Dato: 08-06-2017

Enhed: JURPSYK

Sagsbeh.: SUMBGB

Sagsnr.: 1704240

Dok. nr.: 381431

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har den 29. maj 2017 stillet følgende spørgs-

mål nr. 777 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 777:

”Vil

ministeren fremsende et notat, der redegør for, hvad listeriabakterien er og her-

under oplyse og bakteriens farlighed?”

Svar:

Jeg har anmodet Statens Serum Institut om bidrag til besvarelse af spørgsmålet.

Statens Serum Institut har svaret følgende:

”Listeriainfektion

er en fødevarebåren sygdom, der skyldes infektion med bakterien

Listeria monocytogenes.

Infektionen viser sig langt overvejende som blodforgiftning

eller meningitis eller, sjældnere, som en infektion hos gravide kvinder. Man er i store

træk kun i risiko for at blive ramt af en listeriainfektion, hvis man har nedsat immun-

forsvar eller er gravid.

Listeria monocytogenes

er i modsætning til fx salmonella ikke en tarmbakterie, men

en miljøbakterie, som kan findes naturligt mange steder i miljøet. Den kan derfor un-

dertiden overføres til rå eller let forarbejdede fødevarer. Listeria kan derudover dele

sig ved køleskabstemperatur, hvad de fleste andre fødevarebårne bakterier ikke kan.

Hvis fødevarerne er af en type, der understøtter listerias vækst, kan små mængder af

bakterierne over nogle uger vokse til mængder, der er store nok til at kunne gøre ud-

satte personer syge. Specielt vides forskellige former for skiveskåret kødpålæg og fi-

skepålæg (som fx koldrøget eller gravad fisk) at kunne udgøre en risiko. Men der ken-

des dog også udbrud med mange andre typer af fødevarer, herunder produkter frem-

stillet af upasteuriseret mælk (som dog er sjældne i Danmark). Risikoen for at få en

listeriainfektion er højere, såfremt man spiser pålæg, der har overskredet holdbarhe-

den, eller som har været opbevaret for varmt.

Listeria smitter via mad og ikke fra person til person. Spiser man mad forurenet med

listeria, hvilket man formoder de fleste af os med jævne mellemrum gør i små doser,

vil man ikke blive alvorligt syg, hvis man ikke tilhører en risikogruppe. Indtag af bakte-

rierne kan lede til mild febersygdom evt. med diarré. Dette diagnosticeres dog nor-

malt ikke, så når man taler om listeriainfektioner, menes normalt

invasiv listeriainfek-

tion,

der typisk vil påvises ved, at man finder listeria i blodet hos patienten. Invasive

MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 777: Spm., om oversendelse af notat der redegør for hvad listeriabakterien er og herunder oplyse om bakteriens farlighed, til sundhedsministeren

listeriainfektioner viser sig som blodforgiftning (bakteriæmi/sepsis) eller hjernehinde-

betændelse (meningitis), eller som mor-barn infektioner hos gravide. En infektion hos

en gravid med

L. monocytogenes

kan føre til abort/dødfødsel eller fødsel af børn med

sepsis/meningitis. Disse børn er ofte alvorligt syge ved fødslen. Ved korrekt og retti-

dig behandling med antibiotika bliver de fleste imidlertid raske.

Sygdommen rammer oftest personer over 60 år og/eller patienter med svækket im-

munforsvar. Velkendte risikofaktorer er blandt andet: cancer, hæmatologiske lidelser

(blodsygdomme), diabetes, alkoholisme, organtransplantation, aids samt immun-

dæmpende behandling. Der findes ingen vaccine mod listeriose. Sygdommen kan be-

handles med antibiotika. Fordi patienterne har alvorlig invasiv sygdom (samt ofte

også alvorlig underliggende sygdom) er dødeligheden høj. I Danmark ligger den mel-

lem 20 og 25% (hvilket opgøres ved 30-dages overlevelse efter diagnosen).

I Danmark ses normalt ca. 50 sygdomstilfælde om året. Årene 2009 og 2014 var und-

tagelser med høj forekomst, idet der disse år var imellem 90-100 tilfælde. I 2014

skyldtes dette forekomsten af et stort udbrud, der blev sporet til en dansk fabrikant

af rullepølse. Udbruddet stoppede, da rullepølserne blev tilbagetrukket.

Opdaterede opgørelser over antallet af patienter opdelt på år, køn, aldersgruppe og

geografisk region kan ses på Statens Serum Instituts hjemmeside. Gå til:

www.ssi.dk/data

og vælg Listeria i rulle e u’e i de boks, der hedder ’Laboratorie-

eldelser’.”

Jeg kan henvise til bidraget fra Statens Serum Institut.

Med venlig hilsen

Ellen Trane Nørby

Birgitte Gram Blenstrup

Side 2