Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 398
Offentligt
TEMA: GØDSKNING
72 Fra skrald til guld
TEMA: GØDSKNING
Fra skrald til guld 72
72.1 Recirkulerede gødningsprodukter
og deres fosforvirkning
tredje jord stammede fra en mark nær Brovst, hvor markforsøg har vist meget stor respons på
tilførsel af P gødning.
Gødningsværdier er beregnet ud fra fosforoptagelsen målt i hver potte sammenlignet med en
responskurve for tilført TSP målt i forsøget.
Gødningsværdier
Gødningsværdien af fosfor i spildevandsslam, struvit, aske, kød- og benmel, komposteret
affald, biochar og industrielt slam varierer, og er for mange produkter høj.
Postdoc Nina Høj Christiansen
Seniorforsker Peter Sørensen og Lektor Gitte Holton Rubæk
Aarhus Universitet
Institut for Agroøkologi
I Tabel 1 ses fosforgødningsværdier fra potteforsøget baseret på fosforoptagelsen i 2015, hvor
TSP behandlingen svarer til en gødskningsværdi på 100 %. Struvit og Halmaske viste høje
fosforgødskningsværdier på 80-135 % i forhold til TSP (tabel 1). Slam fra Novogro og FMC havde
gødningsværdier på 35-95 % af TSP. Spildevandsslam (Al) havde mere varierende effekt.
Derimod viste blød råfosfat og biochar (fra kød- og benmel) ringe gødningsværdi svarende til tæt
på 0 %. Jordtypen havde også en effekt både på udbyttet og fosforoptagelsen. Jorden fra Brovst
gav generelt højere fosforgødskningsværdier end de to jorde fra Årup.
Tabel 1. Gødningsværdi af affaldsprodukter målt ud fra fosforoptagelse i vårbyg i 2015 potteforsøg med tre
jordtyper med lavt niveau af tilgængeligt fosfor (middelværdi, n=3).
Baggrund
I dette indlæg præsenterer vi resultater fra potteforsøg udarbejdet som en del af GUDP-projektet
’Gødningsværdi af fosfor i restprodukter’ (GØDP). Projektets overordnede mål er at reducere
importen af gødningsfosfor til Danmark samt at undgå over- og undergødskning med fosfor ved at
forbedre udnyttelsen af fosfor i recirkulerede fosforholdige restprodukter i landbruget. Vi har
bestemt gødningsværdi af fosfor i et bredt udsnit af de fosforholdige restprodukter, som findes i
Danmark: Forskellige kvaliteter af spildevandslam og aske, struvit og kød- og benmel,
komposteret have-park og husholdningsaffald, biochar og slam af industriel oprindelse. Et vigtigt
delmål for projektet er at udvikle en standard analysepakke for restprodukter, der kan beskrive
produkternes fosforgødskningsværdi. Analysepakken skal egne sig til implementering i
kommercielle laboratorier. Derfor har vi også analyseret P i produkterne med mange forskellige
metoder. I projektet arbejder vi også med test af restprodukter under markforhold, men disse
forsøg er ikke færdiganalyseret og vil først blive endeligt præsenteret senere.
Potteforsøgene
Potteforsøgene blev udført i 2014 og 2015. Testafgrøden var vårbyg, og vi har målt på
førsteårseffekten alene. I alt 11 restprodukter blev testet: Spildevandsslam med jernudfældning
af fosfor, spildevandsslam med aluminium udfældning af fosfor, aske fra termisk forgasning af
slam blandet med halm, aske fra ”traditionel” forbrænding af halm, struvit fra Åbyhøj renseanlæg,
komposteret husholdnings/have/parkaffald, kød- og benmel, biochar fra kød- og benmel, og slam
fra henholdsvis Novogro og FMC (tidligere Cheminova). Vi testede også gødningsværdien af blød
råfosfat, som ikke er et dansk restprodukt, men som er en af de få fosforgødningskilder, som det i
dag er tilladt at anvende i økologisk jordbrug. Produkterne blev tilført potterne med en dosering
på 30 kg P/ha og blev sammenlignet med en mineralsk fosforgødning (Triplesuperfosfat, TSP) og
med en kontrol behandling, hvor der ikke blev tilsat fosfor. Forsøgene blev udført på tre jordtyper
over en vækstsæson, og de havde alle lav fosforstatus, men varierede blandt andet i tekstur og
regional oprindelse. De to jordtyper kom fra samme mark (Årup) men med forskellig tekstur. Den
Product
Struvit
Halmaske
Novogro
Spildevandsslam (Al)
Cheminovaslam
Kød- og benmel
Pyrolyseaske (slam + halm)
Komposteret park/husholdningsaffald
Spildevandsslam (Fe)
Biochar (kød- og benmel)
Blød råfosfat
Gødningsværdier som % af tilført fosfor
Brovst
Årup
Årup
Sand (JB2)
Leret sand (JB4)
Sandet ler (JB4)
137
115
96
88
62
43
35
39
24
35
17
116
83
36
14
35
21
32
27
27
3
-12
99
79
65
44
51
24
22
-5
18
23
7
Konklusion
Resultaterne viser, at flere restprodukter kan have en betydelig fosforgødskningsværdi allerede i
første vækstsæson på jordtyper med lav fosforstatus. Det tyder derfor på, at flere typer af
restprodukter kan udnyttes som en effektiv fosforgødning. Enkelte restprodukter havde ingen eller
meget beskeden gødskningsværdi. Det gælder f.eks. for blød råfosfat, som er en af de få
gødskningstyper nævnt i økologiforordningens positivliste. Jordtypen havde også en vis betydning
for restprodukternes fosforgødskningsværdi.
Projektet er finansieret af Fødevareministeriet (GUDP) og er udført i samarbejde med SEGES,
HedeDanmark, Eurofins, Aarhus Vand, Herning Vand, Dansk Standard.
2017
- produktion, natur og miljø
- produktion, natur og miljø
2017