Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 18. juni 2017
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 773 (MOF alm. del) stillet d. 24. maj 2017
efter ønske fra Pia Olsen Dyhr (SF).
Spørgsmål nr. 773
”Ministeren
bedes fremsende et notat, der opdaterer udvalget vedrørende Minamata-
konventionen, som netop er trådt i kraft, og redegøre for, hvordan konventionen kan give Danmark
udfordringer men jo ikke mindst også nye muligheder for at eksportere teknologi og danske erfaringer
med kviksølv i danske produktionsanlæg, regulering, giftdepoter m.v., herunder vedrørende:
Eksisterende produktionsanlæg, som anvender kviksølv og anlæg, hvor
produktionen er lukket, eller anvendelsen af kviksølv er ophørt.
Kendte kviksølvforureninger og giftdepoter indeholdende kviksølv i Danmark.
Emissioner til luft, vand og jord fra danske kilder til Danmark og udlandet
og fra udlandet til Danmark samt danske farvande.
Renseteknologi for kviksølvforurenet jord, spildevand, affald og byggematerialer eksisterende
eller under udvikling.”
Svar
Jeg har forelagt Miljøstyrelsen spørgsmålet. Miljøstyrelsen oplyser at:
”Minamatakonventionen
om kviksølv forventes ikke at give Danmark lovgivningsmæssige
udfordringer. Danmark har allerede en restriktiv regulering af kviksølv. Den danske
kviksølvbekendtgørelse fastsætter et nationalt forbud mod import, salg og eksport af kviksølv og
kviksølvholdige produkter med få undtagelser. Desuden har vi i Danmark krav til brug af filtre på
forbrændingsanlæg og krematorier, ligesom kulkraftværkerne er omfattet af krav til rensning.
Der er desuden fastsat danske krav til tandfyldningsamalgam, der strækker sig ud over, hvad det var
muligt at få indarbejdet i konventionens bestemmelser.
For at EU og Danmark kunne tiltræde konventionen, har det været nødvendigt at revidere den allerede
eksisterende EU-forordning om kviksølv. Den reviderede forordning
–
Europa Parlaments og Rådets
forordning (EU) 2017/852 af 17. maj 2017
–
medfører, at der skal ske en mindre tilpasning til den
danske bekendtgørelse for at undgå, at der er dobbeltregulering på området.
Miljøstyrelsen har i 2014 i forbindelse med revideringen af den danske liste over uønskede stoffer fået
udarbejdet en kortlægning af kviksølv og kviksølvforbindelser. Denne kortlægning redegør blandt
andet for regulering, anvendelse, affaldsbehandlingen samt de miljømæssige og sundhedsmæssige
effekter og eksponering. Kortlægningen konkluderede bl.a. i forhold til fremstilling og anvendelse:
Hverken kviksølv eller kviksølvforbindelser produceres i Danmark. Fremstilling af metallisk kviksølv
i EU er nu begrænset til genbrug af kviksølv, idet alle andre EU-forsyningskilder er blevet forbudt.
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk