Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 2. juni 2017
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 769 (MOF alm. del) stillet den 19. maj 2017.
Spørgsmål nr. 769
”Vil
ministeren i forlængelse af sin besvarelse af MOF alm. del
–
samrådsspørgsmål AS redegøre for
ressortfordelingen i forhold til forberedelsen af regeringernes Oceankonference i FN i New York den
5.-9. juni 2017?”
Svar
Regeringens formelle forberedelse: Kommissionen repræsenterer EU og medlemsstaterne ved
konferencen på baggrund af en fælles koordineret EU-linje. Denne EU-linje fastlægges i en
arbejdsgruppe i Rådet (Friends of the Presidency on Integrated Maritime Policy). Det er
Søfartsstyrelsen der har sæde i arbejdsgruppen, og dermed også dem der koordinerer Danmarks
indspil til EU-koordinationen. Søfartsstyrelsen indhenter kommentarer og input fra de relevante
ressortministerier inden møderne i arbejdsgruppen, herunder fra Miljø- og Fødevareministeriet. Det
er således Erhvervsministeriet, der har det formelle ansvar for forberedelsesprocessen i EU.
Substansen: Konferencen og dens sluterklæring omhandler implementering af verdensmål 14 (Livet i
Havet - Bevare og sikre bæredygtig brug af verdens have og deres ressourcer), og en stor del af den
politiske substans henhører derfor under Miljø- og Fødevareministeriets ressort
–
herunder havmiljø
og fiskeri. Mindre dele henhører under bl.a. Søfartsstyrelsen og Udenrigsministeriet. Substansmæssige
indspil til EU’s linje indhentes af Søfartsstyrelsen fra de berørte ressortministerier herunder
Miljø- og
Fødevareministeriet. Generelt har Miljø- og Fødevareministeriets bidrag bestået i at støtte op om en
positiv EU-linje overfor konferencen og sluterklæringen.
Ministerdeltagelse: Det er ministeren for ligestilling og for nordisk samarbejde Karen Ellemann, der
repræsenterer regeringen ved konferencen. Det er dermed også Udenrigsministeriet der har ansvaret
for forberedelsen af ministerdeltagelsen. I den forbindelse indhenter Udenrigsministeriet
substansbidrag fra relevante ministerier herunder Miljø- og Fødevareministeriet.
Esben Lunde Larsen
/
Anders Mikkelsen
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk