Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del
Offentligt
1757646_0001.png
Den 16. maj 2017
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 724 (MOF alm. del) stillet den 10. maj 2017.
Spørgsmål nr. 724
”Vil ministeren i forlængelse af sin besvarelse af MOF alm. del –
samrådsspørgsmål AT og MOF alm. del
bilag 408 orientere udvalget om resultatet af forhandlingerne om forslaget til forordning om bevarelse af
fiskeressourcerne og beskyttelse af havets økosystemer
KOM (2016) 0134, der er på dagsordenen for
Rådsmødet den 11. maj 2017?”
Svar
Formandskabet fik opbakning til Rådets generelle indstilling om forslaget til forordning om bevarelse af
fiskeressourcerne og beskyttelse af havets økosystemer
KOM (2016) 0134. Danmark og Nederlandene
stemte imod, og Tyskland afstod. Tyskland støttede Danmark og Nederlandene i, at der burde kunne findes
et kompromis på de få udestående emner. De resterende medlemsstater støttede Rådets generelle indstilling.
Danmark fremhævede behovet for at fremtidssikre forslaget. Det er særligt ved godkendelse af nye
fiskeriredskaber, at man skal kunne tage hensyn til hele øko-systemet eller socio-økonomiske hensyn. Begge
dele er fremhævet i fiskerireformen fra 2013. Danmark ønskede endvidere grænsen for fiskeri med puls trawl
rykket til syd for Rømø. Danmark fremhævede endelig behovet for en horisontal løsning på håndteringen af
usorterede landinger (bulk). Nederlandene fremførte, at brugen af puls trawl burde kunne øges i Nordsøen.
Kommissionen afviste, at der kunne tages andre hensyn end øget selektivitet i forhold til nye
fiskeriredskaber. Kommissionen understregede, at man ville søge at løse den tekniske problemstilling med
usorterede landinger (bulk).
Esben Lunde Larsen
/Jesper Wulff Pedersen
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216
København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk