Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 12. juni 2017
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 737 (MOF alm. del) stillet den 15. maj 2017
efter ønske fra Maria Reumert Gjerding (EL).
Spørgsmål nr. 737
”Ministeren
bedes oplyse, hvorvidt han finder, at middagen, som ministerens embedsmænd deltog i
den 31. marts 2017 på restaurant Gorilla, ligger inden for de almindelige regler for påholdenhed for
embedsmænd, jf. forvaltningsloven.”
Svar
Som det fremgår af mit samtidige svar på alm. del spørgsmål 733 har jeg fået oplyst, at det var en
grundlæggende forudsætning i forbindelse med afvikling af netværksdagen den 31. marts 2017, at der
skulle være nogenlunde balance i forhold til udgifterne afholdt af henholdsvis Miljø- og
Fødevareministeriet og Landbrug & Fødevarer, og at udgifterne i forbindelse med middagen skulle
afspejle den ramme, som normalt gælder for ministeriets medarbejdere.
Jeg har fået oplyst, at disse forudsætninger er overholdt i forbindelse med netværksdagen den 31.
marts 2017.
Esben Lunde Larsen
/
Per Krogsgaard Christiansen
Miljø- og
Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216
København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk