Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 21. juni 2017
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 720 (MOF alm. del) stillet
den 10. maj 2017 efter ønske fra Pia Olsen Dyhr (SF).
Spørgsmål nr. 720
Ministeren bedes særligt redegøre for de tekniske muligheder for at udvinde kviksølv, andre
tungmetaller og metaller af høj værdi fra slagger, flyveaske, gips, røgrensningsprodukter og andre
forbrændingsprodukter samt redegøre for den realistiske tidshorisont for, hvornår teknologierne kan
tages i brug?
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som oplyser at:
”Slagge
eller bundaske udgør den største mængde restprodukt fra forbrænding af affald, idet
slaggemængden udgør omkring 20-25 % af det affald, der forbrændes. Slagge består af uforbrændt
materiale såsom aske, jern og metal. En stor del af slaggernes frie indhold af jern og metal udsorteres i
dag til genanvendelse. Efterfølgende nyttiggøres hovedparten af slaggen i konstruktionsarbejder,
såsom vejbyggeri. Slagger indeholder også tungmetaller, der er forholdsvist hårdt bundet til slaggen.
Miljøstyrelsen er ikke bekendt med, at der i dag findes kommercielle teknologier til udvinding af disse
tungmetaller. Miljøgevinsten ved en eventuel udvinding af tungmetaller vil skulle sammenholdes med
ressourceforbruget knyttet til udvindingen, og med afsætningsmuligheder for tungmetallerne.
De såkaldte røggasrensningsprodukter (RGA) fra røggasrensning (flyveaske, kalkholdige
restprodukter, filterkager og fast affald) udgør omkring 2-5 % af det affald, der forbrændes. Indholdet
af tungmetaller og salte er højere end i slagge, idet RGA indeholder en stor del af de tungmetaller, der
oprindeligt var i affaldet. Udvinding af tungmetallerne i RGA-affaldet er vanskeligt, fordi de er bundet
til meget fine partikler, og udvindingen i sig selv vil være ressourcekrævende i forhold til de mængder
metaller, som findes i affaldet. Interessen for kviksølvudvinding forventes at være beskeden som følge
af det begrænsede anvendelsesområde, der i dag eksisterer for kviksølv.
Både i dansk og internationalt perspektiv har der i en længere årrække (mindst 20 år) været udført
forsøg med behandling af RGA. Formålet med behandlingen har særligt været at reducere
udvaskningen af salte og metaller fra affaldet med henblik på efterfølgende deponering. Forskellige
teknologier har været afprøvet, og disse har overordnet set involveret følgende behandlinger:
udvinding af specifikke komponenter, f.eks. metaller eller salte, kemisk stabilisering, solidificering og
termisk behandling. De behandlingsmetoder der i dag er mest udbredt i Europa, involverer kemisk
stabilisering og/eller solidificering forud for deponering.
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk