Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 16. juni 2017
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 767 (MOF alm. del) stillet 19. maj 2017 efter
ønske fra Pia Adelsteen (DF).
Spørgsmål nr. 767
Ifølge en videnskabelig artikel refereret i EU-Kommissions nyhedsbrev Science for Environmental
Policy
(http://ec.europa.eu/environment/integration/research/newsalert/pdf/agricultural_ammonia_emiss
ions_could_be_reduced_without_affecting_crop_yield_414na1_en.pdf) kan Spanien reducere sin
ammoniakudledning markant næsten uden effekt på afgrødeudbyttet alene ved at indføre nedfældning
af gylle. Hvor mange tons ammoniak-N kan Spaniens ammoniakudledning reduceres med ved
indførelse af nedfældning af gylle, og hvor stor er denne reduktion sammenlignet med Danmarks
samlede udledning af ammoniak?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som oplyser følgende:
”Ifølge Spaniens seneste
emissionsopgørelse fra februar 2017 er ammoniakemissionen fra udbragt
husdyrgødning i Spanien samlet set på ca. 136.000 tons ammoniak, svarende til ca. 112.000 tons
ammoniak-N. Ifølge Miljøstyrelsens Teknologiliste over miljøteknologi til ammoniakreduktion på
husdyrbrug giver nedfældning i græs en reduktion på 25 pct. i forhold til slangeudlægning, mens
nedfældning på sort jord giver en reduktion på 85 pct. i forhold til slangeudlægning.
Miljøstyrelsen har ikke kendskab til udbredelsen af forskellige udbringningsteknologier i Spanien og
kan derfor ikke give et retvisende estimat for, hvor stor en del af den udbragte husdyrgødning der
potentielt kan nedfældes.”
Esben Lunde Larsen
/
Claus Torp
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216
København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk