Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del
Offentligt
1767226_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
8. juni 2017
Forebyggelseskontoret
Afshin Berahmand
2017-0030-5577
2316662
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 616 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. maj 2017. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Søren Pape Poulsen
/
Jessika Heltberg Auken
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 730: Spm. om kommentar til henvendelse af 11/5-17 fra Foreningen Rejsearbejdere.dk om bekendtgørelsen om vandscootersejlads, jf. MOF alm. del - bilag 430, til miljø- og fødevareministeren
Spørgsmål nr. 616 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Ministeren
bedes kommentere artiklen »Sagen forfra: Da dø-
den kom med vandscooter til havnen«, Politiken, 13. maj 2017,
hvor det beskrives, at politiet ikke råder over egne både, og at
de af politiet lånte både tilsyneladende ikke er i stand til at føl-
ge vandscooterne i Københavns Havn, og oplyse, om Køben-
havns Politi har planer om at anskaffe en eller flere både?”
Svar:
1.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet
har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse
fra Københavns Politi, der har oplyst, at politikredsen ikke selv
råder over fartøjer, men udfører politiopgaver på vandet i Kø-
benhavns Havn på flere måder.
Københavns Politi har indtil for nylig udført proaktive patruljer
(havnepatruljering) med en båd samt besætning, der var stillet
til rådighed af Marinehjemmeværnet. Indsatsen har været til-
rettelagt sådan, at politiet frem for faste patruljedage sejlede
med Marinehjemmeværnet, når der var indikation herfor, f.eks.
ved godt sommervejr eller konkrete anmeldelser. Fra ultimo
maj vil havnepatruljeringen i stedet foretages af personale fra
Københavns Politi, som har erhvervet speedbådscertifikat og
VHS-certifikat (radiokommunikation).
Københavns Politi har endvidere oplyst, at der herudover udfø-
res reaktive indsatser f.eks., når politiet modtager opkald via
112 i anledning af, at der er vandscootere til ulempe. I sådanne
tilfælde bestilles Marinehjemmeværnets båd, der kan være klar
til at gå på vandet 30 minutter efter varsling.
Københavns Politi har videre oplyst, at der kan opstå situatio-
ner på vandet, hvor en bevæbnet indsats fra politiet er nødven-
dig, f.eks. hvis der er tale om en farlig gerningsmand. I disse
tilfælde lejer Københavns Politi en båd af Hovedstadens Be-
redskab (Københavns Brandvæsen), og mandskab fra Køben-
havns Politi sejler selv båden med særligt uddannede polititje-
nestemænd. Endelig kan Københavns Politi på samme måde
anvende en gummibåd fra By og Havn.
Supplerende har Københavns Politi som følge af den stigende
brug af havnen til rekreative formål besluttet at intensivere
indsatsen i havneområderne og være mere synligt tilstede i
havnen.
2
MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 730: Spm. om kommentar til henvendelse af 11/5-17 fra Foreningen Rejsearbejdere.dk om bekendtgørelsen om vandscootersejlads, jf. MOF alm. del - bilag 430, til miljø- og fødevareministeren
I forhold til spørgsmålet om eftersættelse af vandscootere kan
Rigspolitiet oplyse, at det overordnede udgangspunkt for dansk
politis indsats til søs er, at der ikke foretages eftersættelse af
vandscootere og speedbåde i f.eks. havne, idet dette vurderes at
være for farligt dels for dem, der er i fartøjet, der eftersættes,
dels i forhold til det eftersættende personale og ikke mindst i
forhold til øvrige, der opholder sig på/i vandet.”
2.
Supplerende kan jeg oplyse, at jeg og erhvervsministeren den 24. maj
2017 har holdt et møde med bl.a. overborgmesteren i København, politidi-
rektøren i København, By og Havn og andre relevante aktører for at drøfte
en række tiltag, der skal styrke sikkerheden i havneområderne.
Sammen med Erhvervsministeriet arbejder Justitsministeriet på at give
politiet bedre redskaber til at identificere de ansvarlige førere af vandscoo-
tere ved at stille krav om, at vandscootere skal ansvarsforsikres og skal
kunne identificeres ved hjælp af et tydeligt forsikringsnummer. Det vil
give politiet en markant forbedret mulighed for at identificere førere af
vandscootere og efterfølgende straffe dem for deres lovovertrædelser.
Det er samtidig foreslået at forhøje bødeniveauet for ulovlig sejlads med
vandscootere og at give politiet bedre mulighed for at beslaglægge og kon-
fiskere vandscootere fra førere, som gentagne gange eller ved vanvittig
sejlads, har forbrudt sig mod reglerne.
Herudover kigger politiet i samarbejde med kommunen og havnemyndig-
hederne på, hvordan havneområderne kan indrettes bedre, f.eks. ved at
lukke visse sluser og opsætte videoovervågning for at forbedre sikkerhe-
den i havnene.
3