Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del
Offentligt
1766674_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 6. juni 2017
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 760 (MOF alm. del) stillet 17. maj 2017 efter
ønske fra Lea Wermelin (S).
Spørgsmål nr. 760
”Ministeren
bedes redegøre for, om ministeren har haft kendskab til den mangelfulde
egenkontrol, som kemikalieproducenterne udfører på deres produkter
jf. artikel ”Farlige stoffer i omløb: Kemifirmaer gambler med dit helbred” af 17.
maj 2017 fra videnskab.dk samt redegøre for, om ministeren har været bekendt
med, at Miljøstyrelsen har kendt til problemerne jf. artiklens citater fra
Marie Louise Holmer og Magnus Løfstedt.”
Svar
At mange kemikalieproducenter ikke leverer de informationer om deres stoffer, der kræves i
lovgivningen, er ikke en ny problemstilling. Alle Folketingets partier var således enige om, at en aktiv
dansk indsats for at forbedre industriens registreringer skulle være en vigtig del af initiativerne i Kemi-
indsatsen 2014-17.
Jeg har sammen med en række andre lande været med til at sætte fokus på problematikken i EU som
en del af ”REACH-UP”-initiativet,
og i december 2016 blev der vedtaget Rådskonklusioner, som bl.a.
opfordrer Kommissionen til at have fokus på forbedring af REACH-registreringerne i deres kommende
”Refit”-vurdering
af REACH. I januar 2017 indsendte Danmark omfattende kommentarer til
Kommissionen i forbindelse med det forestående review af REACH, hvor vi bl.a. adresserede
problematikken med de mangelfulde registreringer. Problemstillingen blev også diskuteret i
forbindelse med konferencen om et ikke-giftigt miljø, som jeg var vært for i november 2016.
Jeg henviser endvidere til mine svar på spørgsmål nr. S 1220 og S 1222.
Esben Lunde Larsen
/
Claus Torp
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216
København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk