Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del
Offentligt
1678394_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Veterinærkontoret
Ref. MELHU
Den 20. oktober 2016
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 74 (MOF alm. del) stillet 14. oktober 2016
efter ønske fra Maria Reumert Gjerding (EL).
Spørgsmål nr. 74
”Vil ministeren som opfølgning på svar på MOF alm. del – spm. 1118
(2015-16) oversende kopi af de seneste dokumenter relateret til samme emne,
MRSA, fra den 8. september 2016 og frem til besvarelsen af dette spørgsmål?”
Svar
Vedlagt oversendes dokumenterne.
Ved besvarelsen af MOF alm. del sp. 1118, som spørgeren henviser til, svarede jeg bl.a. følgende: ”Det
er ved besvarelsen af spørgsmålet og indsamling og afgrænsning af relevante dokumenter fra
Fødevarestyrelsen og fra Miljø- og Fødevareministeriets departement antaget, at spørgerne ønsker at
modtage dokumenter, som er udleveret til brug for DRs dokumentar ”Den dag penicillinen ikke virker”
sendt den 18. september 2016. Dermed udgør det vedlagte materiale de samlede dokumenter, som
tidligere er udleveret fra Fødevarestyrelsen og departementet som besvarelser af anmodninger om
aktindsigt vedr. MRSA fra journalister fra DR i perioden 8. september 2014- 8. september 2016.”
Ved besvarelsen af MOF alm. del spørgsmål 74 er det således antaget, at spørgeren ønsker at modtage
dokumenter, som er udleveret til DR som besvarelse af anmodninger om aktindsigt modtaget i
perioden fra den 8. september 2016- til den 19. oktober 2016.
Esben Lunde Larsen
/
Mette Hulstrøm
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk