Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del
Offentligt
1766676_0001.png
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
Den 23. maj 2017
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. S 1222 stillet den 17. maj af Lea
Wermelin (S).
Spørgsmål nr. S 1222
”Vil ministeren rejse sagen omtalt i artiklen »Farlige stoffer i omløb: Kemifirmaer gambler med
dit helbred« på videnskab.dk den 17. maj 2017 i EU, og mener ministeren, at EU skal have flere
værktøjer eksempelvis i forhold til at kontrollere og afvise fejlagtige indberetninger om, hvilke
stoffer produkter indeholder, så vi undgår at potentielt farlige stoffer når forbrugerne?”
Svar
Danmark har de seneste år rejst problematikken omkring de mangelfulde registreringer både
overfor EU Kommissionen og Rådet.
I 2014 tiltrådte en ny EU Kommission, og i den forbindelse skrev Danmark sammen med 7 andre
lande et brev til de nye ansvarlige EU kommissærer. Forbedring af REACH registreringerne var et
af 5 punkter, vi opfordrede den ny-tiltrådte Kommission til at fokusere på i deres arbejde med
kemikalier. Danmark har også rejst problemet i Rådet (Miljø), og i december 2016 blev der
vedtaget Rådskonklusioner, som bl.a. opfordrer Kommissionen til at have fokus på forbedring af
REACH registreringerne i deres kommende
”Refit”
vurdering af REACH.
Senest bad Kommissionen i januar 2017 om input til deres forestående REACH review. Her
indsendte Danmark omfattende kommentarer, der som et af hovedpunkterne adresserede
problematikken med de mangelfulde registreringer.
Med hensyn til værktøjer til at kontrollere og afvise fejlagtige indberetninger er der igangsat
initiativer i EU. Et af de nye tiltag fra Kemikalieagenturets side er, at det i højere grad bliver
muligt at afvise registreringer allerede, når de indsendes til agenturet, hvis der åbenlyst mangler
informationer. Desuden er nogle af Rådets opfordringer til EU Kommissionen i
Rådskonklusionerne fra december, at der skabes en stabil finansiering af EU's Kemikalieagentur,
så de kan fortsætte deres arbejde med at forbedre registreringerne, og at procedurerne til at
udbedre datamangler optimeres. Jeg støtter fuldstændig op om disse initiativer.
Esben Lunde Larsen
/
Michel Schilling
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216
København K
Tlf.
38 14 21 42 •
Fax
33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk